{"id":35527,"date":"2020-02-25T03:14:42","date_gmt":"2020-02-25T02:14:42","guid":{"rendered":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/historie\/kiko-arguello\/"},"modified":"2026-08-05T21:57:57","modified_gmt":"2026-08-05T20:57:57","slug":"kiko-arguello","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/historie\/kiko-arguello\/","title":{"rendered":"Kiko Arg\u00fcello"},"content":{"rendered":"\n

KIKO ARG\u00dcELLO<\/strong><\/h1>\n
\n
\"Kiko\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure>\n<\/div>\n

Francisco Jos\u00e9 G\u00f3mez Arg\u00fcello Wirtz <\/strong>blev f\u00f8dt i Le\u00f3n (Spanien) den 9. januar 1939, s\u00f8n af Jos\u00e9 G\u00f3mez de Arg\u00fcello D\u00edaz-Canseco og Pilar Wirtz Su\u00e1rez-Guisasola, den \u00e6ldste af fire s\u00f8skende. Da han var to \u00e5r gammel, flyttede hans for\u00e6ldre til Madrid. Han studerede billedkunst p\u00e5 Academia de San Fernando i Madrid og opn\u00e5ede titlen som tegnel\u00e6rer. Han deltog i adskillige udstillinger og malerikonkurrencer i Spanien. I 1959 modtog han den ekstraordin\u00e6re nationale pris for ungdomsmaleri for maleriet \u00bbLa espera\u00ab.<\/p><\/p>\n\n

I slutningen af 1950\u2019erne gennemlever han en eksistentiel krise, der f\u00f8rer ham til et dybt m\u00f8de med Jesus Kristus og f\u00e5r ham til at vie sit liv og sin kunst til Kristus og Kirken, hvilket ogs\u00e5 \u00e6ndrer indholdet i hans kunst. Den 8. december 1959, tidligt p\u00e5 eftermiddagen, mens han befinder sig hos sine for\u00e6ldre, f\u00f8ler han en trang til at tr\u00e6kke sig tilbage til sit v\u00e6relse for at bede et \u00f8jeblik; der fornemmer han Jomfru Marias tilstedev\u00e6relse, med barnet i armene, som betror ham et budskab: \u00bbDer skal laves kristne kommuniteter som Den Hellige Familie i Nazaret, der lever i ydmyghed, enkelhed og lovprisning. Den anden er Kristus.\u201d Budskabet overraskede ham og blev omdrejningspunktet for hele hans liv.<\/p><\/p>\n\n

I 1960, p\u00e5 t\u00e6rsklen til Det Andet Vatikankoncil, som kom til at pr\u00e6ge hans liv som kristen og kunstner dybt, foretog han sammen med fader Jos\u00e9 Manuel de Aguilar en rejse gennem Europa for at studere den sakrale kunst og finde ber\u00f8ringspunkter mellem den katolske og den protestantiske kunst med henblik p\u00e5 koncilets indkaldelse. Sammen med billedhuggeren Jos\u00e9 Luis Alonso Coomonte og glaskunstneren Carlos Mu\u00f1oz de Pablos dannede han en forsknings- og udviklingsgruppe for sakral kunst, \u00bbGremio 62\u00ab, og afholdt en r\u00e6kke udstillinger i Madrid, Royan (Frankrig) og Haag (Nederlandene). Hans liv i disse \u00e5r var allerede pr\u00e6get af hans apostolske virke som underviser i Cursillos de Cristiandad.<\/p><\/p>\n\n

Da han h\u00f8rte en tale af pave Sankt Johannes XXIII, der talte om de fattiges kirke, fik han en fornemmelse af, at fornyelsen af Kirken ville komme fra de fattige, og derfor opgav han i 1964 sin karriere som maler. I k\u00f8lvandet p\u00e5 den hellige Charles de Foucauld \u2013 der levede Jesu skjulte liv i Nazaret \u2013 besluttede han at bos\u00e6tte sig blandt de fattigste i en skurby i Palomeras Altas i udkanten af Madrid. Omkring ham samledes en gruppe af sig\u00f8jnere, ungdomsforbrydere og fattige\u2026 De kom til at udg\u00f8re kernen i det f\u00f8rste neokatekumenale kommunitet.<\/p>\n\n

I Palomeras m\u00f8der han Carmen Hern\u00e1ndez Barrera, der netop var vendt tilbage fra Israel, og som gennem den spanske liturg, fader Pedro Farn\u00e9s Scherer, er i kontakt med hele den liturgiske reform fra Det Andet Vatikankoncil. Carmen bliver meget imponeret over det fattige f\u00e6llesskab, hun m\u00f8der i Palomeras, og beslutter sig for at blive boende der blandt dem i en n\u00e6rliggende barak.<\/p>\n\n

P\u00e5 opfordring fra de fattige, som de bor sammen med, begynder Kiko og Carmen at forkynde Jesu Kristi Evangelium, og lidt efter lidt, med tiden, f\u00f8rer Herren dem til at udarbejde en teologisk-kateketisk syntese, der bygger p\u00e5 Guds Ord, liturgien og f\u00e6llesskabet, og som g\u00f8r det muligt for mennesker at leve i broderligt f\u00e6llesskab og giver dem en moden tro.<\/p>\n\n

Dette nye forl\u00f8b for kristen indvielse v\u00e6kkede interessen hos \u00e6rkebiskoppen af Madrid, Monsignor Casimiro Morcillo. Mons. Morcillo fik at vide, at der den 28. august 1965 var udstedt en regeringsbeslutning, der p\u00e5lagde politiet at rive barakerne i Palomeras Altas ned. Kiko bad \u00e6rkebiskoppen om hj\u00e6lp, og denne begav sig personligt til Palomeras, hvor han standsede nedrivningen, s\u00e5, hvad Kiko og Carmen gjorde blandt de fattige, og opmuntrede dem til at bringe denne evangeliseringserfaring videre til andre sogne i Madrid. S\u00e5ledes begyndte det ogs\u00e5 i Zamora og \u00c1vila (1965-67).<\/p>\n\n

I \u00c1vila m\u00f8der de Guds tjener, monsignor Dino Torreggiani, grundl\u00e6ggeren af Kirkens Tjenere, som opfordrer dem til at tage til Rom. I 1968 rejser de til Rom med et brev fra \u00e6rkebiskoppen af Madrid, monsignor Casmiro Morcillo, til pavens vikar, kardinal Angelo Dell\u2019Acqua. Her begynder deres mission i barakkerne i Borghetto Latino. Mellem september og november holder Kiko og Carmen, ledsaget af pr\u00e6sten don Francesco Cuppini \u2013 efter at have modtaget tilladelse fra kardinalvikaren \u2013 katekese, og det f\u00f8rste neokatekumenale kommunitet opst\u00e5r i sognet De hellige canadiske martyrer i Rom.<\/p>\n\n

Al denne passion for evangelisering, som Kiko og Carmen ud\u00f8ver, altid ledsaget af en pr\u00e6st \u2014 fader Francisco Cuppini indtil 1971, derefter fader Jes\u00fas Bl\u00e1zquez, en spansk pr\u00e6st, og fader Mario Pezzi, siden 1971 til katekeserne i Italien og siden 1982 p\u00e5 fast basis \u2014 samler omkring sig pr\u00e6ster, \u00e6gtepar og ugifte, der f\u00f8ler sig kaldet til at v\u00e6re itineranter og melder sig til at rejse til alle verdenshj\u00f8rner for at formidle den samme form for kristen indvielse, hvor der er behov for katekese.<\/p>\n\n

De indleder en intensiv kateketisk aktivitet med \u00f8nsket om at bringe fornyelsen fra Det Andet Vatikankoncil ud i menighederne, og denne aktivitet struktureres efterh\u00e5nden som en rejse i kristen indvielse efter d\u00e5ben. Efter at have lyttet til et budskab og modtaget katekese opst\u00e5r det neokatekumenale kommunitet, som begiver sig \u00bbp\u00e5 vej\u00ab for trin for trin at genopdage d\u00e5bssakramentet. Sm\u00e5 kommuniteter, som Den Hellige Familie i Nazaret, der \u00f8nsker at leve i ydmyghed, enkelhed og i en \u00e5nd af lovprisning, hvor den anden er Kristus. Kommuniteterne opst\u00e5r ikke ved, at folk slutter sig sammen, men ved, at nogle efter to m\u00e5neders kerigmatisk katekese f\u00f8ler sig kaldet til en vej med gradvis og progressiv v\u00e6kst af deres d\u00e5bs fr\u00f8: en eksistentiel forandring af livet, med en modning til det guddommelige liv i os. Ligesom i den tidlige kirke g\u00f8r de kristne s\u00e5ledes i et kommunitet det frelsesv\u00e6rk synligt, som Gud udf\u00f8rer i dem gennem en modningsproces mod troen. Et kommunitet, den opstandne Kristi legeme, som g\u00f8r k\u00e6rligheden og enheden n\u00e6rv\u00e6rende: de tegn, der kan tiltr\u00e6kke de ikke-troende til troen. Dette er en m\u00e5de at virkeligg\u00f8re Det Andet Vatikankoncil p\u00e5 og det, som koncilet l\u00e6ngtes efter, da det fremstillede Kirken som lys, salt og surdej. En m\u00e5de, der profetisk hj\u00e6lper menigheden med at g\u00e5 fra en pastoral indsats baseret p\u00e5 sakramenterne til en evangeliserende pastoral indsats. I et sekulariseret samfund lever de neokatekumenale kommuniteter i Kirken, Guds folk, som et frelsens sakrament, som lys midt blandt nationerne.<\/p>\n\n

Kikos kunstneriske temperament, hans eksistentielle erfaring og hans uddannelse som kateket i Cursillos de Cristiandad vil sammen med Carmens teologiske uddannelse, hendes passion for evangelisering og hendes kendskab til fornyelsesbev\u00e6gelsen efter Det Andet Vatikankoncil danne grundlaget for den Neokatekumenale Vandring.<\/p><\/p>\n\n

Dette v\u00e6rk modtog sin f\u00f8rste officielle velsignelse under audiens den 8. maj 1974 med ordene fra paven, den hellige Paul VI: \u00bbHvor megen gl\u00e6de og hvor megen h\u00e5b giver I os med jeres tilstedev\u00e6relse og jeres virke<\/em>!\u00ab, og det modtog ogs\u00e5 en meget v\u00e6rdifuld bekr\u00e6ftelse under audiens den 12. januar 1977 med pavens tale, der udelukkende var viet til den Neokatekumenale Vandring. Ved afslutningen af audiens modtager paven Kiko og Carmen under fire \u00f8jne; til Kiko siger han: \u00bbV\u00e6r ydmyg og trofast over for Kirken, s\u00e5 vil Kirken v\u00e6re trofast over for dig<\/em>\u00ab, og til Carmen, der kn\u00e6ler foran ham, l\u00e6gger han h\u00e5nden p\u00e5 hendes hoved.<\/p><\/p>\n\n

Kiko og Carmen, som var meget opm\u00e6rksomme og trofaste over for Kirkens l\u00e6re, f\u00f8lte sig efter Johannes Paul II\u2019s tale ved det 6. symposium i R\u00e5det for de Europ\u00e6iske Biskopkonferencer (11. oktober 1985), hvor han opfordrede Kirken til en \u00bbny evangelisering\u00ab, f\u00f8lte de sig p\u00e5 den ene side drevet til i 1986 at indlede en ny form for evangelisering ved at indbyde familier med deres b\u00f8rn, og p\u00e5 den anden side til at oprette bisped\u00f8ms- og missionsseminarier af international karakter, som skulle f\u00e5 navnet Redemptoris Mater. Den 14. februar 1988 oprettede kardinalvikar Ugo Poletti med st\u00f8tte fra Den Hellige Fader det f\u00f8rste di\u00f8cesane missionsseminar Redemptoris Mater i Rom.<\/p><\/p>\n\n

I \u00e5r 2026 findes der 116 missionerende bisped\u00f8mmeseminarier p\u00e5 de fem kontinenter, med over 3.000 allerede ordinerede pr\u00e6ster. Deres missionsrejser var utr\u00e6ttelige: m\u00f8der med de talrige kommuniteter, der var opst\u00e5et i s\u00e5 mange nationer, store ungdomsm\u00f8der, b\u00e5de for at v\u00e6kke kald til det pr\u00e6stelige og religi\u00f8se liv og for at inddrage og opfordre familierne selv, sammen med deres b\u00f8rn, til at stille sig til r\u00e5dighed for evangeliseringen af nutidens verden.<\/p>\n\n

Vandringen modtog en s\u00e6rlig gave den 30. august 1990 i form af brevet \u00bbOgniqualvolta<\/em>\u00ab, der var rettet til biskop Paul Josef Cordes, der var udpeget som \u00bbad personam<\/em>\u00ab-ansvarlig for de neokatekumenale kommuniteter. Med dette brev anerkender pave Johannes Paul II \u00bbDen Neokatekumenale Vandring som en katolsk dannelsesvej, der er relevant for samfundet og for vor tid<\/em>\u00ab.<\/p><\/p>\n\n

I 2002 blev der taget to formelle og afg\u00f8rende skridt med det pavelige r\u00e5d for l\u00e6gfolks godkendelsesdekret \u00bbad experimentum<\/em>\u00ab af statutten for den Neokatekumenale Vandring, udstedt p\u00e5 opdrag af pave Johannes Paul II, og i 2008 (den 11. maj, pinsedagen) med den endelige godkendelse af Vandringen, bekr\u00e6ftet af pave Benedikt XVI, som en \u00bbform for di\u00f8cesan gennemf\u00f8relse af den kristne indvielse<\/em>\u00ab (Statutter, art. 1,2). Dette blev efterfulgt den 26. december 2010 af den officielle godkendelse af \u00bbDirektoriet for den Neokatekumenale Vandring\u00ab, dvs. teksterne til Kiko og Carmens katekese, der ledsager den neokatekumenale rejse. Derefter, den 8. januar 2012, vil godkendelsen af fejringerne i det kateketiske direktorium<\/em> finde sted, og endelig i 2014 vil pave Frans gennem Statssekretariatet bekr\u00e6fte den liturgiske praksis og vedt\u00e6gterne for Den Neokatekumenale Vej.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n\n
KIKO HAR DELTAGET SOM AUDITOR P\u00c5 FLERE SYNODER P\u00c5 INVITATION FRA DEN HELLIGE FADER:<\/h5>\n\n
<\/div>\n\n
    \n
  1. I 1983, i Synoden om Bod og forsoning i Kirkens mission<\/em>;<\/li>\n\n\n\n
  2. I Synoden i 1987, om\u00a0L\u00e6gfolks kald og opgave i Kirken og i verden;<\/em><\/li>\n\n\n\n
  3. I 1999, i den 2. ekstraordin\u00e6re biskopsynode for Europa<\/em>;<\/li>\n\n\n\n
  4. I 2005, i den 11. ordin\u00e6re generalforsamling i Bispesynoden om Eukaristien<\/em>;<\/li>\n\n\n\n
  5. I 2008, i den 12. ordin\u00e6re forsamling i Bispesynoden om Guds ord;<\/em><\/li>\n\n\n\n
  6. I Synoden i 2012, om\u00a0Den nye evangelisering med henblik p\u00e5 videreformidling af den kristne tro.<\/em><\/li>\n<\/ol>\n\n

    Desuden udn\u00e6vnte pave Johannes Paul II ham i 1990 til konsulent ved Det P\u00e6pstlige R\u00e5d for L\u00e6gfolk for en periode p\u00e5 5 \u00e5r; udn\u00e6vnelsen blev fornyet i 1996 og 2001; i 2008 blev han bekr\u00e6ftet af pave Benedikt XVI, og i 2014 af pave Frans: det vil sige, at han fra 1990 til 2019 har v\u00e6ret medlem af Dikasteriet for L\u00e6gfolk.<\/p>\n\n

    I 2011 udn\u00e6vnte pave Benedikt XVI ham til konsulent ved Det P\u00e6pstlige R\u00e5d for Fremme af den Nye Evangelisering for en periode p\u00e5 5 \u00e5r.<\/p>\n\n

    Kikos indl\u00e6g i forbindelse med tildelingen af \u00e6resdoktorgrader og hans indl\u00e6g p\u00e5 synoderne har v\u00e6ret en anledning til at fremh\u00e6ve hele den teologiske og \u00e5ndelige rigdom i det v\u00e6rk, som Herren har \u00f8nsket at frembringe: familiens mission i Kirken, forkyndelsen af kerygmaet i den nye evangelisering, en ny \u00e6stetik i Kirken, fremme af venskabelige relationer med det j\u00f8diske folk i lyset af \u00bbNotra aetate\u00ab; og ogs\u00e5: de kristne troendes pr\u00e6stelige mission, Eukaristiens og Guds Ords centrale rolle i den kristne indvielse og dannelse, det presserende behov for at videregive troen til b\u00f8rnene, n\u00f8dvendigheden af at genopdage menighedens sande ansigt og dermed den opm\u00e6rksomhed, som hele Kirken er kaldet til at give de nye kirkelige realiteter, den Neokatekumenale Vandring, en vej til kristen indvielse i og for menighederne\u2026<\/p>\n\n

    P\u00e5 opfordringen til den nye evangelisering, som den hellige Johannes Paul II rettede til hele Kirken i 1985 \u2013 som vi tidligere har n\u00e6vnt \u2013 reagerede Kiko og Carmen ved at rette en opfordring til familier med b\u00f8rn: s\u00e5ledes opstod \u00bbmissio ad gentes<\/em>\u00ab, familiekerner (for\u00e6ldre og b\u00f8rn), der flytter til omr\u00e5der, der har brug for en kristen tilstedev\u00e6relse og et kristent vidnesbyrd, kaldet af biskopperne selv, som betror dem denne opgave, ledsaget af en pr\u00e6st, en sand \u00bbmissio<\/em>\u00ab; i dag er de til stede i 64 lande, hvor der er dannet 220 \u00bbmissio ad gentes<\/em>\u00ab. Kiko og Carmen har ogs\u00e5 reageret p\u00e5 pave Frans\u2019 opfordring til at rette opm\u00e6rksomheden mod periferierne, is\u00e6r i de store byer, ved at opfordre de menigheder, der har afsluttet den neokatekumenale rejse, til at stille sig til r\u00e5dighed for missionen som menighed, til at forlade deres eget sogn og tage til et andet, der hvor biskoppen eller sognepr\u00e6sten beder om en kristen tilstedev\u00e6relse. S\u00e5ledes er flere \u00bbCommunitates in missionem<\/em>\u00ab blevet udsendt til periferierne i Rom, Madrid og mange andre byer.<\/p><\/p>\n\n

    At genskabe en kristen indvielsesvej i dag, som p\u00e5 den ene side rummer hele rigdommen fra det gamle katekumenat og p\u00e5 den anden side er forankret i det moderne samfund og i den nutidige Kirke, med \u00f8je for al den fornyelse, som konciliet \u00f8nskede, kr\u00e6ver en n\u00e5de og nogle virkelig enest\u00e5ende evner, som Herren har sk\u00e6nket Kiko og Carmen. Ud over den teologisk-kateketiske syntese omfatter denne gave ogs\u00e5 opm\u00e6rksomhed p\u00e5 de liturgiske rum og elementer, malerkunsten, musikken\u2026<\/p>\n\n

    F\u00f8rst og fremmest opfordrer Herren Kiko til at genoverveje, hvilket rum der er mest passende for menigheden: en ny \u00e6stetik, der udg\u00e5r fra menigheden og breder sig til hele sognet, til en ny model for sognet. P\u00e5 den m\u00e5de genoprettes den liturgiske forsamling. Ved at studere den tidlige kirkes d\u00e5bskapeller opf\u00f8rer han i midten af det liturgiske rum et d\u00e5bsbassin, der muligg\u00f8r d\u00e5b ved neds\u00e6nkning \u2013 som det mest passende tegn p\u00e5 det, dette sakramente fejrer, i overensstemmelse med koncilets retningslinjer \u2013 placerer han alterbordet i en mere central position, og p\u00e5 de omgivende v\u00e6gge skaber og maler han en \u00bbmystisk krone\u00ab; det er malerier, der g\u00f8r frelseshistoriens store mysterier n\u00e6rv\u00e6rende i overensstemmelse med den ortodokse kirkes kanon, malerier, hvortil Kiko ogs\u00e5 anvender sin viden om moderne kunst. Til hele dette v\u00e6rk har han ogs\u00e5 samarbejdet med flere arkitekter og malere, med hvilke han har skabt en \u00e6gte skole.<\/p>\n\n

    Ud over de liturgiske rum, der er n\u00f8dvendige for, at kommuniteterne kan begive sig ud p\u00e5 denne gradvise dannelsesrejse og deltage fuldt ud i liturgien, s\u00e6tter Kiko musik til mange salmer og andre passager fra Den Hellige Skrift, til hymner fra den tidlige kirke, til digte af \u00e5ndelige forfattere og endda til nogle af sine egne skrifter.<\/p>\n\n

    Der er endnu en vigtig bem\u00e6rkning, der b\u00f8r fremh\u00e6ves, og som viser hele omfanget af den kreative lytning, som Kiko og Carmen har udvist over for pavernes l\u00e6re. I sin tale til den romerske kurie den 21. december 2009 fremsatte pave Benedikt ideen om et \u00bbAtrium for de ikke-j\u00f8der\u00ab for at skabe et rum for dialog, der er \u00e5bent for alle, troende og ikke-troende, i lyset af nutidens udfordringer. Kiko svarer p\u00e5 denne opfordring ved at grundl\u00e6gge det Neokatekumenale Vandrings Symfoniorkester og komponere en symfoni i 2010: \u00bbDe uskyldiges lidelse<\/em>\u00ab, et musikv\u00e6rk, der p\u00e5 en festlig og kateketisk m\u00e5de skildrer de uskyldiges lidelse, og som er blevet opf\u00f8rt i de st\u00f8rste teatre, koncertsale, p\u00e5 torve og i katedraler over hele verden: Jerusalem, Rom, Madrid, New York, Chicago, Budapest, Tokyo, Berlin, Lublin, Auschwitz\u2026 I 2023 komponerede han en anden symfoni i tre satser med titlen: \u00bbMessias\u00ab. De to symfonier blev opf\u00f8rt s\u00f8ndag den 1. juni 2025 i auditoriet \u00bbParco della Musica Ennio Morricone\u00ab i Rom, i Sala Santa Cecilia, i anledning af Familiejubil\u00e6et. V\u00e6rket er ogs\u00e5 blevet opf\u00f8rt i mosk\u00e9-katedralen i C\u00f3rdoba, i Oviedo og i katedralen i Toledo.<\/p><\/p>\n\n

    Alt dette er blevet frembragt af Hellig\u00e5nden for at im\u00f8dekomme det presserende behov for evangelisering i den moderne verden, i overensstemmelse med pavernes og koncilets retningslinjer.<\/p>\n\n

    Nu kan vi se lidt n\u00e6rmere p\u00e5 hele dette v\u00e6rk, som er skabt af Hellig\u00e5nden.<\/p>\n\n

    <\/div>\n\n
    ARKITEKTUR OG MALERI<\/h5>\n\n
    <\/div>\n\n

    I tr\u00e5d med konciliet foresl\u00e5r Kiko Arg\u00fcello sammen med Carmen Hern\u00e1ndez en fuldst\u00e6ndig fornyelse: fra arkitekturen til ikonografien, de rum, hvor mennesker m\u00f8des til fejring, som han kaldte Catecumenium<\/em>, med alle symbolerne, s\u00e5dan som det allerede tager form i Vandringen, det vil sige pr\u00e6dikestolen, ambonen, bordet i midten, d\u00f8befonten\u2026<\/p><\/p>\n\n

    Dette kunstv\u00e6rk af Kiko finder vi i flere sogne:<\/p>\n\n

    –\u00a0 La Paloma (Madrid)<\/em><\/p>\n\n

    – <\/em>San Bartolom\u00e9 in Tuto (Firenze)<\/span><\/i><\/p>\n\n

    –\u00a0 Santa Catalina Labour\u00e9 (Madrid)<\/em><\/p>\n\n

    –\u00a0 Sagrada Familia (Oulu – Finland)<\/em><\/p>\n\n

    –\u00a0 <\/em>Vor Frue af Arabien Domkirke <\/span><\/i>(Bahr\u00e9in)<\/em><\/p>\n\n

    I andre kirker\/sogne maler han billedserier med \u00bbmystiske kroner\u00ab og \u00bbaltertavler\u00ab, der har til form\u00e5l at fremh\u00e6ve de liturgiske h\u00f8jtider i overensstemmelse med den \u00f8stlige tradition.<\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Madrid Domkirke (apsis og kapellet til Vores Frue af Vandringen)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Fresco i Santiago Sogn (\u00c1vila)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 I Rom: Krypt og sal i sognekirken for de canadiske martyrer, den hellige Francesca Cabrini, den hellige Luigi Gonzaga og Natividad<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Liturgiske rum i San Frontis-sognet (Zamora)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 I Madrid: Kirke og sal til \u00e6re for Vor Frue af Tr\u00e1nsito, Hellige Josef, Hellige Sebastian, La Paloma og Hellige Rocco<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Salen i Bonne Nouvelle-sognet (Paris)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    Sammen med den maleriske skole, som han selv grundlagde, skabte han flere maleriske serier:<\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Santissima Trinit\u00e0-sognet (Piacenza)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 S. Giovanni Battista-sognet (Perugia)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Sant\u00edsima Trinidad-sognet (S. Pedro del Pinatar, Murcia)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 S. Massimiliano M. Kolbe-sognet (Rom)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 San Francisco Javier-kirken (Shanghai \u2013 Kina)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 El Pilar-sognet (Valdemoro \u2013 Madrid)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Virgen de la Salud-sognet i Poetto (Cagliari)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Kirkerne i Troina, Mestre, Verona osv.<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Karmeliterklosteret S. Jos\u00e9 (Mazarr\u00f3n \u2013 Murcia)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    <\/div>\n\n
    NEOKATEKUMENALE CENTRE<\/h5>\n\n
    <\/div>\n\n

    Ud over kirkerne og de liturgiske lokaler i sogne opretter man neokatekumenale centre og huse til samv\u00e6r: m\u00f8desteder for Vandringens kateketer, br\u00f8drene og bisped\u00f8mmerne:<\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Neokatekumenale center i Madrid og Rom<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Neokatekumenale center \u00bbJahves Tjener\u00ab <\/em>(Porto San Giorgio), et m\u00f8dested og udgangspunkt for udsendelsen af omrejsende mission\u00e6rer til nationerne. I 1988 fejrede den hellige Johannes Paul II Eukaristien og udsendte de f\u00f8rste familier p\u00e5 mission. I dette center oprettede han det f\u00f8rste Ordets helligdom, et sted til studium og fordybelse i Skriften, udsmykket med et originalt glasmosaikvindue.<\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Det internationale center \u00bbDomus Galilaeae\u00ab <\/em>p\u00e5 Saligprisningernes Bjerg i Det Hellige Land. Dette center er et udtryk for Carmen Hern\u00e1ndez\u2019 vision om at oprette et uddannelsescenter for pr\u00e6ster og kateketer i Det Hellige Land. Johannes Paul II \u2013 som i \u00e5r 2000 bes\u00f8gte stedet og velsignede dets arbejde \u2013 \u00f8nskede, at dette center kunne \u201dfremme en dyb religi\u00f8s uddannelse og en frugtbar dialog mellem j\u00f8dedommen og den katolske kirke\u201d. Et bevis p\u00e5 alt dette er de tusindvis af bes\u00f8gende, b\u00e5de j\u00f8der og pal\u00e6stinensere, der bliver imponeret over husets sk\u00f8nhed og g\u00e6stfrihed, samt de internationale sammenkomster mellem biskopper og ogs\u00e5 rabbinere.<\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Huse for samv\u00e6r og neokatekumenale center <\/em>i forskellige land i Amerika, Afrika og Europa.<\/p><\/p>\n\n

    <\/div>\n\n
    REDEMPTORIS MATER SEMINARER<\/h5>\n\n
    <\/div>\n\n

    Herren inspirerer Kiko og Carmen til at hj\u00e6lpe Kirken i denne fornyelse ved sammen med den hellige Johannes Paul II at oprette det f\u00f8rste Redemptoris Mater-diocesanske missionsseminar i Rom. Dette bliver efterfulgt af mange andre Redemptoris Mater-seminarer \u2013 i dag 116 \u2013 som er blevet \u00e5bnet af biskopperne i disse bisped\u00f8mmer. Kiko udarbejder den arkitektoniske model for mange af disse seminarer:<\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Macerata (Italien)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Medell\u00edn (Colombia)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Brasilia (Brasilien)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Varsovia (Polen)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Managua (Nicaragua)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Galilea. Dette sted domineres, ganske sigende, af skulpturgruppen af Kristus med apostlene<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Denver (USA)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Avignon (Frankrig)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Redemptoris Mater Seminar i Costa Rica<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0Kirken for Redemptoris Mater Seminar i Rom og Madrid<\/em><\/p><\/p>\n\n

    <\/div>\n\n
    ANDRE KUNSTN\u00c6RINGER <\/h5>\n\n
    <\/div>\n\n

    Ud over disse v\u00e6rker inden for arkitektur, maleri og billedhuggerkunst besk\u00e6ftiger Kiko sig ogs\u00e5 med andre kunstneriske discipliner: glasmosaikker, liturgiske v\u00e6gt\u00e6pper og s\u00f8lvsmedearbejder s\u00e5som kors, kalke, bibelomslag, evangelieb\u00f8ger osv., altid med det form\u00e5l at tjene det kristne kommunitet p\u00e5 dets trosvej.<\/p>\n\n

    \u2013\u00a0\u00a0Glasmalerier i katedralen i Madrid (Spanien)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Glasmalerier i det internationale center Porto S. Giorgio (Italien)<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Glasmalerier i pr\u00e6steseminarerne i Rom og Madrid<\/em><\/p><\/p>\n\n

    \u2013\u00a0 Glasmalerier i Domus Galilaeae (Israel).<\/em><\/p><\/p>\n\n

    <\/div>\n\n
    VI VIL OGS\u00c5 GERNE FREMH\u00c6VE TO PUBLIKATIONER:<\/h5>\n\n
    <\/div>\n\n

    \u2013 \u00bbKerygma, i barakkerne blandt de fattige\u00ab, <\/em>San Pablo, 2012: med et forord af kardinal Antonio Ca\u00f1izares, pr\u00e6fekt for Kongregationen for Gudsdyrkelse, og kardinal Christoph Sch\u00f6nborn, \u00e6rkebiskop af Wien: hvor Kikos oplevelser blandt de fattige og forkyndelsen af kerygmaet beskrives. Udgivet p\u00e5 spansk, italiensk, portugisisk, fransk, engelsk, tysk, japansk, ungarsk, polsk, russisk, arabisk, koreansk og kinesisk.<\/p><\/p>\n\n

    \u2013 \u00bbNotater \u2013 1988-2014\u00ab, <\/em>med forord af kardinal Ricardo Bl\u00e1zquez, formand for Den Spanske Bispekonference \u2013 Cantagalli, 2016: en samling af digte og personlige b\u00f8nner af Kiko selv. Udgivet p\u00e5: spansk, italiensk, portugisisk, fransk, engelsk, kroatisk, tysk, nederlandsk, russisk og polsk.<\/p><\/p>\n\n

    <\/div>\n\n
    OFFENTLIGE UDM\u00c6RKNELSER, SOM KIKO HAR MODTAGET:<\/h5>\n\n
    <\/div>\n\n

    \u2013 Pris fra Israels turistministerium for sit vedvarende engagement i at bringe kristne fra hele verden til Det Hellige Land (Jerusalem 2005).<\/p>\n\n

    \u2013 \u00c6resdoktorgraden, tildelt af Det P\u00e6pstlige Institut Johannes Paul II, for \u00bbfuldst\u00e6ndig v\u00e6rds\u00e6ttelse af familien som kirkeligt og samfundsm\u00e6ssigt subjekt, i fuld overensstemmelse med Johannes Paul II\u2019s l\u00e6re, for Vandringens familiernes uforbeholdne tilslutning til Paul VI\u2019s profetiske encyklika Humanae Vitae<\/em> og for at indf\u00f8re en hjemmeliturgi i familien med henblik p\u00e5 at videregive troen til de nye generationer (Rom 2009).<\/p><\/p>\n\n

    \u2013 \u00c6resdoktorgraden i teologi fra Det Katolske Universitet i Lublin (Polen) for at have \u00bbindledt en \u00e5ndelig uddannelse efter d\u00e5ben, der gennem en kristen indvielse bringer evangelisering til hele verden\u00ab (Lublin 2013).<\/p><\/p>\n\n

    \u2013 \u00c6resdoktorgraden i teologi, som han \u2013 sammen med Carmen \u2013 modtog fra Catholic University of America, \u00bbfor sin enest\u00e5ende indsats for de fattige, der har f\u00f8rt s\u00e5 mange mennesker til f\u00e6llesskab med Kristus og til den katolske tro\u00ab (Washington DC, 2015).<\/p><\/p>\n\n

    \u2013 \u00c6resdoktorgraden, der blev tildelt Kiko Arg\u00fcello sammen med rabbiner David Rosen af Universidad Francisco de Vitoria i Madrid for deres bidrag til den j\u00f8disk-kristne dialog (2021);<\/p><\/p>\n\n

    \u2013 Medaljen \u00bbPer Artem ad Deum\u00ab, uddelt af foreningen Sacraexpo (Polen) under protektion af Dikasteriet for Kultur og Uddannelse (2024), for det \u00e5ndelige bidrag, han har ydet gennem sin kunst.<\/p><\/p>\n\n

    \u2013 \u00c6resborgerskab i kommunen Porto San Giorgio (Fermo, Italien) for at have givet byen international synlighed gennem det internationale center Jahves Tjener.<\/p>\n\n

    \u2013 Journalistprisen \u00bbReligi\u00f3n en libertad\u00ab 2025: \u00c5rets s\u00e6rpris 2025 tildeles Kiko Arg\u00fcello for hans store engagement i evangeliseringsarbejdet.<\/p>\n\n

    Selv n\u00e5r man tager Kikos geniale kunstneriske indsats for Kirken i betragtning, fastslog han selv i sin korte tale i forbindelse med tildelingen af medaljen \u00bbPer artem ad Deum\u00ab, at \u00bbdet vigtigste ved hele mit kunstneriske arbejde har v\u00e6ret at \u00e5bne en vej til kristen indvielse i hele Kirken, som hj\u00e6lper s\u00e5 mange familier og s\u00e5 mange unge. <\/strong>Det er virkelig et kunstv\u00e6rk!<\/strong>\u00ab.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    KIKO ARG\u00dcELLO Francisco Jos\u00e9 G\u00f3mez Arg\u00fcello Wirtz blev f\u00f8dt i Le\u00f3n (Spanien) den 9. januar 1939, s\u00f8n af Jos\u00e9 G\u00f3mez de Arg\u00fcello D\u00edaz-Canseco og Pilar Wirtz Su\u00e1rez-Guisasola, den \u00e6ldste af fire s\u00f8skende. Da han var to \u00e5r gammel, flyttede hans for\u00e6ldre til Madrid. Han studerede billedkunst p\u00e5 Academia de San Fernando i Madrid og opn\u00e5ede titlen som tegnel\u00e6rer. Han deltog i adskillige udstillinger og malerikonkurrencer i Spanien. I 1959 modtog<\/p>\n

    L\u00e6s mere<\/a><\/div>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":35525,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-35527","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35527","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=35527"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35527\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":51047,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35527\/revisions\/51047"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35525"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=35527"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}