{"id":35529,"date":"2020-02-25T03:16:52","date_gmt":"2020-02-25T02:16:52","guid":{"rendered":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/historie\/carmen-hernandez\/"},"modified":"2026-08-06T13:59:53","modified_gmt":"2026-08-06T12:59:53","slug":"carmen-hernandez","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/historie\/carmen-hernandez\/","title":{"rendered":"Carmen Hern\u00e1ndez"},"content":{"rendered":"\n

CARMEN HERN\u00c1NDEZ<\/strong><\/h1>\n
\n
\"Carmen\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure>\n<\/div>\n

24. november 1930 \u2013 Madrid, 19. juli 2016<\/h4>\n\n

Carmen Hern\u00e1ndez Barrera blev f\u00f8dt i \u00d3lvega (Soria, Spanien) den 24. november 1930 som datter af Antonio Hern\u00e1ndez Villar og Clementa Barrera Isla. Hun var den femte af 12 b\u00f8rn (hvoraf tre d\u00f8de i en ung alder) og blev d\u00f8bt den 28. november i sognekirken Santa Mar\u00eda la Mayor i \u00d3lvega. Da hun var tre m\u00e5neder gammel, flyttede hun sammen med sin familie til Tudela, men vendte tilbage til \u00d3lvega i ferierne.<\/p>\n\n

Mellem 1935 og 1945 gik hun p\u00e5 Colegio de la Compa\u00f1\u00eda de Mar\u00eda i Tudela. Hendes familie, der kom fra enkle k\u00e5r, oplevede gradvist en \u00f8konomisk fremgang takket v\u00e6re hendes fars iv\u00e6rks\u00e6tter\u00e5nd. I 1945 flyttede de til Madrid, og det var her, p\u00e5 skolen Jes\u00fas-Mar\u00eda, at hun fortsatte sine studier indtil 1948.<\/p>\n\n

\u00c5rene i Tudela var s\u00e6rligt vigtige for Carmens liv. Faktisk l\u00e5 jesuitternes skole \u00bbSan Francisco Javier\u00ab i byen, lige ved siden af den skole, hvor hun gik i skole, og her kom der j\u00e6vnligt mission\u00e6rer fra hele verden: Indien, Japan, Amerika\u2026 Gennem dem v\u00e6kkede Herren i hende kaldet til missionen. Allerede fra en meget ung alder f\u00f8lte hun dette kald, som hun br\u00e6ndende \u00f8nskede at f\u00f8lge, trods konflikterne med sin familie; flere gange fors\u00f8gte hun endda at stikke af hjemmefra for at tage ud p\u00e5 mission, men hendes far forhindrede hende i det.<\/p>\n\n

Hun studerede og afsluttede sin uddannelse i kemiske videnskaber ved Universidad Complutense de Madrid med str\u00e5lende resultater. Derefter arbejdede hun i flere familievirksomheder, indtil hun i 1954 opgav den lovende karriere, som hendes far \u00f8nskede for hende, for at f\u00f8lge Kristus og tr\u00e5dte ind i Institutet for Kristi Jesu Mission\u00e6rer, der kort forinden var blevet grundlagt i Navarra.<\/p>\n\n

Mellem 1955 og 1956 gennemf\u00f8rte hun sit noviciat\u00e5r p\u00e5 missionsinstituttet i Javier, og den 3. oktober aflagde hun sine midlertidige l\u00f8fter. I 1957 tr\u00e5dte han ind i uddannelsescentret for Mision\u00e6rerne af Jesus Kristus i Valencia og p\u00e5begyndte sine studier i teologi, som han afsluttede i 1960 med en afhandling om \u00bbB\u00f8nnens n\u00f8dvendighed i Pius XII\u2019s t\u00e6nkning\u00ab, hvor hun opn\u00e5ede den endelige karakter summa cum laude<\/em>. I Valencia fik hun lejlighed til at m\u00f8de biskop Marcelino Olaechea y Loizaga; han, som allerede som \u00e6rkebiskop af Pamplona havde st\u00f8ttet oprettelsen af dette missionsinstitut, bistod nu mission\u00e6rerne i Valencia og blev en uvurderlig vejleder for Carmen.<\/p><\/p>\n\n

I 1960-1961 opholdt hun sig i London for at studere og forbedre sine engelskkundskaber og dermed forberede sig p\u00e5 den mission i Indien, som hun f\u00f8lte sig kaldet til. I vinteren 1961 modtog hun imidlertid et telegram fra sin overordnede, der opfordrede hende til at vende tilbage til Spanien, til Barcelona, hvor hun ankom i januar 1962. Instituttets overordnede beslutter p\u00e5 grund af nogle interne uenigheder, at Carmen og nogle af hendes meds\u00f8stre skal forlade instituttet, inden de afgiver deres evige l\u00f8fter i oktober.<\/p>\n\n

Dette brud p\u00e5 hendes missionsprojekt, som volder hende stor lidelse, finder sted samtidig med hendes m\u00f8de med teologer, der er i gang med at forberede den liturgiske fornyelse, der gennemf\u00f8res i forbindelse med Det Andet Vatikankoncil; p\u00e5 denne m\u00e5de vil hun kunne se sin lidelse belyst i lyset af p\u00e5skemysteriet om Jesu Kristi d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n\n

I Barcelona f\u00e5r hun lejlighed til at m\u00f8de fader Pedro Farn\u00e9s Scherer, en spansk liturg, der underviser i liturgi og er t\u00e6t knyttet til hele den liturgiske fornyelse. Carmen deltager i hans forel\u00e6sninger.<\/p>\n\n

Den 28. august 1962 m\u00e5 Carmen forlade Instituttet for Kristi Jesu Mission\u00e6rer. I lyset af fader Farn\u00e9s\u2019 undervisning om p\u00e5skemysteriet vil hun opleve denne tid som et kald fra Herren til at ofre sin Isak: det kald til mission, som hun har f\u00f8lt siden sin ungdom. Denne begivenhed i hendes liv g\u00f8r hende meget modtagelig for det, som konciliet tilbyder Kirken gennem konstitutionen *Sacrosanctum concilium<\/em>* \u2013 en rigdom, som Carmen vil bidrage med til Vandringen gennem sin katekese om P\u00e5skemysteriet og Eukaristien.<\/p><\/p>\n\n

Carmen flytter sammen med de andre s\u00f8stre, der har forladt Mission\u00e6rs\u00f8strenes Institut, til Casas Ant\u00fanez, et arbejderkvarter i Barcelona, og arbejder p\u00e5 en fabrik i h\u00e5b om, at hun en dag vil kunne forkynde Jesus Kristus for arbejderkvinderne\u2026 Men den dag kommer aldrig, og derfor overvejer hun sammen med sine meds\u00f8stre at rejse ud p\u00e5 mission blandt minearbejderne i Bolivia.<\/p>\n\n

Men inden hun tager af sted p\u00e5 missionen beslutter hun sig, i lighed med s\u00e5 mange helgener, for at tage p\u00e5 pilgrimsrejse til Det Hellige Land, i Guds Ordets fodspor, for at forkynde det p\u00e5 de steder, hvor det blev opfyldt. Her \u00e5bner Skrifterne sig for hende p\u00e5 en overraskende m\u00e5de, og hun indser, at det for Kirkens fornyelse er n\u00f8dvendigt at vende tilbage til det kristne kommuniteters oprindelse og til kristendommens j\u00f8diske r\u00f8dder. Denne eksistentielle oplevelse g\u00f8r det muligt for Carmen at modtage koncilkonstitutionen \u00bbDei Verbum<\/em>\u00ab med s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed og dybde for senere sammen med Kiko at videregive den til Vandringen. Den 7. august samme \u00e5r, 1963, sejler hun fra Marseille med kurs mod Israel.<\/p><\/p>\n\n

Den 5. januar 1964, under pave Paul VI\u2019s bes\u00f8g i Pal\u00e6stina, er Carmen til stede, da han bes\u00f8ger Nazareth. Der m\u00f8der hun fader Gauthier, grundl\u00e6ggeren af den religi\u00f8se orden \u00bbJesu, t\u00f8mrerens, ledsagere\u00ab, hvor m\u00e6nd og kvinder kan leve et religi\u00f8st liv i f\u00e6llesskab. Dette \u00e5bner hendes \u00f8jne for en ny m\u00e5de at leve det religi\u00f8se liv p\u00e5.<\/p>\n\n

Den 5. juli 1964 vender Carmen tilbage til Barcelona i h\u00e5b om at m\u00f8de sine meds\u00f8stre, men de befinder sig i Madrid. Den 12. juli rejser hun til Madrid for at m\u00f8des med sin familie og sine meds\u00f8stre og forberede missionen i Bolivia. Den 15. juli fortalte hendes s\u00f8ster Pilar Hern\u00e1ndez hende om Kiko Arg\u00fcello og om det arbejde, han udf\u00f8rer blandt de fattige. I september kommer hun i kontakt med Kiko Arg\u00fcello, som i november beslutter at flytte ind blandt beboerne i skurbyen Palomeras Altas; der dannes i 1965 et lille kommunitet blandt de fattige. Carmen m\u00f8der dette kommunitet og bliver overrasket over at se, at disse fattige er interesserede i at l\u00e6re Jesus Kristus at kende. Carmen begynder at bes\u00f8ge kommunitetet og beslutter at flytte t\u00e6t p\u00e5 det.<\/p>\n\n

Den 28. august 1965 begynder politiet at rive barakkerne i Palomeras ned, og starter med Carmens. Kiko form\u00e5r at overbevise \u00e6rkebiskoppen af Madrid, Mons. Casimiro Morcillo, om at komme og hj\u00e6lpe dem og standse nedrivningen. \u00c6rkebiskoppen, der netop havde v\u00e6ret sekret\u00e6r for Det Andet Vatikankoncil, m\u00f8der det kommunitet, der havde dannet sig d\u00e9r, velsigner det og opfordrer dem til at bringe denne erfaring ud til Madrids sogne. Denne begivenhed hj\u00e6lper Carmen til at beslutte ikke at rejse til Bolivia, men i stedet at slutte sig til Kiko i evangeliseringsarbejdet. Og her, blandt de fattige i Palomeras, hvor Carmen ser et \u00bbkristent kommunitet\u00ab opst\u00e5, bliver den anden koncilkonstitution, Lumen gentium<\/em>, tydelig for hende: Kirkens mysterium, der bliver til stede i historien gennem et kommunitet af br\u00f8dre og s\u00f8stre, der er forskellige i alder, kultur, social status\u2026<\/p><\/p>\n\n

Man bliver overrasket over at se, hvordan Carmens liv \u2013 de tr\u00e6k, der udg\u00f8r dets r\u00f8de tr\u00e5d \u2013 n\u00e6rmest er knyttet til koncilkonstitutionerne: Gud forberedte hende p\u00e5 at tage imod indholdet i disse tekster (P\u00e5skemysteriet, Guds Ord, Kirken\/kommunitetet) gennem begivenhederne i hendes egen historie: udtr\u00e6delsen af instituttet, pilgrimsrejsen til Israel i Guds ords fodspor, kommunitetet i barakkerne), s\u00e5ledes at de kunne blive retningslinjen og indholdet for den katekese, der sammen med Kiko gav form til en form for kristen indvielse, hvor man genoptog og tilpassede det gamle katekumenats praksis til nutiden, s\u00e5ledes som konciliet selv anmodede om: \u00bbDet voksne katekumenat skal genindf\u00f8res, opdelt i forskellige faser\u2026, indrettet med henblik p\u00e5 en passende undervisning\u2026\u00ab (SC 64). Det er \u00bbtrefodet\u00ab \u2013 Ordet, liturgien og kommunitet \u2013 der udg\u00f8r grundlaget for den Neokatekumenale Vandring.<\/p>\n\n

I 1966 begyndte Kiko og Carmen at give katekeser i et sogn i Madrid, og i 1967 i San Frontis (Zamora). Den 26. marts fejrede de deres f\u00f8rste P\u00e5skevigilje i Fuentes (Segovia). I november begyndte de at give katekeser i \u00c1vila og m\u00f8dte don Dino Torreggiani, som inviterede dem til at tage til Rom.<\/p>\n\n

I juni 1968 rejste Kiko og Carmen til Rom. Kiko flyttede ind i Borghetto Latino<\/em>, og Carmen hos S\u00f8strene af Santa Brigida. Don Dino tog dem med p\u00e5 bes\u00f8g i helligdommen i Pompeji for at l\u00e6gge deres v\u00e6rk under Jomfru Marias beskyttelse. De bes\u00f8ger nogle sognepr\u00e6ster i Rom, som ikke viser nogen interesse, men gennem nogle unge, der arbejder blandt beboerne i skurbyen i Borghetto<\/em>, kommer de i kontakt med deres sogn, De Hellige Canadiske Martyrers Sogn. Ledsaget af fader Francesco Cuppini fra Bologna, der fungerede som pr\u00e6st for gruppen, holdt de mellem september og november 1968 katekeser, og der opstod det f\u00f8rste kommunitet af De Canadiske Martyrer i Rom.<\/p><\/p>\n\n

I slutningen af november befinder de sig i Lissabon, i sognet Penha de Fran\u00e7a, hvor de holder de f\u00f8rste katekeser i Portugal. Derefter forts\u00e6tter et utr\u00e6tteligt evangeliseringsarbejde i Spanien, Italien og Frankrig.<\/p><\/p>\n\n

I juli 1971 vendte fader Francesco Cuppini tilbage til sit bisped\u00f8mme i Bologna, og den unge pr\u00e6st fra \u00c1vila, Jes\u00fas Bl\u00e1zquez, afl\u00f8ste ham som pr\u00e6st i teamet i Spanien. Fader Mario Pezzi blev inviteret til at ledsage Kiko og Carmen under evangeliseringsperioderne i Italien frem til 1982, hvor han blev kaldet til at indg\u00e5 i det team, der har v\u00e6ret ansvarligt for den Neokatekumenale Vandring indtil i dag.<\/p>\n\n

Mange begivenheder i Carmens liv fletter sig nu sammen med Vandringens udvikling og historie.<\/p>\n\n

For Carmen t\u00e6ller kun at f\u00f8lge Guds vilje, og det giver hende den \u00e5ndsfrihed og det mod, der kendetegner de store personligheder i Kirken. Hun var udstyret med en us\u00e6dvanlig intelligens og arbejdsevne og modtog en videnskabelig og teologisk uddannelse, der var som skabt til den mission, som Herren kaldte hende til sammen med Kiko Arg\u00fcello: Den Neokatekumenale Vandring. Som forsker i Den Hellige Skrift, urkirken, kristendommens oprindelse, kristendommens j\u00f8diske r\u00f8dder og det j\u00f8diske folks traditioner form\u00e5ede hun i sine katekeser p\u00e5 mesterlig vis at forene Det Gamle og Det Nye Testamente; hun var ogs\u00e5 en stor kender af Kirkens historie og l\u00e6re. Hun var begejstret for Det Andet Vatikankoncil, is\u00e6r for Lumen gentium<\/em>, Dei Verbum<\/em> og Sacrosanctum concilium<\/em>, med genopdagelsen af P\u00e5skemysteriet: koncilets konstitutioner, der ligger til grund for den fornyelse, som Vandringen, som en vej til kristen indvielse, bidrager med til Kirken.<\/p><\/p>\n\n

Carmen har virkelig rejst verden rundt for at forkynde Evangeliet og har sammen med Kiko Arg\u00fcello bidraget til at v\u00e6kke hundredvis af kald til pr\u00e6steskabet, det religi\u00f8se liv og missionsarbejdet, idet hun ogs\u00e5 inddrog hele familier. Hun forkyndte Evangeliet for tusindvis af unge, der hyldede hende med begejstring, da hun altid havde et \u00e6rligt og radikalt budskab til dem, uden frygt for at g\u00e5 imod str\u00f8mmen. Med mod talte hun om abort, om moderskabets v\u00e6rdi, om falsk feminisme, om familiens nedbrydning\u2026, men frem for alt om Guds k\u00e6rlighed, som kommer til udtryk i Jesus Kristus, som hun altid var forelsket i, hvilket fremg\u00e5r af hendes forkyndelse og hendes personlige skrifter. Hun havde et s\u00e6rligt venskabsb\u00e5nd til den hellige Johannes Paul II. Den store k\u00e6rlighed, hun n\u00e6rede til paverne og til Kirken, og frem for alt dybden og originaliteten i hendes katekese, g\u00f8r, at Carmen Hern\u00e1ndez kan betragtes som en af de vigtigste kvinder i den katolske kirke i det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n

Den 16. maj 2015 modtog hun sammen med Kiko en \u00e6resdoktorgrad i teologi fra Catholic University of America (CUA). Universitetet \u00f8nskede at tildele hende denne \u00e6resdoktorgrad for hendes indsats for de fattige, som har f\u00f8rt mange af dem til f\u00e6llesskab med Kristus i den katolske tro. Carmen fortjener anerkendelse for sit uvurderlige bidrag til udformningen af den teologisk-kateketiske syntese i den Neokatekumenale Vandring: hendes dybe kendskab til Den Hellige Skrift og den j\u00f8diske verden, hendes kontakt med hele den koncili\u00e6re fornyelse, is\u00e6r gennem fader Farn\u00e9s, samt hendes kendskab til det gamle katekumenat og Kirkens historie gjorde det muligt, sammen med Kiko, at udforme forl\u00f8bet for den kristne indvielse i den nutidige Kirke.<\/p><\/p>\n\n

De personlige skrifter, der blev offentliggjort efter hendes d\u00f8d og stammer fra hendes dagb\u00f8ger, har afsl\u00f8ret en Carmen, der var tynget af store \u00e5ndelige lidelser, og som ofte levede i en \u00bbm\u00f8rk nat\u00ab midt i utallige rejser og en uoph\u00f8rlig mission\u00e6rvirksomhed. Til disse lidelser kom der, efter hendes fald i katedralen i Seoul (2010), yderligere forskellige lidelser frem til hendes d\u00f8d. P\u00e5 trods af alt dette gav hun ikke op med evangeliseringen sammen med Kiko og fader Mario, helt indtil det sidste. Hendes sidste rejse gik til hendes elskede Hellige Land, fire m\u00e5neder f\u00f8r hun d\u00f8de, for at ledsage Kiko under biskopm\u00f8det i Domus Galilaeae<\/em> (Israel) i p\u00e5skeugen 2016.<\/p><\/p>\n\n

Den 19. juli 2016 kl. 16.45 blev Carmen Hern\u00e1ndez kaldt hjem til Gud i en alder af 85 \u00e5r, og den 21. juli blev der afholdt en h\u00f8jtidelig begravelse i Almudena-katedralen under ledelse af den dav\u00e6rende \u00e6rkebiskop af Madrid, kardinal Carlos Osoro, ledsaget af kardinalerne Stanis\u0142aw Rylko, Antonio Mar\u00eda Rouco, Ricardo Bl\u00e1zquez, Carlos Amigo og den apostoliske nuntius i Spanien, Mons. Renzo Fratini, som l\u00e6ste en hilsen fra pave Frans op: \u00bbJeg har med stor r\u00f8rthed modtaget nyheden om fru Carmen Hern\u00e1ndez\u2019 d\u00f8d efter et langt liv pr\u00e6get af hendes k\u00e6rlighed til Jesus Kristus og en stor mission\u00e6risk entusiasme\u2026 Jeg takker Gud for denne kvindes vidnesbyrd, drevet af en oprigtig k\u00e6rlighed til Kirken, som har viet sit liv til at forkynde den gode nyhed\u2026\u201c. I sin tale sagde fader Mario: \u00bbJeg tror, at historikerne vil g\u00e5 i dybden med denne begivenhed: grundl\u00e6ggelsen af en kirkelig virkelighed, skabt af en mand og en kvinde, der konstant har samarbejdet\u00ab, og dette i mere end 50 \u00e5r. Rabbi Rosenbaum skrev i sit kondolencebrev i anledning af Carmens d\u00f8d: \u00bbCarmen var en tsaddiqah,<\/em> en hellig og retf\u00e6rdig kvinde, en kvinde med profetisk indsigt og en gr\u00e6nsel\u00f8s k\u00e6rlighed til Guds b\u00f8rn. Jeg havde det privilegium at l\u00e6re hende at kende og sammen med hende at opleve Ruah haqqodesh<\/em>, den hellige \u00e5nd, som hun besad p\u00e5 en helt unik m\u00e5de.\u00ab Disse ord kommer ikke som nogen overraskelse, da Carmen, lige siden hun i 1963 fik lejlighed til at bes\u00f8ge Israel, udviste en stor k\u00e6rlighed til Det Hellige Land og med lidenskab videregav denne k\u00e6rlighed til br\u00f8drene i Vandringen. Carmens begravelse blev ledsaget af gudstjenester, der blev afholdt i talrige katedraler og kirker over hele verden.<\/p><\/p>\n\n

Hendes jordiske rester hviler i haven ved Redemptoris Mater-seminaret i Madrid, hvor tusindvis af mennesker fra hele verden kommer p\u00e5 bes\u00f8g. Hvert \u00e5r den 19. juli, til minde om hendes hjemgang til Himmelen, samles tusindvis af br\u00f8dre i b\u00f8n i talrige sogne og bisped\u00f8mmer over hele verden.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure>\n<\/div>\n
<\/div>\n\n

Den 4. december 2022 indledte den dav\u00e6rende \u00e6rkebiskop af Madrid, kardinal Carlos Osoro, foran 50 biskopper den di\u00f8cesane fase i saligk\u00e5rings- og helgenk\u00e5ringssagen vedr\u00f8rende Carmen Hern\u00e1ndez, som blev erkl\u00e6ret for \u00bbGuds tjenerinde\u00ab. Den 2. juni 2026 erkl\u00e6rede kardinal Jos\u00e9 Cobo Cano, den nuv\u00e6rende \u00e6rkebiskop af Madrid, den di\u00f8cesane fase for afsluttet og fremsendte alle dokumenterne til Dikasteriet for Helgenk\u00e5ringer i Rom.<\/p>\n\n

Ti \u00e5r efter hendes d\u00f8d er hans grav blevet bes\u00f8gt af mere end 120.000 br\u00f8dre og s\u00f8stre fra over 100 lande. I forbindelse med helgenk\u00e5ringssagen er der allerede registreret mere end 15.000 n\u00e5degaver og taksigelser samt 60.000 b\u00f8nner om forb\u00f8n. Mennesker fra alle fem kontinenter beder om hans hj\u00e6lp i utallige tilf\u00e6lde.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
HYLDESTER TIL \u00c6RE FOR CARMEN HERN\u00c1NDEZ<\/h5>\n\n
<\/div>\n\n

H\u00e6der fra Israels turistministerium som et tegn p\u00e5 taknemmelighed og venskab (Jerusalem, 2004).<\/p>\n\n

Den 27. maj 2018 uropf\u00f8rte Kiko Arg\u00fcello symfonien \u00bbDe uskyldiges lidelse\u00ab, en symfonisk-kateketisk hyldest i konkathedralen i Soria, arrangeret til \u00e6re for Carmen Hern\u00e1ndez. Begivenheden blev ledet af biskoppen, og de civile myndigheder var til stede.<\/p>\n\n

I nogle byer er der opkaldt pladser og gader efter hende til hendes minde: tre i Italien, \u00e9n i Albanien og \u00e9n i Brasilien. I Tudela (Navarra) blev der i 2023 afsl\u00f8ret en mindeplade i den by, hvor Carmen tilbragte st\u00f8rstedelen af sin barndom, og i 2024 blev der afsl\u00f8ret endnu en mindeplade p\u00e5 Colegio de la Compa\u00f1\u00eda de Mar\u00eda, hvor hun gik i skole.<\/p>\n\n

I 2024 blev \u00bbDomus Bethaniae<\/em>\u00ab, et studiecenter for pr\u00e6ster, indviet i Jerusalem: Takket v\u00e6re Carmens k\u00e6rlighed til Det Hellige Land blev huset indviet i P\u00e5sken og sat under beskyttelse af Guds tjenerinde Carmen Hern\u00e1ndez.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n\n
UDGIVNE B\u00d8GER<\/h5>\n\n
<\/div>\n\n

\u2013 Carmen Hern\u00e1ndez Barrera, Dagb\u00f8ger<\/em> \u2013 1979-1981, redigeret af J. Sotil og E. Pasotti, BAC, Madrid 2017 (p\u00e5 spansk, italiensk, fransk, engelsk, polsk, portugisisk, kroatisk, koreansk, ungarsk og russisk).<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Carmen Hern\u00e1ndez Barrera, \u00bbB\u00f8nnens n\u00f8dvendighed i Pius XII\u2019s t\u00e6nkning<\/em>\u00ab, redigeret af R. Orozco og A. Carrascosa, De Brouwer, Bilbao 2024 (p\u00e5 spansk, italiensk, portugisisk og polsk)<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Aquilino Cayuela, Carmen Hern\u00e1ndez \u2013 Biografiske noter<\/em>, BAC, Madrid 2021 (p\u00e5 spansk, italiensk, fransk, engelsk, tysk, hollandsk, polsk, portugisisk, kroatisk og russisk)<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Giorgio Ricci, J\u00f8disk-kristne symboler mellem videnskab og tro. Refleksioner med Carmen Hern\u00e1ndez,<\/em> Chirico, Napoli 2021 (p\u00e5 italiensk, spansk og engelsk).<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Francesco G. Voltaggio \u2013 Paolo Alfieri, Alle mine kilder er i dig \u2013 Guds tjenerinde Carmen Hern\u00e1ndez i Det Hellige Land<\/em>, BAC, Madrid 2023 (p\u00e5 italiensk, spansk, engelsk, portugisisk, polsk og arabisk).<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Carmen Hern\u00e1ndez Salda\u00f1a, Kvinder fra Soria i historien<\/em>, Soria Edita 2023 (med et kapitel viet til Guds tjenerinde Carmen Hern\u00e1ndez Barrera).<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Gianfranco Santini, En helgen som ven \u2013 Syv fort\u00e6llinger<\/em>, Tau editrice, Todi (Perugia) 2024.<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Josefina Ram\u00f3n Bern\u00e1, \u00bb Et udeleligt hjerte \u2013 Mission og jomfruelighed hos Carmen Hern\u00e1ndez<\/em> \u00ab, BAC, Madrid 2025 (p\u00e5 spansk, italiensk, portugisisk, fransk, engelsk, tysk, nederlandsk, polsk, kinesisk, tjekkisk, rum\u00e6nsk og svensk).<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Charlie Metola \u2013 Isabel Banderas, Guds tjenerinde Carmen Hern\u00e1ndez \u2013 Hendes liv og mission i 50 sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/em>, BAC, Madrid 2025 (p\u00e5 spansk, italiensk, portugisisk, polsk, engelsk og tysk).<\/p><\/p>\n\n

\u2013 Jos\u00e9 Casas \u2013 Jorge Borrell. Lys og m\u00f8rke, pris Herren. Guds tjenerinde Carmen Hern\u00e1ndez Barrera i Barcelona <\/em>(1962-1964). Kort historisk studie. Descl\u00e9e De Brouwer, Bilbao 2026.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\n
CARMENHERNANDEZ.ORG<\/a><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

CARMEN HERN\u00c1NDEZ 24. november 1930 \u2013 Madrid, 19. juli 2016 Carmen Hern\u00e1ndez Barrera blev f\u00f8dt i \u00d3lvega (Soria, Spanien) den 24. november 1930 som datter af Antonio Hern\u00e1ndez Villar og Clementa Barrera Isla. Hun var den femte af 12 b\u00f8rn (hvoraf tre d\u00f8de i en ung alder) og blev d\u00f8bt den 28. november i sognekirken Santa Mar\u00eda la Mayor i \u00d3lvega. Da hun var tre m\u00e5neder gammel, flyttede hun sammen<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/div>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":35525,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-35529","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35529","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=35529"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35529\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":51067,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35529\/revisions\/51067"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/35525"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=35529"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}