![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-kiko-arguello-campo-fuentes-carbonero-1024x653.jpg\")
<\/figure>\n\n\n![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-iglesia-fuentes-carbonero-1965-1024x618.jpg\")
<\/figure>Den 12. oktober (2022), festen for Jomfruen af Pilar – en dag, hvor Spanien h\u00f8jtideligt mindes, at Jomfru Maria i 40 e.Kr. viste sig for apostlen Jakob og hans ledsagere p\u00e5 en marmors\u00f8jle ved floden Ebros bred for at opmuntre dem til at forts\u00e6tte deres evangelisering – fandt en fejring af virkelig ekstraordin\u00e6r betydning sted i Fuentes de Carbonero el Mayor, en lille landsby n\u00e6r Segovia, som har v\u00e6ret ubeboet siden 1960.<\/p>\n\n
Eukaristien blev ledet af biskoppen af Segovia, Mons. C\u00e9sar Franco, ledsaget af mere end tredive pr\u00e6ster og i overv\u00e6relse af omkring 500 mennesker, der fyldte det indre af kirken og det omkringliggende omr\u00e5de. Til stede var ogs\u00e5 pr\u00e6sidenten for provinsr\u00e5det i Segovia, Miguel \u00c1ngel de Vicente, borgmesteren i Carbonero el Mayor, Mar\u00eda \u00c1ngeles Garc\u00eda, sammen med andre myndigheder og repr\u00e6sentanter for den Neokatekumenale Vandring i det nordvestlige Spanien og mange br\u00f8dre og s\u00f8stre fra forskellige neokatekumenale kommuniteter i omr\u00e5det. Det var r\u00f8rende, at mange indbyggere i Carbonero, eller b\u00f8rn af de oprindelige familier i Fuentes, deltog, f\u00f8r husene i denne lille landsby blev forladt og faldt i ruiner.<\/p>\n\n
Bortset fra den lille kirke, som nu er fuldst\u00e6ndig restaureret takket v\u00e6re indsatsen og arbejdet fra Vandringen, er omr\u00e5det omgivet af landskab. I det fjerne kan man se de \u00f8delagte mure fra nogle gamle huse p\u00e5 landet, et lille springvand for foden af en skr\u00e5ning og en bondeg\u00e5rd lige p\u00e5 den anden side af voldgraven.<\/p>\n\n
Hvorfor har man genopbygget en kirke p\u00e5 et sted, der er blevet forladt af mennesker, og som man ogs\u00e5 skulle tro var blevet forladt af Guds h\u00e5nd?<\/p>\n\n Antonio Riquelme, pr\u00e6st fra Vandringen med ansvar for dette omr\u00e5de, l\u00e6ste en besked op fra Kiko Arg\u00fcello, initiativtager sammen med Carmen Hern\u00e1ndez til den Neokatekumenale Vandring, som ikke kunne v\u00e6re til stede ved arrangementet, men hvis historie er knyttet til dette sted, og som er \u00e5rsagen til genopf\u00f8relsen af denne bygning.<\/p>\n\n Lad Kiko tale:<\/p>\n\n Jeg velsigner Gud, som har tilladt genopbygningen af denne lille kirke, som var s\u00e5 vigtig for mig. Jeg takker biskoppen for hans tilstedev\u00e6relse og alle dem, der har gjort det muligt at rehabilitere denne kirke.<\/em><\/p><\/p>\n\n Den <\/em>N<\/em>eokatekumenale <\/em>Vandring<\/em> er en kristen indvielse, som officielt blev godkendt af Den Hellige Stol i 2008. Herren gjorde brug af Carmen og mig til denne fornyelse af Kirken, der blev f\u00f8dt i k\u00f8lvandet p\u00e5 Det andet Vatikankoncil. Det begyndte i 1964 blandt indbyggerne i slumkvartererne Palomeras Altas i Madrid, da de fattige, som vi boede sammen med, bad os om at forkynde <\/em>E<\/em>vangeliet om Jesus Kristus for dem. En stor gl\u00e6de for hele <\/em>Vandringen<\/em> og for Kirken vil v\u00e6re \u00e5bningen af saligk\u00e5ringssagen for Carmen Hern\u00e1ndez den 4. december.<\/em><\/p><\/p>\n\n Det var Guds vilje, at jeg i 1965, da jeg \u00f8nskede at finde et sted at tr\u00e6kke mig tilbage og bede, fandt den forladte kirke Fuentes de Carbonero. Mens jeg gik gennem den castilianske h\u00f8jslette p\u00e5 en overskyet dag, oplyste en lysstr\u00e5le glimmerstenene, som der er mange af i omr\u00e5det, og pludselig var alt oplyst, og jeg var meget imponeret: Kirken midt p\u00e5 steppen var en sand \u00e5benbaring. Den var \u00e5ben og tom; den havde stadig altertavlen og nogle billeder; sakristiet med en tr\u00e6platform fungerede som et sted at sove. Jeg boede der i femten dage, bedende, alene og med stor frugt. Da jeg s\u00e5, at det var et vidunderligt sted, trak jeg mig tilbage dertil ved andre lejligheder, hvor jeg levede i ensomhed, fastede og bad og sov med min sovepose i sakristiet.<\/em><\/p><\/p>\n\n Da der var en flod i n\u00e6rheden, besluttede jeg at tage br\u00f8drene fra <\/em>barakkerne<\/em> med mig et par dage om sommeren, s\u00e5 de ogs\u00e5 kunne holde ferie. Vi havde en uge med hvile, f\u00e6llesskab og k\u00e6rlighed. Jeg blev sl\u00e5et af, at mens alle husene i landsbyen var \u00f8delagt, var det eneste, der stod tilbage i den forladte landsby, kirken, og en kirke fuld af fattige mennesker. Jeg bad br\u00f8drene i barakkerne om at samle halm. De gik ud p\u00e5 marken, og hver familie lavede deres egen seng med halm og t\u00e6pper. Det var sp\u00e6ndende, som at lave en film. Udenfor var alle husene i ruiner, og indenfor var kirken fuld af fattige mennesker.<\/em><\/p><\/p>\n\n Den sidste dag holdt vi en messe, og alle de mennesker, der boede i Carbonero, kom. Nogle siger, at da de h\u00f8rte lyden af klokkerne, gr\u00e6d de af r\u00f8relse, fordi det var s\u00e5 mange \u00e5r siden, de havde h\u00f8rt dem ringe. Vi fejrede en messe, og de kom til messe sammen med os. De var begejstrede; de havde h\u00f8rt klokkerne fra deres landsby igen. Kirken var fuld. Vi havde pyntet den med blomster og forberedt den meget godt; den var smuk.<\/em><\/p><\/p>\n\n Med tiden blev dette Kerygma, der blev forkyndt for de fattige, til en kateketisk syntese baseret p\u00e5 tre<\/em>foden<\/em>“Guds Ord – Liturgi – F\u00e6llesskab”, og hvis form\u00e5l er at f\u00f8re folk til broderligt f\u00e6llesskab og til en voksen tro.<\/em><\/p><\/p>\n\n Denne nye vej til kristen indvielse vakte interesse hos den dav\u00e6rende \u00e6rkebiskop af Madrid, Monsignor Casimiro Morcillo, som opfordrede os til at tage den med ud i sognene, og p\u00e5 den m\u00e5de spredte den sig i Madrid og i andre spanske s<\/em>ogne<\/em>. I 1968 begyndte V<\/em>andringen<\/em> i Rom, og siden da har den spredt sig til bisped\u00f8mmer over hele verden.<\/em><\/p><\/p>\n\n Her fejrede vi <\/em>P<\/em>\u00e5skevigilien med br\u00f8drene fra <\/em>barakkerne<\/em> og dem fra det f\u00f8rste kommunitet i Madrid. Vi havde ikke noget lys, s\u00e5 vi <\/em>oplyste<\/em> med et gammelt stearinlys, som vi fandt. Ved daggry spiste vi et lam, som vi havde bestilt i Carbonero.<\/em><\/p><\/p>\n\n I dag, efter 57 \u00e5r, ringer klokkerne i Fuentes de Carbonero igen: Hvordan kan vi ikke velsigne Herren, hvordan kan vi ikke takke Jomfru Maria, som inspirerede den <\/em>N<\/em>eokatekumenale <\/em>Vandring<\/em>, og som p\u00e5 festen for Jomfru af Pilar giver os lov til at gen\u00e5bne den! Det er netop i dag, at vi mindes opdagelsen af Amerika i 1492. S\u00f8jlens Jomfru: Latinamerikas skytshelgen, stjernen i evangeliseringen af det nye kontinent. Det var herfra, at de f\u00f8rste vandrere<\/em> kateketer fra Vandringen<\/em> begav sig ud for at evangelisere Amerika, som i dag er fuld af <\/em>kommuniteter<\/em>.<\/em><\/p><\/p>\n\n Efter opl\u00e6sningen af Kikos vidnesbyrd fulgte velsignelsen af den restaurerede kirke og fejringen af Eukaristien. I sin pr\u00e6diken \u00f8nskede biskoppen ogs\u00e5 at understrege, at genoprettelsen af dette sted er et “mirakel” fra Gud, der g\u00f8r store ting i os, og fremh\u00e6vede den symbolske betydning af genopbygningen af kirken som et tegn p\u00e5 Kirkens mission om at forkynde Kristus: “Denne bygning – sagde han – er et eksempel p\u00e5, hvad Kiko Arg\u00fcello \u00f8nskede at g\u00f8re, og hvad Kirken har gjort siden sin oprindelse, nemlig at evangelisere, katekisere, sende dem, der har troen ud i verden for at forts\u00e6tte Kristi unikke og endelige mission”. Derefter \u00f8nskede han, at Kiko ville forts\u00e6tte med at have “det mod, hvormed han har evangeliseret s\u00e5 mange mennesker gennem Vandringen, en Vandring, der b\u00e6rer megen frugt for Kirken”. Netop genopbygningen af denne kirke er “endnu en frugt af den Neokatekumenale Vandring”.<\/p>\n\n En dr\u00f8m – en vision<\/strong><\/p><\/p>\n\n Kikos vidnesbyrd og velsignelsen af kirken i Fuentes efter genopbygningsarbejdet bringer os fra dette forladte sted mindet om tilblivelsen af nogle begivenheder, der er v\u00e6sentlige for Vandringens historie, og som havde deres oprindelse her i Fuentes: P\u00e5skevigilien, der blev levet i overensstemmelse med genopdagelsen af Det Andet Vatikankoncil, og missionsformen med vandrende teams.<\/p>\n\n I en anden beretning\/vidnesbyrd fra Kiko tilf\u00f8jede han nogle detaljer, som vi synes, det er vigtigt at huske som et supplement til det, der er blevet sagt ovenfor. P\u00e5 sin trosrejse havde Kiko den intuition, at Kristus var til stede i lidelsen hos “jordens sidste”. I hellig Charles de Foucaulds fodspor besluttede han i 1964 at tage ud og bo blandt de fattigste i en slumkvarter i Palomeras Altas i udkanten af Madrid, hvor han m\u00f8dte Carmen Hern\u00e1ndez og dermed indledte en ny form for forkyndelse, som kort tid efter f\u00f8rte til dannelsen af et kristent kommunitet.<\/p>\n\n Kiko fort\u00e6ller:<\/p>\n\n “I <\/em>barakkerne<\/em> var der en vis Vicenta (en frivillig, der hjalp folk i <\/em>barakkerne<\/em>), og en dag sagde jeg til hende: “H\u00f8r her, f\u00f8r du kom, slog vi aldrig hinanden, og vi har altid v\u00e6ret i f\u00e6llesskab; siden du er kommet, har der v\u00e6ret rod her…”. Og h<\/em>u<\/em>n blev vred og besluttede sig for at g\u00e5. Hun var fra Segovia, og en dag t\u00e6nkte jeg, at jeg ville lede efter hende for at bede hende om tilgivelse. Jeg tog til hendes landsby, Carbonero el Mayor, og da jeg ikke havde hendes adresse, spurgte jeg efter hende, og de fortalte mig, at hun var i frugtplantagerne.<\/em><\/p><\/p>\n\n Jeg begyndte stille og roligt at g\u00e5 gennem den kastilianske h\u00f8jslette, en \u00f8rken; den kastilianske h\u00f8jslette er vidunderlig, den ligner den russiske steppe. Dagen var overskyet, og pludselig \u00e5bnede en lysstr\u00e5le sig og ramte Fuentes. Det viser sig, at stenene i den landsby er lavet af glimmer, de skinner, og pludselig var alt oplyst, og jeg var meget imponeret. Kirken midt p\u00e5 steppen var en sand \u00e5benbaring…<\/em><\/p><\/p>\n\n I 1967 fejrede vi <\/em>P<\/em>\u00e5skevigilien i kirken i Fuentes med br\u00f8drene fra Palomeras og dem fra det f\u00f8rste sogn i Madrid.<\/em><\/p><\/p>\n\n I 1969 bad jeg Don Francesco Cuppini – den f\u00f8rste pr\u00e6st, der ledsagede Carmen og mig – om at komme med mig til den hellige uge. Vi tog derhen, og vi havde ikke noget lys, men der var et gammelt stearinlys, som vi t\u00e6ndte. Vi bestilte et lam fra nabobyen, som vi spiste til p\u00e5skemiddagen ved daggry. Vi fejrede <\/em>P<\/em>\u00e5skevigilien uden lys; Francesco Cuppini var pr\u00e6st.<\/em><\/p><\/p>\n\n Det f\u00f8rste m\u00f8de for<\/em> vandrende kateketer<\/em> blev ogs\u00e5 holdt i Fuentes, og derfra rejste de f\u00f8rste hold til Amerika for at evangelisere”.<\/em><\/p><\/p>\n\n Kiko var meget imponeret over den “lysstr\u00e5le”, der oplyste glimmerstenene, og som gav en ny vision for hele omr\u00e5det med den forladte kirke. Denne vision minder os om en anden kirke, et andet ord og en anden dr\u00f8m i Frans af Assisis liv.<\/p>\n\n I Frans af Assisis liv er der to kendsgerninger, som er meget interessante og, lad os sige, meget t\u00e6t p\u00e5 os. Det siges, at mens han var i n\u00e6rheden af kirken San Damiano, en lille bygning i ruiner ikke langt fra Assisi, gik han hen for at bede, og under b\u00f8nnen, mens hans \u00f8jne var rettet mod Herrens kors, h\u00f8rte han en stemme, der sagde til ham: “Frans, g\u00e5 hen og reparer min kirke, der, som du ser, er i ruiner”. Hellig Frans gik straks i gang med at reparere kirken, men han inds\u00e5 snart, at Herrens kald gik meget l\u00e6ngere. I “Den store legende”, Frans’ liv skrevet af Bonaventura, fort\u00e6lles om pave Innocens III’s dr\u00f8m – beundringsv\u00e6rdigt malet af Giotto i Assisi-basilikaen – hvor han s\u00e5 Laterankirken, som var ved at falde sammen, og som blev st\u00f8ttet af en munk … Vi kender alle det arbejde, som Gud har udf\u00f8rt i Kirken gennem den franciskanske reform, og ikke kun i datidens Kirke, men helt op til i dag.<\/p>\n\n Rekonstruktionen af Fontes-kirken skaber en sl\u00e5ende parallel mellem Kirkens situation i det 12. \u00e5rhundrede og situationen i dag. Uden at v\u00e6re overmodige ved vi godt, at der er tale om to meget forskellige historier og to meget forskellige fakta: Der er historien konsolideret, her er den stadig en “vision”, men det er nok at \u00e5bne \u00f8jnene lidt for at se, hvordan Gud f\u00f8rer historien videre: den kristen indvielse, p\u00e5begyndt af Kiko og Carmen, i lyset af Det Andet Vatikankoncil og i dets fodspor, \u00e5bnet i 135 lande p\u00e5 fem kontinenter, er noget, der virkelig kan v\u00e6re afg\u00f8rende for Kirken i vore dage.<\/p>\n\n I centrum, i hjertet af denne Vandring er genopdagelsen af P\u00e5sken, af P\u00e5skevigilien, som pave Frans selv, under sit “ad limina”-bes\u00f8g hos biskopperne i Santo Domingo, anerkendte som en fortjeneste ved den Neokatekumenale Vandring. Og denne Vigil havde sin f\u00f8dsel her i Fuentes. Faktisk vovede Kiko og Carmen at fejre b\u00e5de P\u00e5sken i 1967 – hele natten – og senere P\u00e5sketriduum i 1969 sammen med det f\u00f8rste kommuniteter, der blev f\u00f8dt blandt de fattige i slumbyerne. P\u00e5sken har ogs\u00e5 v\u00e6ret fundamental i dannelsen af den Neokatekumenale Vandring, for at give styrke og fremdrift til de f\u00f8rste \u00e5r af Vandringen. Med sk\u00f8nheden og n\u00e5den i P\u00e5sketriduum og Vigilien blev overleveringen af troen til de familier, der dannede kommuniteterne, grundlagt.<\/p>\n\n Et par \u00e5r senere, fra den 1. til den 20. august 1969 – efter Vandringens begyndelse i Italien – samlede Kiko og Carmen de f\u00f8rste br\u00f8dre og s\u00f8stre, der var f\u00f8dt af disse evangeliseringer, her i Fuentes til en samv\u00e6r. Og det var her, at det f\u00f8rste team af vandrende mission\u00e6rer blev dannet og rejste til Colombia.<\/p>\n At genopbygge denne kirke i Fuentes – s\u00e5 vigtig for Kiko, som han mindede om i sin hilsen – er som at mindes disse n\u00e6sten 60 \u00e5r af Vandringens historie: en n\u00f8dvendig taksigelse til Gud, som fra barakkerne og fra Fuentes har lanceret Kiko og Carmens liv og de f\u00f8rste vandrende kateketer p\u00e5 et eventyr, der har set denne “lysstr\u00e5le” b\u00e5ret til de fem kontinenter og oplyst med disse “glimmersten” for at blive tegn p\u00e5 h\u00e5b i nutidens verden for tusinder og atter tusinder af mennesker.<\/p>\n\n![\"\"](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-iglesia-fuentes-carbonero-1965-02-1024x715.jpg\")
<\/figure>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-iglesia-fuentes-carbonero-kiko-arguello-1-1024x677.jpg\")
<\/figure>![\"\"](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-carmen-hernandez-fuentes-carbonero-1024x702.jpg\")
<\/figure>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-fuentes-carbonero-rio-1024x782.jpg\")
<\/figure>![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-gitanos-fuente-carbonero-1024x710.jpg\")
<\/figure>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-pozo-iglesia-asuncion-fuentes-carbonero-1-1024x710.jpg\")
<\/figure><\/figure>\n\n![\"\"](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-kiko-carmen-fuentes-carbonero-segovia-1-1024x687.jpg\")
![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-iglesia-fuentes-carbonero-asuncion-03-1024x576.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-kiko-arguello-muro-iglesia-asuncion-fuentes-carbonero-1024x685.jpg\")
<\/figure>\n\n\n![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-iglesia-fuentes-carbonero-kiko-arguello-02-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-iglesia-fuentes-carbonero-en-reconstruccion-6-1024x576.jpg\")
<\/figure><\/figure>\n\nEzechiele Pasotti<\/em>
\nSegundo Tejado<\/em><\/h6>
\n<\/div><\/h6>\n\n
![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-celebracion-iglesia-fuentes-carbonero.jpg\")
<\/figure>\n\n\n![\"Den](\"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/camino-neocatecumenal-iglesia-fuentes-carbonero-asuncion-02.jpg\")
<\/figure><\/figure>\n\n