{"id":36642,"date":"2022-07-06T07:58:40","date_gmt":"2022-07-06T06:58:40","guid":{"rendered":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/vidnesbyrd-fra-en-familie-i-den-neokatekumenale-vandring-ved-det-10-familiernes-verdensmoede\/"},"modified":"2023-12-20T21:59:11","modified_gmt":"2023-12-20T20:59:11","slug":"vidnesbyrd-fra-en-familie-i-den-neokatekumenale-vandring-ved-det-10-familiernes-verdensmoede","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/vidnesbyrd-fra-en-familie-i-den-neokatekumenale-vandring-ved-det-10-familiernes-verdensmoede\/","title":{"rendered":"VIDNESBYRD FRA EN FAMILIE I DEN NEOKATEKUMENALE VANDRING VED DET 10. FAMILIERNES VERDENSM\u00d8DE"},"content":{"rendered":"\n
Rom, 22-26 juni 2022<\/h5>\n\n
<\/div>\n\n
\"Den<\/figure>\n
<\/div>\n\n

Det 10. F<\/span>amiliernes <\/span>V<\/span>erdensm\u00f8de, arrangeret af Dikasteriet for L<\/span>\u00e6gfolk, F<\/span>amilie og L<\/span>iv og Roms bisped\u00f8mme, blev afholdt i Rom fra den 22. til den 26. juni 2022.<\/i><\/div><\/p>\n\n

Som repr\u00e6sentanter for den <\/em>N<\/em>eokatekumenale <\/em>Vandring<\/em> var flere familier udsendt af forskellige bisped\u00f8mmer: Massimo og Patrizia Palloni med 12 b\u00f8rn (<\/em>vandrende katekister<\/em>, p\u00e5 mission i Holland), Francesco og Sheila Gennarini med 9 b\u00f8rn (<\/em>vandrende katekister<\/em>, p\u00e5 mission i USA), Dino og Roberta Furgione med 9 b\u00f8rn (<\/em>vandrende katekister<\/em>, p\u00e5 mission i Sydafrika) og pr<\/em>\u00e6sten<\/em> Gianvito Sanfilippo (ansvarlig for efter<\/em>firmelse<\/em> i den <\/em>N<\/em>eokatekumenale <\/em>Vandring<\/em>).<\/em><\/p><\/p>\n\n

Fredag morgen den 24. juni blev forskellige emner diskuteret. Massimo og Patrizia Pallonis indl\u00e6g var dedikeret til “Overlevering af troen til de unge i dag”: Massimo forklarede kort sin erfaring som s\u00f8n, <\/em>da <\/em>han modtog troen gennem sine for\u00e6ldre <\/em>i Vandringen<\/em>, og at de sammen med sin kone, ogs\u00e5 en datter af neokatekumener, har overf\u00f8rt den til deres 12 b\u00f8rn. Her er Massimo og Patrizias korte indl\u00e6g:<\/em><\/p><\/p>\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Deres Eminencer og H\u00f8j\u00e6rv\u00e6rdige Excellencer, delegater fra bispekonferencerne og bev\u00e6gelserne, k\u00e6re br\u00f8dre:<\/p>\n\n

Vi er blevet bedt om at tale om temaet “Overlevering af troen til nutidens unge”, baseret p\u00e5 vores personlige erfaringer. Vi takker jer for denne mulighed, I har givet os for at give Gud \u00e6ren.<\/p>\n\n

Vi er Massimo og Patrizia Palloni, fra et neokatekumenalt kommunitet i Rom og vandrende katekister mission\u00e6rer i Holland i 18 \u00e5r. Vores for\u00e6ldre har ogs\u00e5 deres egne kommunitet, og gennem deres erfaringer har de givet troen videre til os. Vi kan derfor tale om vores erfaring som b\u00f8rn – til hvem deres for\u00e6ldre har givet troen videre – og ogs\u00e5 som for\u00e6ldre til tolv b\u00f8rn, som er til stede her; de hilser p\u00e5 jer og takker jer ogs\u00e5.<\/p>\n\n

I vores forhold til vores for\u00e6ldre og i dag til vores b\u00f8rn har vi ladet os lede af det ord, som Gud gav til sit folk, da han viste sig p\u00e5 Sinaibjerget:<\/p>\n\n

“H\u00f8r, Israel: Herren er vores Gud, Herren er \u00e9n. Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sj\u00e6l og af hele din styrke. Lad disse ord, som jeg taler til dig i dag, forblive i dit hjerte. Du skal gentage dem for dine b\u00f8rn, hvad enten du er hjemme eller p\u00e5 rejse, hvad enten du ligger ned eller st\u00e5r op” (Dt 6,4-7).<\/em><\/p><\/p>\n\n

Fra en tidlig alder fejrede vores for\u00e6ldre laudes s\u00f8ndag morgen med os. Efter salmesangen blev der l\u00e6st op fra Bibelen, og vi blev hjulpet til at se vores liv i lyset af Guds Ord. Ogs\u00e5 fra en meget ung alder oplyste dette Ord vores forhold til vores br\u00f8dre, s\u00f8stre og for\u00e6ldre, s\u00e5 vi kunne forsone os og tale om vores lidelser.\u00a0 Vores far spurgte os: “Hvordan oplyser dette Ord jeres virkelighed i dag?” Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er et ekko af det f\u00f8rste, der findes i Bibelen: “Adam, hvor er du?”. Som pave Frans har bekr\u00e6ftet i Amoris Laetitia<\/em>: “S\u00e5 det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er ikke, hvor s\u00f8nnen er fysisk, med hvem han er i dette \u00f8jeblik, men hvor han er i eksistentiel forstand.”[1] Guds Ord bliver paradigmet for ethvert menneskeliv, hvert ord i det oplyser vores historie: skabelsen, Noahs ark, syndfloden, Babelst\u00e5rnet, Abraham, Exodus, Evangeliernes lignelser osv. Dette Ord har ogs\u00e5 oplyst vores liv, siden vi var b\u00f8rn; det var en ekstraordin\u00e6r bro mellem for\u00e6ldre og b\u00f8rn, mellem forskellige generationer. Hver enkelt havde mulighed for at give sin egen oplevelse. Takket v\u00e6re m\u00f8det i b\u00f8n hjalp Herren os virkelig til at forst\u00e5, “hvor vi var”, til at forst\u00e5 andres lidelser og meget ofte til at forsone os. Laudes blev altid efterfulgt af et s\u00e6rligt m\u00e5ltid for at leve s\u00f8ndagen fuldt ud.<\/p><\/p>\n\n

Derudover fik vi hvert \u00e5r i familien en introduktion til de store h\u00f8jtider, som blev forberedt med stor omhu, og som markerede \u00e5rstiderne, og som vi oplevede sammen med hele sognet: Jul, Helligtrekonger, Pinse, Marias uplettede undfangelse… Efter f\u00f8rste kommunion deltog vi flittigt i Eukaristien i kommunitetet, hvor vi fik s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed. Denne Eukaristi, som vi oplevede i sognet efter den f\u00f8rste vesper om s\u00f8ndagen, befriede os gradvist fra synderne fra l\u00f8rdag aften, som f\u00f8rer unge mennesker v\u00e6k fra Kristus. Midt i det hele var der den hellige P\u00e5skevigilie, som vi blev indviet i, og som vi s\u00e5 frem til. S\u00e5ledes blev vi gradvist introduceret til troslivet i Kirken, mens vi i teenage\u00e5rene – sammen med andre unge og voksne – sluttede os til et kommunitet i sognet for at forts\u00e6tte vores kristne indvielse. Derudover deltog vi med j\u00e6vne mellemrum i pilgrimsrejser og Verdensungdomsdage, hvor vi blev hjulpet til at reflektere dybt over vores kald, og hvor vi modtog Den Hellige Faders ord. Disse m\u00f8der hjalp os til at vokse i vores k\u00e6rlighed til Paven og til hele Kirken.<\/p>\n\n

Gradvist, gennem \u00e5rene, har vi smagt p\u00e5 det kristne livs under. Det er blevet overleveret til os, at der i familiens centrum er tre altre[2]: det f\u00f8rste er den hellige Eukaristi, hvor Jesus Kristus ofrer sit liv og sin opstandelse for vores frelse; det andet er den \u00e6gteskabelige seng, hvor man ved at ofre sig for hinanden opfylder \u00e6gteskabets sakramente og giver k\u00e6rlighedens mirakel og nyt liv; det tredje er bordet, hvor familien samles for at spise og velsigne Herren for hans gaver. S\u00e5ledes bliver hvert m\u00e5ltid et m\u00f8de, hvor man diskuterer sp\u00f8rgsm\u00e5l og problemer i livet eller i skolen, hvor alle deltager, og man oplever f\u00e6llesskabet.<\/p><\/p>\n\n

Da vi blev gift, var vi meget unge, jeg var 24 og Patrizia var 20, og selvom vi giftede os med de bedste intentioner om at danne en kristen familie, blev vi i de f\u00f8rste \u00e5r af vores \u00e6gteskab konfronteret med vores svagheder, som bragte vores enhed i fare. I den vanskelige situation var det, der st\u00f8ttede os, vores kommunitet, som bestod af almindelige mennesker, der ligesom os levede en trosrejse, hjalp os med at overvinde vores kriser ved at tale til os med oprigtighed og invitere os til at blive bevidste om vores fejltagelser gennem kontakt med sakramenterne og Guds Ord, der belyste vores syndige virkelighed.<\/p>\n\n

For os var det en ny begyndelse, som ved brylluppet i Kana: hvor “vinen” fra forelskelsen og k\u00e6rligheden til hinanden baseret p\u00e5 vores indsats var l\u00f8bet t\u00f8r, gav Jesus Kristus os gratis tilgivelsens nye, berusende vin. Vi har opdaget, at \u00e5benhed over for livet ikke er en belastende lov, men en befrielse fra selviskhed, uden hvilken \u00e6gteskabet vakler. Til vores store overraskelse har Gud givet os lov til at \u00f8nske hvert eneste barn, han har givet os. Herren har v\u00e6ret st\u00f8rre end vores synder, og p\u00e5 trods af vores svagheder og manglende evner st\u00e5r vi her i dag med vores tolv b\u00f8rn, som for os er et uigendriveligt bevis p\u00e5 Guds trofasthed.<\/p>\n\n

At videregive troen til nutidens unge: en afg\u00f8rende vigtig opgave for Kirken og for enhver d\u00f8bt person i dag. Vi befinder os i et samfund, hvor Gud synes at v\u00e6re forsvundet fra horisonten. Sekulariseringens hurtige fremmarch, tabet af fornemmelsen for Gud, s\u00e5rene fra abort og eutanasi er en daglig trussel mod ethvert menneskes tro. Dj\u00e6velens angreb \u00f8nsker at \u00f8del\u00e6gge familien og de unge: pornografiens epidemi via internettet, som i dag har antaget globale dimensioner, stoffer, identitetsforvirring, den gnostiske vision, som adskiller personen fra hans eller hendes krop. Pave Frans har defineret spredningen af k\u00f8nsteorien som en krig: “I dag er der en verdenskrig for at \u00f8del\u00e6gge \u00e6gteskabet […] men ikke med v\u00e5ben, men med ideer”, “ideologiske koloniseringer, der \u00f8del\u00e6gger”[3].<\/p><\/p>\n\n

Ungdoms\u00e5rene er m\u00e5ske den sv\u00e6reste periode i et menneskes dannelse: Det er den tid, hvor de store fysiske, psykologiske og affektive metamorfoser finder sted, hvor horisonten for sociale relationer udvides (start p\u00e5 gymnasiet, uafh\u00e6ngighed af familien, nye venskaber), og det er netop i denne f\u00f8lsomme periode, hvor forholdet til for\u00e6ldrene bliver mere konfliktfyldt, at de unge skal tr\u00e6ffe grundl\u00e6ggende beslutninger, som vil p\u00e5virke hele deres liv. Stillet over for disse situationer har Hellig\u00e5nden skabt en anden oplevelse for at hj\u00e6lpe unge mennesker i sognene: oplevelsen af efterfirmelsen.<\/p>\n\n

I dag er der rigtig mange unge mennesker, der kommer fra s\u00e5rede familier. En stigende procentdel af b\u00f8rnene bor kun sammen med \u00e9n for\u00e6lder, de fleste p\u00e5 grund af for\u00e6ldrenes skilsmisse, nogle p\u00e5 grund af forhold uden for \u00e6gteskabet. Mere end 50% af alle \u00e6gteskaber g\u00e5r i stykker, og uden st\u00f8tte og hj\u00e6lp fra skolen st\u00e5r mange unge uden fast fodf\u00e6ste og er fortabte. I en ny oplevelse af efterfirmelse, som mange sognepr\u00e6ster verden over i f\u00e6llesskab med deres biskopper har besluttet at starte, dannes der sm\u00e5 grupper af unge, som m\u00f8des med en familie med en velpr\u00f8vet og voksen tro, der kan tilbyde et autentisk vidnesbyrd om tjeneste til disse unge mennesker. Teenagerne bliver tiltrukket af den kristne familie, hvor de ser en levende tro. I disse grupper begynder de unge at l\u00e6se Guds Ord, reflektere over budene som en m\u00e5de at leve p\u00e5, genopdage forsoningens sakramente og komme i kontakt med det kristne liv i en konkret familie.<\/p>\n\n

Denne erfaring b\u00e6rer imponerende frugt i mange sogne: perioden efter firmelsen, som normalt er kendetegnet ved, at mange unge forlader sognet, bliver takket v\u00e6re denne tjeneste en velsignelse fra Herren, fordi procentdelen af unge, der forts\u00e6tter med at komme i sognet efter firmelsen, er meget h\u00f8j. Desuden er disse unges gl\u00e6de kommunikativ og bliver et vidnesbyrd for deres skolekammerater, venner og bekendte, som igen beder om at leve den ved at slutte sig til grupperne, og p\u00e5 denne m\u00e5de kommer mange unge, der er langt v\u00e6k, t\u00e6ttere p\u00e5 Kirken.<\/p>\n\n

Men det er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at finde en metode eller bruge en teknik. Ingen kan give, hvad han eller hun ikke har modtaget. I det “relativismens diktatur”, der omgiver os, med dets nye “love”, der afleder mange unges samvittighed, er der en “musik”, som deres hjerte aldrig vil undlade at h\u00f8re og genkende som d\u00f8ren til lykke, nemlig k\u00e6rlighed. Derfor er vidnesbyrdet fra familier, der tidligere har modtaget Kristi og Kirkens gratis k\u00e6rlighed, og som byder disse s\u00e5rede unge mennesker velkommen til denne k\u00e6rlighed og pr\u00e6senterer den for dem som noget levende og aktuelt, af fundamental betydning i den pastorale omsorg for unge mennesker.<\/p>\n\n

Hele kristendommens tiltr\u00e6kningskraft best\u00e5r i vidnesbyrdets kraft, som den hellige Paul VI bekr\u00e6ftede: “Det moderne menneske lytter mere villigt til dem, der vidner, end til dem, der underviser (…) eller hvis det lytter til dem, der underviser, er det, fordi de vidner”[4].<\/p><\/p>\n\n

Unge mennesker er ikke uinteresserede i troen; hvis de er, er det, fordi de ikke kan se den, fordi de afskyr middelm\u00e5dighed og dobbeltspil. Hvis sandheden bliver meddelt dem, hvis det bliver meddelt dem, at de kan komme ud af deres “jeg”s slaveri, at de kan give sig selv fuldst\u00e6ndigt, vil de f\u00f8lge os. Ja, hvis vi profeterer dette for unge mennesker, vil de f\u00f8lge os i tusindvis!<\/p>\n\n

Og s\u00e5 vender vi tilbage til det oprindelige sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan giver vi troen videre til de unge i dag?<\/p>\n\n

Kirken i dag gennemg\u00e5r en dyb krise med lav deltagelse i s\u00f8ndagens gudstjeneste, et lavt antal d\u00e5b, vielser og sakramenter og en krise for kald. Det er bestemt ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tal, men alt ser ud til at kollapse med en svimlende hastighed. Stillet over for denne situation kan vi fristes til at tro, at svaret blot er at finde et program eller en formel, m\u00e5ske baseret p\u00e5 moralistiske formaninger.<\/p>\n\n

For at give troen videre til unge mennesker, er for\u00e6ldrenes tro n\u00f8dvendig. Vi er her ikke for at sige, at vi er gode, eller at vi har fundet en metode, men fordi vores for\u00e6ldre har genopdaget en levende tro, som har hjulpet dem i deres \u00e6gteskab, og som de har givet videre til os, deres b\u00f8rn. Og vores b\u00f8rn er her af samme grund.<\/p>\n\n

For at genopdage troen er der brug for et seri\u00f8st forl\u00f8b, som kan udvikle d\u00e5bens livgivende kraft i enhver troende. Det er, hvad Det andet Vatikankoncil vedtog i konstitutionen Sacrosanctum Concilium<\/em>[5] ved at genindf\u00f8re katekumenatet for ud\u00f8bte voksne. VIK[6] – dokumentet, der implementerer koncilets beslutning – udvidede betydningen af denne beslutning ved at fastsl\u00e5, at katekumenatet kan tilpasses til kristne, der allerede er d\u00f8bt, men ikke har modtaget den n\u00f8dvendige d\u00e5bsindvielse. Denne historiske beslutning er ogs\u00e5 pr\u00e6senteret i Den Katolske Kirkes Katekismus, som siger, at “barned\u00e5ben i sin natur kr\u00e6ver et katekumenat efter d\u00e5ben. Det er ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om behovet for undervisning efter d\u00e5ben, men om den n\u00f8dvendige udvikling af d\u00e5bens n\u00e5de i personens v\u00e6kst”[7].<\/p><\/p>\n\n

I 1974 anerkendte Paul VI den fundamentale betydning af katekumenatet efter d\u00e5ben: “At leve og fremme denne opv\u00e5gnen betragtes af jer som en form for katekumenat efter d\u00e5ben, som i nutidens kristne kommuniteter kan forny de virkninger af modenhed og fordybelse, som i den tidlige Kirke blev realiseret i forberedelsesperioden til d\u00e5ben. I g\u00f8r det bagefter: f\u00f8r eller efter, vil jeg sige, er underordnet. Faktum er, at man ser p\u00e5 \u00e6gtheden, fylden, sammenh\u00e6ngen og oprigtigheden i det kristne liv. Og dette har en meget stor fortjeneste, gentager jeg, som tr\u00f8ster os enormt” [8].<\/p><\/p>\n\n

I lyset af familiens og de unges dramatiske krise er det n\u00f8dvendigt at genopdage Evangeliets radikale karakter gennem den kristne indvielse, som det var tilf\u00e6ldet med de f\u00f8rste kristne midt i en hedensk verden.<\/p>\n\n

Tak!<\/p>\n\n

\n\n

[1]<\/a>\u00a0Frans,\u00a0Amoris Laetitia<\/em>,\u00a0261.<\/p><\/p>\n\n

[2]<\/a>\u00a0cfr. Frans,\u00a0Amoris Laetitia<\/em>,\u00a0318.<\/p><\/p>\n\n

[3]<\/a>\u00a0Frans,\u00a0Den Hellige Faders tale under m\u00f8det med pr\u00e6ster og ordensfolk <\/em>i Tbilisi, Georgien, 1. oktober 2016.<\/em><\/p><\/p>\n\n

[4]<\/a>\u00a0Paul VI,\u00a0Evangelii Nuntiandi<\/em>, 41.<\/p><\/p>\n\n

[5]<\/a>\u00a0Som Det andet Vatikankoncil bekendtgjorde i Sacrosanctum Concilium<\/em> 64: “Voksenkatekumenatet skal opdeles i forskellige stadier, hvis praksis vil afh\u00e6nge af den lokale ordinans’ bed\u00f8mmelse; s\u00e5ledes kan katekumenatets tid, der er fastlagt til passende instruktion, blive helliget af de hellige ritualer, som skal fejres p\u00e5 successive tidspunkter”. Dette blev ogs\u00e5 senere bekr\u00e6ftet af Ordo Initiationis Christianae Adultorum <\/em>(OICA) fra 1972.<\/p><\/p>\n\n

[6]<\/a>\u00a0VIK (Voksnes Indf\u00f8ring i Kristendommen), p\u00e5 latin: OICA (Ordo Initiationis Christianae Adultorum).\u00a0<\/em>VIK, kapitel IV.<\/p><\/p>\n\n

[7]<\/a>\u00a0KKK, n. 1231.<\/p><\/p>\n\n

[8]<\/a>\u00a0Paul VI I tale til de neokatekumenale kommuniteter,\u00a0Audien<\/em>s<\/em>, 8. maj 1974.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rom, 22-26 juni 2022 Det 10. Familiernes Verdensm\u00f8de, arrangeret af Dikasteriet for L\u00e6gfolk, Familie og Liv og Roms bisped\u00f8mme, blev afholdt i Rom fra den 22. til den 26. juni 2022. Som repr\u00e6sentanter for den Neokatekumenale Vandring var flere familier udsendt af forskellige bisped\u00f8mmer: Massimo og Patrizia Palloni med 12 b\u00f8rn (vandrende katekister, p\u00e5 mission i Holland), Francesco og Sheila Gennarini med 9 b\u00f8rn (vandrende katekister, p\u00e5 mission i USA),<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/div>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1479,1298],"tags":[],"class_list":["post-36642","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-familiernes-verdensmode","category-uncategorized-da"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/36642","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=36642"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/36642\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":36643,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/36642\/revisions\/36643"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=36642"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=36642"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=36642"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}