{"id":37466,"date":"2022-12-06T06:00:22","date_gmt":"2022-12-06T05:00:22","guid":{"rendered":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/taler-ved-aabningsceremonien-for-saligkaaringssagen-for-carmen-hernandez\/"},"modified":"2024-03-09T16:05:34","modified_gmt":"2024-03-09T15:05:34","slug":"taler-ved-aabningsceremonien-for-saligkaaringssagen-for-carmen-hernandez","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/taler-ved-aabningsceremonien-for-saligkaaringssagen-for-carmen-hernandez\/","title":{"rendered":"TALER VED \u00c5BNINGSCEREMONIEN FOR SALIGK\u00c5RINGSSAGEN FOR CARMEN HERN\u00c1NDEZ"},"content":{"rendered":"
\n
\"Den<\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n
<\/div>\n\n

TALE AF KIKO ARG\u00dcELLO<\/h4>\n\n
<\/div>\n\n

God eftermiddag, alle sammen,<\/p>\n\n

Jeg hilser p\u00e5 kardinal Carlos Osoro, \u00e6rkebiskop af Madrid.<\/p>\n\n

Kardinal D. Antonio Mar\u00eda Rouco, \u00e6rkebiskop emeritus af Madrid.<\/p>\n\n

Kardinal Paolo Romeo, \u00e6rkebiskop emeritus af Palermo.<\/p>\n\n

Til de \u00e6rkebiskopper, biskopper og bispevikarer, der er til stede her.<\/p>\n

\n
\"Den
Fuente: archimadrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure><\/div>\n

Til generalmoderen for Jesu Kristi Missionss\u00f8stre og hendes r\u00e5dgivere: Hvilken gl\u00e6de jeres tilstedev\u00e6relse ved denne begivenhed giver os, s\u00f8stre!<\/p>\n\n

Til universitetets rektor, D. Daniel Sada, til fakulteternes dekaner og professorer.<\/p>\n\n

Til de neokatekumenale kommuniteter, som Carmen og jeg har katekiseret i Madrid, Zamora, Barcelona, Rom, Firenze, Ivrea og Paris.<\/p>\n\n

Til de vandrende kateketer, til rektorerne og formatorerne p\u00e5 Redemptoris Mater-seminarierne, til pr\u00e6sterne og til alle jer, der er til stede her. Jeg sender k\u00e6rlige hilsner til de mange br\u00f8dre og s\u00f8stre fra Vandringen, som f\u00f8lger begivenheden p\u00e5 internettet.<\/p>\n\n

Vi er taknemmelige for de mange breve, vi har modtaget fra \u00e6rkebiskopper og biskopper fra de fem kontinenter, som ikke kan deltage i denne begivenhed, men som deler deres gl\u00e6de med br\u00f8drene og s\u00f8strene fra Vandringen og slutter sig til os med deres b\u00f8nner.<\/p>\n\n

Jeg vil gerne l\u00e6se et par ord fra kardinal Farrell, pr\u00e6fekt for Dikasteriet for L\u00e6gfolk, Familie og Liv, som ogs\u00e5 har sendt os et brev:<\/p>\n\n

K\u00e6re Kiko, fader Mario og Mar\u00eda Ascensi\u00f3n,<\/p>\n\n

Jeg takker jer for den invitation, I har sendt mig til at deltage i den officielle \u00e5bningsceremoni for Carmen Hern\u00e1ndez’ salig- og helgenk\u00e5ring, som vil finde sted, om Gud vil, p\u00e5 Francisco de Vitoria-universitetet i Madrid.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\n
\"Den<\/figure>\n\n\n
\"\"<\/figure><\/figure>\n\n
<\/div>\n\n

Jeg er glad for at vide, at anmodningen om \u00e5bningen af sagen om Carmens helgenk\u00e5ring er blevet accepteret, og jeg tilslutter mig jeres gl\u00e6de og taksigelse til Herren. Desv\u00e6rre kan jeg ikke v\u00e6re sammen med jer i Madrid den dag p\u00e5 grund af de forpligtelser, jeg allerede har i min kalender for den periode.<\/p>\n\n

Men jeg forsikrer jer om, at jeg vil mindes hende for Herren, s\u00e5 Carmens liv, hendes vidnesbyrd om tro og hendes dedikation til at bringe Evangeliets forkyndelse overalt, fortsat m\u00e5 v\u00e6re et forbillede for jer alle og for hele Kirken.<\/p>\n\n

Jeg gentager min taknemmelighed over for jer og h\u00e5ber, at der kan v\u00e6re andre lejligheder for os at m\u00f8des, og jeg hilser jer hjerteligt i Herren.<\/p>\n\n

Kardinal Kevin Farrell. Pr\u00e6fekt for Dikasteriet for L\u00e6gfolk, Familie og Liv.<\/h6>\n\n
<\/div>\n\n

Personligt er jeg meget glad for, at denne dag er kommet, hvor Kirken begynder den bisped\u00f8mmem\u00e6ssige fase af sagen om salig- og helgenk\u00e5ring af Carmen Hern\u00e1ndez. Jeg takker kardinal Carlos Osoro, \u00e6rkebiskop af Madrid, for at have indledt unders\u00f8gelsen af Carmens liv, dyder og ry for hellighed.<\/p>\n\n

Herren har forenet Carmen og mig i 52 \u00e5r i en vidunderlig mission for evangelisering – som begyndte i dette bisped\u00f8mme i Madrid – som en frugt af koncilet.<\/p>\n\n

\n
\"Den<\/figure>\n\n\n
\"Den<\/figure>\n\n\n
\"Den<\/figure>
archimaddrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure>\n\n
<\/div>\n\n

Jeg f\u00f8ler, at det er et sk\u00e6bnesvangert faktum, at \u00e5bningen af sagen falder sammen med \u00e5ret, hvor man fejrer 60-\u00e5ret for indvielsen af Det Andet Vatikankoncil; fordi Carmen gav sit liv for at bringe koncilet ud i sognene gennem en kristen indvielse, der st\u00e5r til biskoppernes tjeneste, og som kaldes den Neokatekumenale Vandring.<\/p>\n\n

Det er forbl\u00f8ffende at se denne historie med fakta og mennesker; et arbejde, der ikke er udf\u00f8rt ved et skrivebord, men ved Hellig\u00e5ndens virke. Det, der blev udarbejdet p\u00e5 skrift p\u00e5 Det Andet Vatikankoncil, har vi set realiseret hos de fattige i barakkerne i Palomeras ved Hellig\u00e5ndens arbejde. Der s\u00e5 vi Herren komme til syne og skabe tilgivelse, k\u00e6rlighed, f\u00e6llesskab, kristent f\u00e6llesskab! B\u00e5de Carmen og jeg har v\u00e6ret vidner til Guds tilstedev\u00e6relse i evangeliseringen, vidner til Guds handling i Kirken under Det Andet Vatikankoncil. Vi havde ingen forudfattede planer eller ideer. I mere end 50 \u00e5r har vi kunnet bevidne, at Gud er levende i sin Kirke.<\/p>\n\n

Carmen fulgte i den hellige Frans Xaviers fodspor (hvis fest vi fejrede i g\u00e5r) og t\u00e6nkte aldrig p\u00e5 at blive i Spanien, da det var som en fiasko for hendes missionsideal. Men Gud \u00f8nskede, at vi skulle m\u00f8des i Madrid, i Palomeras Altas barakkerne. Vi m\u00f8dtes i 1964, da hun vendte tilbage fra sin historiske pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Jeg var taget af sted for at bo i et barak sammen med de fattige i Palomeras.<\/p>\n\n

Der l\u00e6rte Carmen kommunitetet af br\u00f8dre at kende, som m\u00f8dtes i mit barak, og hun var meget imponeret over deres svar p\u00e5 Guds Ord. Hun besluttede sig for at blive hos os, og vi byggede et barak til hende.<\/p>\n\n

\n
\"Den<\/figure>\n\n\n
\"Den<\/figure><\/figure>\n\n
<\/div>\n\n

Carmen s\u00e5 tilstedev\u00e6relsen af Jesus Kristus, som kommer for at frelse syndere, for at opfylde P\u00e5skens mysterium og for at skabe f\u00e6llesskab blandt de fattige: Jesus Kristus gav sig selv som gratis k\u00e6rlighed til alle mennesker. <\/p>\n\n

Alt dette, som Gud tillod, hans tilstedev\u00e6relse i Palomeras, var som en dyrkningsjord, som Gud havde forberedt til at l\u00e6gge ind i Kirken. Det, som Gud lod os opleve midt i en fattig verden, havde Hellig\u00e5nden forberedt til sin Kirke.<\/p>\n

\n
\"\"<\/figure><\/div>\n

Det var den tilf\u00e6ldige tilstedev\u00e6relse af \u00e6rkebiskoppen af Madrid i barakkerne, der afgjorde Carmens endelige samarbejde med mig. Hvis det ikke havde v\u00e6ret for D. Casimiro Morcillo, ville vi ikke v\u00e6re taget ud til sognene. Det var ogs\u00e5 ham, der \u00e5bnede d\u00f8rene for os i Italien. Carmen s\u00e5 Kirkens tilstedev\u00e6relse i \u00e6rkebiskoppen og \u00e6ndrede fuldst\u00e6ndig sin holdning til mig. Med Morcillos tilstedev\u00e6relse s\u00e5 hun det l\u00f8fte, Gud havde givet hende i Israel, g\u00e5 i opfyldelse.<\/p>\n\n

Da Carmen var i Israel, spekulerede hun ofte p\u00e5 sin mission i Kirken og t\u00e6nkte, at hun var n\u00f8dt til at grundl\u00e6gge en missionsmenighed. I Ein Karen havde hun den absolutte vished, som en vision, at Gud \u00f8nskede, at hun skulle g\u00f8re noget for den universelle kirke, og at det ikke handlede om at grundl\u00e6gge en menighed.<\/p>\n\n

Jeg fort\u00e6ller jer dette, s\u00e5 I kan se samarbejdet mellem Carmen og mig som et stort mysterium fra Herren.<\/p>\n\n

Det var meget sv\u00e6rt for mig at acceptere Carmen, indtil Herren fortalte mig indeni, at Carmen var en meget stor n\u00e5de, at der var en ved siden af mig, som konstant ville fort\u00e6lle mig sandheden, at Gud havde bragt hende med en mission. S\u00e5 jeg accepterede Carmen i tro som en, der var sendt af Herren. Jeg led, indtil jeg inds\u00e5, at hun kom fra Gud, og fra den dag var hun en n\u00e5de for mig.<\/p>\n\n

Carmen har v\u00e6ret vidunderlig! En ekstraordin\u00e6r kvinde, som har gjort meget godt, ikke kun for br\u00f8drene og s\u00f8strene i Den Neokatekumenale Vandring, men for hele Kirken.<\/p>\n

\n
\"Den
Carmen Hern\u00e1ndez i den hellig grav<\/figcaption><\/figure><\/div>\n

Carmen, sikke en vidunderlig kvinde! Med et mesterligt geni af frihed og k\u00e6rlighed til Kirken. Hun smigrede mig aldrig, hun fortalte mig altid sandheden. Hun var i stand til at st\u00e5 bag mig; altid ved min side, for at hj\u00e6lpe mig. Hun s\u00f8gte aldrig rampelyset, hun s\u00f8gte aldrig at v\u00e6re hovedperson. Hun var helt klar over, at den mission, Gud havde givet hende, var at st\u00f8tte, forsvare og korrigere mig til gavn for den Neokatekumenale Vandring.<\/p>\n\n

Af k\u00e6rlighed til Kirken og til sine br\u00f8dre og s\u00f8stre blev hun hos mig i 52 \u00e5r, selv om det nogle gange var sv\u00e6rt for hende, men Carmen var kun interesseret i at g\u00f8re Guds vilje, som hun s\u00e5 var at v\u00e6re sammen med mig i denne kristne indvielse, som er den Neokatekumenale Vandring.<\/p>\n\n

En enest\u00e5ende kvinde, virkelig, med en enorm gener\u00f8sitet, hun forn\u00e6gtede sig selv for at vise sig for mig, p\u00e5 trods af korrektionerne, men hun var altid bag mig og st\u00f8ttede mig.<\/p>\n\n

Hun var et eksempel p\u00e5 liberalitet, oprigtighed, talte frit til alle; hun talte sandt til br\u00f8drene i kommuniteterne. Og n\u00e5r en bror gik sin vej, kaldte hun p\u00e5 ham og ledte efter ham, som et fortabt f\u00e5r, med k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n

Hun var en ekstraordin\u00e6r kvinde, en sand profet, en sand mission\u00e6r, som levede troen i en heroisk grad, en exceptionel kvinde, meget vigtig for Kirken, altid i b\u00f8n, forelsket i Kristus, Skriften og P\u00e5sken, og med en ubetinget k\u00e6rlighed til Paven og Kirken.<\/p>\n

\n
\"Den<\/figure><\/div>\n

Sammen er vi initiativtagere til en karisma, som Herren har inspireret til at hj\u00e6lpe sin Kirke. Pave Frans’ ord p\u00e5 50-\u00e5rsdagen for den Neokatekumenale Vandring i 2018, da han sagde i Tor Vergata: “I er en gave fra Hellig\u00e5nden til Kirken”, bekr\u00e6fter Carmens l\u00e6nge ventede \u00f8nske: at det ville blive set, at det er Gud, der arbejder I Vandringen, at det er Hellig\u00e5ndens v\u00e6rk i Kirken, som han selv har kaldet os til at v\u00e6re initiativtagere til. <\/p>\n\n

I den sidste audiens, han gav os i \u00e5r til Vandringens internationale team, udtrykte pave Frans sin gl\u00e6de over begyndelsen p\u00e5 \u00e5bningen af processen.<\/p>\n\n

Jeg \u00f8nsker, at Kirken i denne kanoniseringssag, der er ved at begynde, unders\u00f8ger hendes liv, som ofte var et korsf\u00e6stet liv, stille og lidende, som “i en m\u00f8rk nat”; jeg \u00f8nsker ogs\u00e5, at hendes dyder kommer frem i lyset, mange af dem skjulte, mange af dem heroiske. M\u00e5tte Kirken f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem.<\/p>\n\n

Jeg takker Gud for, at jeg kendte hende og var i stand til at arbejde sammen med hende i “Evangeliets h\u00e5rde arbejde”, som hellige Paulus siger. <\/p>\n\n

Carmen, sikke en fantastisk kvinde med en enest\u00e5ende tro, sikke en stor k\u00e6rlighed hun havde til Kristus og hans Kirke!<\/p>\n\n

Tak<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den
Fuente: archimadrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Nu skal vi lytte til Evangeliet. <\/p>\n\n

I aften vil vi gerne pr\u00e6sentere et fragment af Evangeliet, som r\u00f8rte Carmen dybt: Forvandlingen, som er den vidunderlige og imponerende sk\u00e6bne i menneskets historie, og som allerede er blevet realiseret af Jomfru Maria, som ikke kun er billedet p\u00e5 Kirken, men p\u00e5 hele menneskeheden.<\/p>\n\n

Forvandlingen vil f\u00f8re denne mand, som Jesus Kristus har taget p\u00e5 sig, til fuldst\u00e6ndig guddommeligg\u00f8relse. Det er en oph\u00f8jelse til himlens herlighed, til Himmelfarten. Og det kan opleves her, fordi vi kristne bliver forvandlet dag for dag gennem d\u00e5ben; selv hvis denne krop falder fra hinanden, bliver vi forvandlet i Jesu Kristi ansigt. Det er den kristne tro, der giver lys til historien, til menneskehedens fremtid: Forvandlingen.<\/p>\n\n

Proklamation af Evangeliet: Mk 9,2-8.<\/p>\n

\n
\"Den<\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n
\n\n
<\/div>\n\n

INTERVENTION AF SAGENS POSTULATOR CARLOS METOLA<\/h4>\n\n
<\/div>\n\n

Til den h\u00f8j\u00e6rv\u00e6rdige Carlos Osoro Sierra, kardinal-\u00e6rkebiskop af Madrid.<\/p>\n\n

Madrid, den 20. juli 2021. Festen for profeten Elias.<\/p>\n\n

\n \n“Som himlene er h\u00f8jere end jorden, s\u00e5ledes er mine veje h\u00f8jere end jeres veje” (Es 55,9).<\/span> \n \n<\/div><\/h6>\n\n
<\/div>\n\n

Undertegnede, Carlos Metola G\u00f3mez, legitimt konstitueret bispepostulator for den Neokatekumenale Vandring, Nazareth-familiens fond for evangelisering itineranter i Madrid og Nazareth-familiens fond for evangelisering itineranter i Rom, akt\u00f8rer i sagen for salig- og helgenk\u00e5ring af Guds tjener<\/p>\n\n

MAR\u00cdA DEL CARMEN HERN\u00c1NDEZ BARRERA, L\u00c6GFOLK KATEKIST<\/h5>\n\n
\n
ANMODER DEM, P\u00c5 VEGNE AF SAGS\u00d8GERNE, p\u00e5 vegne af sags\u00f8gerne, og i overensstemmelse med den apostoliske konstitution Divinus perfectionis Magister<\/i>, Normae Servandae in Inquisitionibus ab Episcopis Faciendis in Causis Sanctorum<\/i> og instruktionen Sanctorum Mater<\/i> om bisped\u00f8mmets eller bisped\u00f8mmets instruktion i de helliges sager,<\/span><\/h6> \n<\/div><\/h6>\n\n
JEG BEDER DEM venligst om at p\u00e5begynde den stiftsm\u00e6ssige undervisning i ovenn\u00e6vnte sag i Deres \u00e6rkebisped\u00f8mme Madrid.<\/h6>\n\n
<\/div>\n
\n
\"\"
archimadrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Indkaldelsen til Det andet Vatikankoncil af pave Johannes XXIII i konstitutionen Humanae Salutis<\/em> sagde profetisk: “Kirken er i dag vidne til en alvorlig krise for menneskeheden. En ny orden er under skabelse, og Kirken har enorme opgaver foran sig, som i de mest tragiske epoker i historien. For det, der kr\u00e6ves af Kirken i dag, er, at den skal indgyde Evangeliets evige, vitale og guddommelige dyd i den nuv\u00e6rende menneskeheds \u00e5rer”. [1]<\/p><\/p>\n\n

En af de mange frugter af dette Andet Vatikankoncil er den Neokatekumenale Vandring, som pave Paul VI sagde: “Se frugterne af koncilet! Man g\u00f8r efter d\u00e5ben, hvad urkirken gjorde f\u00f8r: f\u00f8r eller efter er sekund\u00e6rt. Faktum er, at I ser p\u00e5 \u00e6gtheden, fylden, sammenh\u00e6ngen, oprigtigheden i det kristne liv”. [2]<\/p>\n\n

Pave Johannes Paul II skrev ogs\u00e5 i brevet Ogniqualvolta<\/em>: “Jeg anerkender den Neokatekumenale Vandring som en vej til katolsk dannelse, der er gyldig for samfundet og tiden i dag”, og “Jeg \u00f8nsker derfor inderligt, at medlemmerne af episkopatet, sammen med deres pr\u00e6ster, v\u00e6rds\u00e6tter og hj\u00e6lper dette arbejde for den nye evangelisering”. [3]<\/p><\/p>\n\n

Jeg ville begynde med at citere disse tre elskede hellige paver p\u00e5 grund af den enorme k\u00e6rlighed, som Guds tjenerinde Mar\u00eda del Carmen Hern\u00e1ndez Barrera har haft til Kirken og dens synlige overhoved, paven, gennem hele sit liv. Hun var sammen med Kiko Arg\u00fcello initiativtager til den Neokatekumenale Vandring, der, som vi har p\u00e5peget, er en af frugterne af Det Andet Vatikankoncil. Carmen Hern\u00e1ndez brugte alle sine kr\u00e6fter i 52 \u00e5r p\u00e5 uafbrudt at tjene den vandrende forkyndelse af Evangeliet og p\u00e5 at v\u00e6re et redskab, som en “ubrugelig tjener” [4] for Kristus i fornyelsen af hans Kirke.<\/p>\n\n

Mar\u00eda del Carmen Hern\u00e1ndez Barrera blev f\u00f8dt i \u00d3lvega i provinsen Soria den 24. november 1930 i en katolsk familie med ni b\u00f8rn; hun var det femte, og fra en tidlig alder \u00f8nskede hun at blive mission\u00e6r, et kald, der blev f\u00f8dt og n\u00e6ret, hver gang jesuittermission\u00e6rerne fra Tudela (Navarra) kom til hendes skole for at holde foredrag om mission. Den hellige Frans Xaviers eksempel r\u00f8rte hende for resten af livet.<\/p>\n\n

Senere t\u00e6nkte hun, at det at f\u00f8lge Kristus ikke bet\u00f8d at forf\u00f8lge en karriere inden for kemi (som hun opn\u00e5ede med str\u00e5lende resultater) og dermed f\u00f8lge det meget h\u00e5befulde livsprojekt, som hendes far havde sat for hende, inden for familiens blomstrende risindustri, men at g\u00e5 ind i Instituttet for Kristi Jesu Missionss\u00f8stre, grundlagt af M. Mar\u00eda Camino Sanz Orrio med uvurderlig hj\u00e6lp fra den dav\u00e6rende \u00e6rkebiskop af Pamplona, D. Marcelino Olaechea. Det gjorde hun i 1954. I l\u00f8bet af de otte \u00e5r, Carmen var hos mission\u00e6rerne, fik hun en fremragende uddannelse i spiritualitet, samfundsliv og apostolat. N\u00e5r man l\u00e6ser hendes dagb\u00f8ger og samvittighedsnotater fra disse \u00e5r, er det imponerende at se den k\u00e6rlighed til Jesus, hun viser, og den s\u00e6tning, hun oftest gentager, er: “Min Jesus, jeg elsker dig!”. Forbl\u00f8ffende er ogs\u00e5 de mange dybe \u00e5ndelige oplevelser, “kvasi-mystiske” og heroiske ofre, som Herren ledte ham igennem. Mellem 1957 og 1960 studerede hun religionsvidenskab p\u00e5 Sedes Sapientiae<\/em>-instituttet i Valencia med nogle fantastiske l\u00e6rere, som hun altid n\u00e6vnte; hendes karakterer var str\u00e5lende, og hun skrev en Summa cum laude<\/em>-afhandling om “Behovet for b\u00f8n i Pius XII’s tanker”. Alt dette gav hende en enorm k\u00e6rlighed til liturgisk b\u00f8n, Eukaristien og Den Hellige Skrift, som en aktuel og n\u00f8dvendig tilstedev\u00e6relse af Kristus i hans daglige liv.<\/p><\/p>\n\n

\n
\"Den<\/figure>\n\n\n
\"Den<\/figure>
Fotograf\u00edas archimadrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure>\n\n
<\/div>\n\n

Da det s\u00e5 ud til, at alt pegede p\u00e5 en afrejse til mission i Indien, efter at have tilbragt halvandet \u00e5r i London, som det var skik i hendes institut, for at l\u00e6re engelsk og f\u00e6rdigg\u00f8re sin forberedelse til mission, oplevede Carmen Hern\u00e1ndez, hvad hun kaldte en “luftomvej” p\u00e5 sin vej til tjeneste for Gud: De overordnede tvivlede p\u00e5 hendes egnethed til at blive optaget i de evige l\u00f8fter og fik hende til at vende tilbage til Spanien. Carmen ventede i otte m\u00e5neder i et af mission\u00e6rs\u00f8strenes huse i Barcelona. I l\u00f8bet af denne tid fik Herren hende til at gennemg\u00e5 en meget dyb “kenosis”, hvor alle hendes illusioner om at v\u00e6re mission\u00e6r forsvandt; hun siger, at Barcelona var som Moriahs bjerg, hvor hun m\u00e5tte ofre sin “Isak” (sit livsprojekt). Hun blev tr\u00f8stet ved at bes\u00f8ge Mar\u00e9s-museet, hvor “der er mange romanske krucifikser, hvor man ser Kristus regere p\u00e5 korset”, ikke med tornekrone, men med kongekrone, og de opfordrede hende til at forblive i den lidelse, p\u00e5 det kors, for det var det, Jesus Kristus gjorde.<\/p><\/p>\n\n

Men frem for alt fremstod fader Pedro Farn\u00e9s, den store liturgist, i dette “Getsemane” som en engel, der tr\u00f8stede hende. Han overbragte hende hele den liturgiske fornyelse, som p\u00e5 det tidspunkt lige var begyndt, med genopdagelsen af P\u00e5skevigilien og Eukaristiens kraft, men ikke p\u00e5 en teoretisk m\u00e5de, men “gjort til k\u00f8d i hende selv” p\u00e5 grund af de omst\u00e6ndigheder med “lidelse og d\u00f8d”, hun gennemgik, for hvis hun ikke blev optaget i l\u00f8fterne, hvor skulle hun s\u00e5 g\u00e5 hen? Hvad var hendes plads i Kirken? For \u00e9n ting stod klart for hende: Herren kaldte hende til at v\u00e6re mission\u00e6r! Hun havde forladt alt for Ham og for Hans Kirke! Hun l\u00e6rte, at “mindet om Jesu Kristi d\u00f8d og opstandelse” bliver gjort n\u00e6rv\u00e6rende i Eukaristien, og at man deltager i det eksistentielt ved at d\u00f8 og opst\u00e5 med Ham.<\/p>\n\n

Da det blev bekr\u00e6ftet, at hun ikke var blevet optaget til de evige l\u00f8fter den 28. august 1962, blev hendes eksistentielle tvivl mere akut. En lille d\u00f8r \u00e5bnede sig, da biskoppen af Oruro i Bolivia, Mgr Jorge Manrique, inviterede hende til at tage til hans stift for at arbejde blandt de fattige minearbejdere. Men hun f\u00f8lte et behov for at tage til Det Hellige Land, “det femte Evangelium”, og l\u00e6re det land at kende, hvor hendes elskede Jesus vandrede. Med meget f\u00e5 ressourcer tog hun p\u00e5 pilgrimsrejse til de hellige steder sammen med en ung irsk pige, hun havde m\u00f8dt i London. De to rejste til Israels steder, ofte til fods, mens de l\u00e6ste i skrifterne p\u00e5 de steder, hvor begivenhederne fandt sted; og de tjente nogle penge ved at g\u00f8re rent i huse, b\u00e5de hos hebr\u00e6ere og arabere. M\u00e6rkeligt nok dukker der en stor fristelse op for Carmen i Det Hellige Land, da hun bliver inviteret til at arbejde p\u00e5 Israel Institute of Technology, Technion, i Haifa, p\u00e5 et kemisk forskningsprojekt, som hun kunne have accepteret, men som hun afslog, fordi Guds kald var meget st\u00e6rkere. Mange eftermiddage gik hun hen til Peterskirkens klippe, hvor Jesu stemme runger: “Elsker du mig? Og Carmen svarede “ja” og spurgte Herren, “hvad hendes plads i Kirken var”. I august 1964 vendte hun tilbage til Spanien og bosatte sig i Palomeras Bajas, en slumby i udkanten af Madrid. Der havde Gud allerede forberedt m\u00f8det med Kiko Arg\u00fcello gennem en af Carmens s\u00f8stre, som kendte ham. Salomons Ode siger, at Gud med hver person har “en plan af ubeskrivelig kunst” [5], og det er den plan, som Herren havde forberedt med Carmen Hern\u00e1ndez: hendes uimodst\u00e5elige kald til evangelisering, konsolideret af hendes enorme teologiske, \u00e5ndelige og liturgiske forberedelse, er forenet med den plan, som Gud har forberedt med Kiko Arg\u00fcello: tilstedev\u00e6relsen af den lidende Kristus blandt de fattigste og evnen til at samle og skabe sm\u00e5 f\u00e6llesskaber. Vor Frue havde \u00e5benbaret for ham fem \u00e5r tidligere, den 8. december 1959: “Der skal laves kristne kommuniteter som den hellige familie i Nazareth, som lever i ydmyghed, enkelhed og lovprisning. Den anden er Kristus”. Fra denne forening af Carmen Hern\u00e1ndez’ og Kiko Arg\u00fcellos missioner blev den Neokatekumenale Vandring f\u00f8dt, fra begyndelsen opmuntret af den dav\u00e6rende \u00e6rkebiskop af Madrid, D. Casimiro Morcillo.<\/p>\n

\n
\"Den<\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

I denne Neokatekumenale Vandring bringer Carmen Hern\u00e1ndez teologien, intuitionen, forskningen og studiet, og Kiko realiseringen, “arkitekturen” i en teologisk-kateketisk og moralsk syntese, der tiltr\u00e6kker de mest fjernt fra Kirken, der levede i barakkerne, og som samtidig kan revitalisere og genoplive troen hos de troende i sognene; en tro forseglet i d\u00e5ben modtaget som b\u00f8rn, men som ofte ikke modnedes til en voksen trosstatus. I dag, efter at dette fr\u00f8 fra kasernen er blevet spredt gennem Kiko og Carmen og tusindvis af kateketer, som de har uddannet, er den Neokatekumenale Vandring spredt i mere end 130 lande, med i alt 21.066 kommuniteter rundt om i verden, med halvanden million br\u00f8dre og s\u00f8stre i 6.800 sogne. Kiko og Carmen, der altid er ledsaget af en pr\u00e6st og udg\u00f8r et vandrande evangeliseringsteam, har tilbragt 52 \u00e5r med konstant evangeliserende aktivitet i mange lande rundt om i verden. Carmen plejede at sige: “Dette er ikke vores arbejde: Det er Gud, der b\u00e6rer det frem”. Vandringens initiativtager har, som Paulus siger, brugt mere end halvtreds \u00e5r p\u00e5 “at bekymre sig om alle kirkerne” [6]: vanskeligheder, fiaskoer, lidelser, hyppige rejser, m\u00f8der, at bo sammen, s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter, uden l\u00f8n eller \u00f8konomisk sikkerhed, at leve af almisser. Vi har vished for, stadig subjektivt, mens vi afventer Kirkens endelige dom, at Carmen levede disse \u00e5r af sit liv i heroisk evangelisk aktivitet, uden at have “noget sted at l\u00e6gge sit hoved” [7]. Naturligvis var denne forkyndelse af Evangeliet ogs\u00e5 fuld af gl\u00e6der og tr\u00f8st, idet hun s\u00e5 Herrens handling og kraft: “Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” [8].<\/p>\n\n

M\u00e6rkeligt nok noterer Carmen Hern\u00e1ndez i sine dagb\u00f8ger ofte \u00f8jeblikke af “tomhed” i denne hvirvelvind af evangelisering. Efter at have haft en meget n\u00e6r oplevelse af Jesus og v\u00e6ret vidne til Guds handling i f\u00f8rste person eller set hans handling i hendes br\u00f8dres og s\u00f8stres liv, efter at have set Gud s\u00e5 magtfuld i evangeliseringen, g\u00e5r hun ind i perioder med “tomhed”: Jesus, brudgommen, er g\u00e5et og efterlader hende midlertidigt alene, og hun oplever “intethed”. I sine skrifter kopierer hun ofte vers fra Johannes af Korset og udtrykker, at intet i verden tiltr\u00e6kker hende, hun har ikke noget \u00f8nske om at v\u00e6re omgivet af mennesker, hun t\u00e6nker kun p\u00e5 Ham, at v\u00e6re alene med Ham. Hun skriver: “Endelig alene med dig”. Hun \u00f8nsker at blive talt til om Ham, s\u00e5 hun f\u00f8lger konstant med i pavernes aktiviteter, lytter til Vatikanradioen eller l\u00e6ser og genl\u00e6ser de utallige b\u00f8ger om teologi i sit bibliotek.<\/p>\n

\n
\"DAGBØGER<\/a><\/figure><\/div>\n

Carmen Hern\u00e1ndez vidste, at denne kristne indvielse af den Neokatekumenale Vandring ikke kunne realiseres uden de solide s\u00f8jler, som hun levede p\u00e5, og som hun fors\u00f8gte at indpode i br\u00f8drene og s\u00f8strene i kommuniteterne:<\/p>\n\n

– K\u00e6rligheden til og n\u00f8dvendigheden af b\u00f8n: Carmen bad alle Psalterets timer med \u00e6gte hengivenhed og gl\u00e6de, hun n\u00f8d at bede, og det var et middel til at helligg\u00f8re dagen. Hun kunne is\u00e6r godt lide l\u00e6seofficiet, som hun kaldte “morgenofficiet”, som hun bad i de tidlige morgentimer, fordi hun sagde, at salmerne var “meget eksistentielle”. Hun gik aldrig glip af en times tideb\u00f8n, selv n\u00e5r han var p\u00e5 rejse.<\/p>\n\n

– K\u00e6rlighed til sakramenterne, is\u00e6r Eukaristien, som hun deltog i hver dag, og k\u00e6rlighed til bodensliturgi. Til disse to sakramenter helligede Carmen mange \u00e5rs studier med de bedste katolske b\u00f8ger og de bedst forberedte teologer. Hun gik ogs\u00e5 til kristendommens hebraiske r\u00f8dder og studerede de hebraiske fester, som Jesus Kristus fejrede som j\u00f8de, og som er som kilder til vores sakramenter: den j\u00f8diske P\u00e5ske, Forsoningsdagen (Yom Kippur) eller Pinsen (Shavuot).<\/p>\n\n

– K\u00e6rligheden til Den Hellige Skrift, som hun kendte perfekt, og som hun brugte timevis p\u00e5 at l\u00e6se og genl\u00e6se citaterne og uddrage utallige nuancer og betydninger. Carmens bibler er understreget igen og igen: det er imponerende at se, hvor “brugte og understregede” de er.<\/p>\n\n

– Carmen Hern\u00e1ndez studerede konstant den katolske tro, kirkef\u00e6drene og hele den magisterielle tradition, og hendes biblioteker indeholdt mere end 4.500 b\u00f8ger om religion og hundredvis af teologiske tidsskrifter. Hun lyttede dagligt til Vatikanradioen, l\u00e6ste L’Osservatore Romano (understregede og\/eller klippede de mest interessante artikler ud), b\u00e5de den daglige udgave p\u00e5 italiensk og den ugentlige udgave p\u00e5 spansk. Hun fulgte alle pavernes taler, is\u00e6r Johannes Paul II’s og Benedikt XVI’s taler.<\/p>\n\n

Hun var altid ved Kiko Arg\u00fcellos side i disse halvtreds \u00e5r, opmuntrede ham og hjalp ham med at forberede og udvikle m\u00f8derne, sammenkomsterne, samv\u00e6r og korrigerede ham ogs\u00e5 (“broderlig korrektion”) i det, hun fandt n\u00f8dvendigt, is\u00e6r for at han ikke skulle blive stolt, n\u00e5r han s\u00e5 for meget succes i dette Guds v\u00e6rk og fortalte ham, at de kun var “unyttige tjenere”. Hun var ofte stille (is\u00e6r til sidst, n\u00e5r hun havde f\u00e6rre kr\u00e6fter eller p\u00e5 grund af sygdom), men hun fortsatte med at opmuntre alle, Kiko, kateketerne og br\u00f8drene i kommunitetet. Alligevel, var hun en kvinde, der talte meget frit.<\/p>\n

\n
\"Den
archimadrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure><\/div>\n

Hun havde en s\u00e6rlig k\u00e6rlighed til de “fortabte f\u00e5r”, dvs. til dem, der led, eller til en broder i kommunitetet, der gennemgik sv\u00e6re tider eller var i krise; Carmen ville ringe til ham og opmuntre ham til at m\u00f8de Jesus Kristus igen i sakramenterne, i Ordet og i b\u00f8n, og hun ville bede ham om at bede om tilgivelse. Hun huskede og kendte navnene og familie- og arbejdssituationerne p\u00e5 hundredvis af br\u00f8dre og s\u00f8stre fra de kommuniteter, de direkte havde katekiseret, s\u00e5vel som de hundredvis af vandrende kateketer fra de forskellige evangeliseringsteams.<\/p>\n\n

I de sidste \u00e5r af sin sygdom fulgte hun, s\u00e5 vidt hun kunne, det hektiske tempo i verdensevangeliseringen: rejser, samv\u00e6r, m\u00f8der, skift af sted… selv om det bet\u00f8d mere fysisk lidelse og flere smerter p\u00e5 grund af hendes hjertesygdom, forh\u00f8jet blodtryk, smerter i benene (hun havde et maves\u00e5r, der ikke ville hele p\u00e5 grund af d\u00e5rligt blodoml\u00f8b), rygsmerter (hun havde flere br\u00e6kkede ryghvirvler med meget akutte smerter) og smerter i siden (nogle br\u00e6kkede ribben fra flere fald, som, selv om de senere helede, var en \u00e5rsag til lidelse). Hun deltog ofte i m\u00f8derne ved at f\u00f8lge med i lyden fra sit v\u00e6relse. Hendes d\u00f8d i Madrid den 19. juli 2016 var en stille overgang til den evige hvile; hun “forsvandt” uden noget \u00f8jeblik af modstand eller opr\u00f8r, men med stor fred og ro.<\/p>\n\n

\n \nDerfor, Deres H\u00f8j\u00e6rv\u00e6rdige Eminence, TROR VI P\u00c5 OG BEKR\u00c6FTER, at:<\/span> \n \n<\/div><\/p>\n\n

– Carmen Hern\u00e1ndez har v\u00e6ret i stand til at leve de kristne dyder i en heroisk grad: tro, h\u00e5b, n\u00e6stek\u00e6rlighed, forsigtighed, retf\u00e6rdighed, styrke, m\u00e5dehold, t\u00e5lmodighed i lidelse, fromhed, accept af Guds vilje, en dyb k\u00e6rlighed til Kirken og Jesus Kristus, en stor k\u00e6rlighed til b\u00f8n, til Kirkens hierarki, med stor frihed i broderlig korrektion, og vi mener, at vi har nok beviser p\u00e5 dette gennem hendes talrige personlige skrifter, katekeser, breve og vidnesbyrd fra de mange mennesker, der har kendt hende.<\/p>\n\n

– Der er en udbredt ber\u00f8mmelse af tegn og tjenester blandt Guds folk, at Carmen Hern\u00e1ndez g\u00e5r i forb\u00f8n for Gud for dem p\u00e5 grund af de mange n\u00e5degaver og tjenester, som de har bedt og fortsat beder hende om dagligt. Vi har modtaget mere end 1500 n\u00e5degaver fra mere end 70 forskellige lande over hele verden.<\/p>\n\n

– Der var talrige bes\u00f8g p\u00e5 Carmen Hern\u00e1ndez’ grav (mere end 50.000 mennesker fra 70 forskellige lande over hele verden), og de efterlod omkring 25.000 taksigelser og andragender i kondolenceb\u00f8gerne.<\/p>\n\n

– Tusindvis af troende deltager hvert \u00e5r i begravelsesmesser og jubil\u00e6umsmesser den 19. juli i mange dele af verden.<\/p>\n\n

– Publikummets store modtagelse af de b\u00f8ger med Carmen Hern\u00e1ndez’ skrifter eller hendes biografi, der er udgivet indtil nu, og den store \u00e5ndelige gavn, som de siger, at disse b\u00f8ger g\u00f8r.<\/p>\n\n

-Og al denne helgenk\u00e5ring af Carmen Hern\u00e1ndez, som vi kan verificere og bekr\u00e6fte, er opst\u00e5et uden noget underskriftskort, ingen webside eller nogen s\u00e6rlig propaganda, for ikke kunstigt at p\u00e5virke eller skabe denne helgenk\u00e5ring.<\/p>\n\n

Af alle disse grunde ER DER G\u00c5ET FEM \u00c5R SIDEN Guds tjeners d\u00f8d, som fastsat i reglerne for de helliges sager:<\/p>\n\n

\n
BEDER JEG DEM, ved hj\u00e6lp af denne Supplex Libellus<\/i>, at overveje det hensigtsm\u00e6ssige i at INITIERE SAGEN om Guds tjener Mar\u00eda del Carmen Hern\u00e1ndez Barreras liv, dyder og ry for hellighed, som d\u00f8de i deres \u00e6rkebisped\u00f8mme den 19. juli 2016.<\/span><\/h5> \n<\/div><\/p>\n\n

Det er en n\u00e5de, som jeg \u00f8nsker at opn\u00e5 fra Deres Excellence, som Gud bevare i mange \u00e5r.<\/p>\n\n

Kristi fred.<\/p>\n\n

\n
CARLOS METOLA G\u00d3MEZ<\/span><\/strong> \nPOSTULATOR FOR BISPED\u00d8MMETS FASE<\/em><\/span><\/b><\/h5> \n<\/div><\/h5>\n\n
<\/div>\n\n

BILAG<\/p>\n\n

Som kr\u00e6vet i art. 37 i Instruction Sanctorum Mater, vedl\u00e6gger jeg f\u00f8lgende dokumenter med dette libellus:<\/p><\/p>\n\n

    \n
  1. 1. Mit prokuratorielle mandat som postulator for sagen;<\/li>\n\n\n\n
  2. 2. En biografi om Guds tjenerinde Maria del Carmen Hernandez Barrera;<\/li>\n\n\n\n
    1. Autentiske kopier i to eksemplarer af Guds tjeners publikationer; nogle er allerede offentliggjorte skrifter; og andre er upublicerede dokumenter udgivet “pro manuscript<\/em>” til internt brug for kateketerne p\u00e5 Den Neokatekumenale Vandring.<\/li> \n<\/ol><\/li>\n\n\n\n
    2. 4. Liste over vidner, der kan bidrage til at afklare sandheden om Guds Tjeners liv, dyder og omd\u00f8mme for hellighed.<\/li>\n<\/ol>\n\n
      <\/div>\n\n
      \n\n
      <\/div>\n\n

      [1] Apostolisk konstitution “Humanae Salutis”, 3. 25. december 1961.<\/p>\n\n

      [2] Generalaudiens af pave Paul VI, 8. maj 1974, Vatikanstaten. <\/p>\n\n

      [3] Brev \u201cOgniqualvolta\u201d til Mons. Paul Josef Cordes, den 30. august 1990.<\/p>\n\n

      [4] Fj. Lk 17,10.<\/p>\n\n

      [5] Salomons odes, 24.<\/p>\n\n

      [6] Fj. 2 Kor 11,28.<\/p>\n\n

      [7] Fj. Matt 8,20<\/p>\n\n

      [8] Fj. Matt 28,20.<\/p>\n\n

      <\/div>\n\n
      \n\n
      <\/div>\n
      \n
      \"\"
      archimaddrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure><\/div>\n
      <\/div>\n\n

      Symfonisk digt Aked\u00e1<\/h4>\n\n
      <\/div>\n\n

      \n \nVi skal lytte til et symfonisk digt med titlen “Aked\u00e1”. Ordet Aquedah er et hebraisk ord, som betyder “Bind mig”, og det findes i Targum Neofiti<\/i>, som er en hebraisk kommentar, der blev fundet i et bibliotek i Rom, hvor hebr\u00e6erne blev evangeliseret. Og i den targum<\/i> er overs\u00e6ttelsen af passagen om Abraham, der beskriver ofringen af Isak og tilf\u00f8jer, hvad en engel fort\u00e6ller ham: “Kom og se troen p\u00e5 jorden: en far, der ofrer sin eneste s\u00f8n, og den elskede s\u00f8n, der tilbyder ham sin hals”.<\/span> \n \n<\/div><\/p>\n\n

      Jeg har sat musik til denne tekst, som handler om Isak, et billede p\u00e5 Kristi ydmyghed, der som Guds s\u00f8n ydmygede sig selv og blev synd for os. Stykket afspejler det \u00f8jeblik, hvor Abraham forbereder sig p\u00e5 at ofre sin s\u00f8n, og mens han stirrer p\u00e5 ham, l\u00e6gger han ham p\u00e5 tr\u00e6et. Og da han skal til at dr\u00e6be ham, siger Isak til ham: “Bind mig, bind mig fast, min far, s\u00e5 jeg ikke af frygt g\u00f8r modstand, og dit offer bliver ugyldigt, og vi begge bliver afvist”.<\/p>\n\n

      \n
      \"Den<\/figure>\n\n\n
      \"Den<\/figure>\n\n\n
      \"Den
      archimadrid.es – Luis Mill\u00e1n<\/figcaption><\/figure><\/figure>\n\n
      <\/div>\n\n

      For if\u00f8lge ritualet i templet skulle det lam, der skulle ofres, v\u00e6re meget tamt. Derfor ledte de efter et lam blandt alle lammene – som er et billede p\u00e5 den ubesmittede jomfru – et lam, der var s\u00e5 tamt, at det havde et lille lam, der ikke ville sparke, n\u00e5r det blev bundet, for hvis det bev\u00e6ger sig og sparker, er ofringen ugyldig. Dette st\u00e5r i Talmud, i den rabbinske tradition, som foregriber vor Herre Jesu Kristi ydmyghed, fordi Isak er et billede p\u00e5 Kristus.<\/p>\n\n

      Carmen sagde ofte, at hun levede Abrahams erfaring i sit eget k\u00f8d: l\u00f8ftet om at blive mission\u00e6r fulgte hende gennem hele hendes barndom og ungdom, indtil hendes ophold i Barcelona, som for hende bet\u00f8d bestigningen af Moriah-bjerget. Ligesom Abraham tog Isak med til Moriah-bjerget for at ofre ham, vil Carmen ofre “sin Isak”, det vil sige sit eget kald, sit mission\u00e6re livsprojekt, sit \u00f8nske om at tage ud og missionere.<\/p>\n\n

      Carmen sagde, at det var \u00f8jeblikket for den st\u00f8rste pr\u00f8velse i hendes liv, for hendes nedstigning i dybet; men p\u00e5 samme tid var det der, hun s\u00e5 Guds ansigt, Opstandelsen og det Evige Liv. \n<\/p>\n\n

      <\/div>\n\n

      Symfonisk digt \u201dD\u00f8tre af Jerusalem\u201d<\/h4>\n\n
      <\/div>\n\n

      \n \nDet andet musikalske digt har titlen “D\u00f8tre af Jerusalem”, som ogs\u00e5 tager os til Israel. Det, der r\u00f8rte Carmen mest ved Jerusalem, var synet af Kristi kors, der rejste sig fra Oliebjerget. Jeg har fors\u00f8gt at s\u00e6tte musik til et uddrag af Lidelsens historie if\u00f8lge Lukas.\u00a0 Kristus er blevet udsat for en tortur, som der if\u00f8lge Cicero aldrig har v\u00e6ret en st\u00f8rre tortur i verden: korsets tortur.<\/span> \n \n<\/div><\/p>\n\n

      Forestil jer Jesus Kristus g\u00e5 gennem Jerusalem med korset p\u00e5 ryggen, hele kroppen h\u00e6vet af de slag, han havde f\u00e5et med det romerske flagellum. P\u00e5 ligkl\u00e6det i Torino kan man se m\u00e6rkerne efter de piskeslag, som Jesus Kristus havde f\u00e5et, og som fik hele hans krop til at svulme op. N\u00e5r man s\u00e5 Kristus s\u00e5dan, lignede han i sandhed et monster, fuld af blod. S\u00e5dan s\u00e5 Vorherre Jesus ud, og da han passerede en gade, var der nogle kvinder, der begyndte at skrige, da de s\u00e5 ham, som de g\u00f8r i \u00d8sten. Jesus standsede og sagde til dem: “Jerusalems d\u00f8tre, gr\u00e6d ikke over mig, men gr\u00e6d over jer selv og over jeres b\u00f8rn. For hvis de g\u00f8r dette med det gr\u00f8nne tr\u00e6, hvad vil I s\u00e5 g\u00f8re med det t\u00f8rre tr\u00e6?<\/p>\n\n

      Disse ord i Evangeliet er forf\u00e6rdelige: “hvis dette g\u00f8res mod det gr\u00f8nne tr\u00e6”; hvis dette g\u00f8res mod de uskyldige, hvad vil der s\u00e5 ikke blive gjort mod de virkelige skyldige, som er os? Hvad mener Jesus Kristus med dette? At han ikke har andet valg end at g\u00e5 hen og redde hele menneskeheden, os alle, fra total lidelse, fra helvede, fra det, dj\u00e6velen havde forberedt til det t\u00f8rre tr\u00e6, som er os. Dette evangeliske ord, som er s\u00e5 dybt, s\u00e5 imponerende, og som giver mening til Vor Herre Jesu Kristi lidelse og d\u00f8d, er det, vi skal h\u00f8re. Jeg har fors\u00f8gt at s\u00e6tte lidt musik til det, og jeg h\u00e5ber, at det kan hj\u00e6lpe jer.<\/p>\n

      \n
      \"Den<\/figure><\/div>\n
      <\/div>\n\n
      Den symfonisk orchestra og kor fra den Neokatekumenale Vandring er dannede af l\u00e6rer og musiker som tilh\u00f8rer den Neokatekumenale Vandring.<\/h5>\n\n

      I dag er der til stede:<\/p>\n\n