{"id":39562,"date":"2024-12-03T00:47:50","date_gmt":"2024-12-02T23:47:50","guid":{"rendered":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/kiko-arguello-modtager-medaljen-per-artem-ad-deum\/"},"modified":"2025-01-15T15:46:24","modified_gmt":"2025-01-15T14:46:24","slug":"kiko-arguello-modtager-medaljen-per-artem-ad-deum","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/kiko-arguello-modtager-medaljen-per-artem-ad-deum\/","title":{"rendered":"KIKO ARG\u00dcELLO MODTAGER MEDALJEN \u00bbPER ARTEM AD DEUM"},"content":{"rendered":"
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Kiko Arg\u00fcello, Cardenal Grzegorz Ry\u015b og Andrzej Mocho\u0144<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Ved en enkel og bev\u00e6gende ceremoni s\u00f8ndag den 1. december 2024 i kirken p\u00e5 Redemptoris Mater-seminariet i Rom modtog Kiko Arg\u00fcello, der sammen med Carmen Hern\u00e1ndez var initiativtager til den Neokatekumenale Vandring, \u00bbPer Artem ad Deum\u00ab-medaljen for sit bidrag til den hellige kunst.<\/p><\/p>\n\n

Prisen uddeles hvert \u00e5r af SacroExpo Association til kunstnere eller institutioner, hvis kunstneriske pr\u00e6stationer bidrager til udviklingen af kultur og menneskelig spiritualitet. Den har den s\u00e6rlige egenskab, at det er den eneste pris, der er sponsoreret af Dicasteriet for Kultur og Uddannelse.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\n\n
<\/div>\n\n

Video med pris uddelese<\/h4>\n\n
<\/div>\n\n
<\/div>\r\n\n
<\/div>\n\n
\n\n
<\/div>\n\n

“Kirkens nye \u00e6stetik”, Kiko Arg\u00fcello<\/h4>\n\n
<\/div>\n\n

Meget godt, meget godt! Tak. M\u00e5 jeg sige et par ord?<\/p>\n\n

Jeg takker kardinal Ry\u015b og Mons. Arrieta for deres tilstedev\u00e6relse. Jeg takker ARTESACRA-foreningen for denne medalje \u00bbPER ARTEM AD DEUM\u00ab, som var en uventet overraskelse for mig.<\/p>\n\n

Da jeg var 20 \u00e5r gammel, modtog jeg den ekstraordin\u00e6re nationale pris for maleri i Spanien; kort efter opgav jeg min karriere som maler for at g\u00e5 ud og m\u00f8de Kristus blandt de fattige; og Herren gav mig hundredfold, for en dag blev jeg kaldet til at male apsis og glasmosaikvinduerne i katedralen i Madrid.<\/p>\n\n

Herren har gjort noget imponerende med Carmen og mig. For det vigtigste i alt mit kunstneriske arbejde har v\u00e6ret at \u00e5bne en vej til kristen indvielse i hele Kirken, som hj\u00e6lper s\u00e5 mange familier og s\u00e5 mange unge mennesker. Dette er virkelig et kunstv\u00e6rk!<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Kiko Arg\u00fcello og Andrzej Mocho\u0144<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

I kender alle Dostojevskijs ber\u00f8mte replik i bogen \u00bbIdioten\u00ab: \u00bbSk\u00f8nheden vil redde verden\u00ab. Prinsen udtaler det og siger s\u00e5, at denne sk\u00f8nhed er Kristus. Vi har set det arbejde, som Gud har sat os i gang med den kristne indvielsesvej, og vi er totalt imponerede … Herren har f\u00f8rt os til at finde en \u00e6stetik, nogle billeder, en m\u00e5de at udtrykke troen p\u00e5 med en ny form for erkendelse, ogs\u00e5 af selve Kirken.<\/p>\n\n

Sk\u00f8nhed vil redde verden. Hvilken sk\u00f8nhed? Sk\u00f8nhed er meget vigtig i dag, fordi vi lever i en verden, hvor dyrkelsen af sk\u00f8nhed, af kroppen, er meget vigtig. Sk\u00f8nhed er n\u00f8dvendig, for uden den falder mennesket i fortvivlelse. Hellige Johannes Paul II havde allerede sagt, at manglen p\u00e5 sk\u00f8nhed f\u00f8rer til mangel p\u00e5 h\u00e5b, til fortvivlelse og til et stort antal selvmord blandt unge mennesker.<\/p>\n\n

Inden for filosofien er sk\u00f8nhed en af v\u00e6rens transcendentaliteter sammen med sandhed og godhed. Jeg vil gerne relatere sk\u00f8nhed til nydelse, til \u00e6stetiske f\u00f8lelser. Jeg vil give dig en kort oversigt over sk\u00f8nhed.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Hvis du \u00e5bner Skrifterne, vil du se noget fantastisk. I Siraks bog, kapitel 42, kan vi l\u00e6se: \u00bbGud har skabt alle ting i par, den ene overfor den anden, og han har ikke skabt noget ondt. Hver ting bekr\u00e6fter fortr\u00e6ffeligheden af den ved siden af\u00ab. Der st\u00e5r, at alt, hvad Gud har skabt, synger fortr\u00e6ffeligheden af det, der er ved siden af. Dette er sk\u00f8nhedens princip. Forholdet mellem en ting og det, der er ved siden af den. Det er derfor, vi siger, at sk\u00f8nhedens dybeste indhold er k\u00e6rlighed. For eksempel et landskab: Den bl\u00e5 himmels bl\u00f8dhed synger om de gr\u00e5 eller hvide skyers sk\u00f8nhed; tr\u00e6ernes ruhed synger om klippernes h\u00e5rdhed; floden nedenfor synger om den n\u00e6rliggende strands sk\u00f8nhed. Alting synger sk\u00f8nheden af det, der er ved siden af.<\/p>\n\n

I hvilket forhold? Det er pointen. Hvis k\u00e6rlighedsforholdet er rigtigt, hvis det, der er ved siden af, synger godt, s\u00e5 opst\u00e5r der straks sk\u00f8nhed. Vi kunne holde et meget langt og smukt foredrag om dette, men jeg vil gerne tale om Jesus Kristus, fordi alt dette er knyttet til Jesus Kristus. Fordi Dostojevskij siger, at sk\u00f8nhed er Kristus. I hvilken forstand? Sk\u00f8nhed fremkalder altid en \u00e6stetisk f\u00f8lelse, det vil sige: gl\u00e6de. Sk\u00f8nhed og gl\u00e6de, som om Gud med sk\u00f8nhed vil vise, at Han elsker os, at Han har os k\u00e6r, og at det er derfor, alt er smukt.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Kiko Arg\u00fcello<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

J\u00f8der taler meget om sk\u00f8nhed. Gud har skabt mennesket. Han skabte Adam og Eva. I ved, at Adam har givet dyrene navne, der viser hans viden, og han har ikke fundet en hj\u00e6lper som ham. S\u00e5 tog Gud et ribben og byggede en kvinde. J\u00f8derne siger, at ordet \u00bbbygge\u00ab allerede er et kunstnerisk ord for at skabe kunst. Al tradition siger, at der aldrig har v\u00e6ret en smukkere kvinde end den f\u00f8rste Eva. Da Adam s\u00e5 hende, blev han imponeret: \u00bbHun er knogle af mine knogler og k\u00f8d af mit k\u00f8d. Jeg vil kalde hende i\u0161\u0161ah, fordi hun blev taget fra manden\u00ab, i\u0161\u0161ah p\u00e5 hebraisk, \u203avarona\u2039 (kvinde) p\u00e5 spansk, det feminint udtryk af >varon< (mand).<\/p><\/p>\n\n

Da Moses tager folket med og f\u00f8rer dem til Sinai-bjerget, viser Gud sig og siger \u00bbAdonai Elohenu, Adonai Ehad, jeg er den eneste\u00ab og \u00bbdu skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte\u00ab. Gud viser sig som en \u00e6gtemand. Gud er k\u00e6rlighed. De siger, at Moses pr\u00e6senterer forsamlingen for Gud, som Gud har pr\u00e6senteret Eva for Adam. For hun skal v\u00e6re Guds hustru. Profeten Hoseas taler om Israels brudgom og drager en parallel mellem F\u00f8rste Mosebog og dette \u00f8jeblik i pagten. Men husk p\u00e5, at mens den f\u00f8rste Eva ser smuk ud, kommer Israel fra Egypten, fra afgudsdyrkelse, hvor de har v\u00e6ret i tr\u00e6ldom og er fulde af uenighed, fulde af lamme, fulde af blinde. Fordi afguder g\u00f8r dig til slave, var de et folk af slaver. Gud, siger rabbinerne, forvandler dette folk, denne forsamling, der ikke l\u00e6ngere er lamme, fordi de alle gik, der er ikke l\u00e6ngere d\u00f8ve, fordi de alle h\u00f8rte Ordet, og Israels folk slog lejr, i ental, ikke i flertal: ikke at de slog lejr, men at den slog lejr. Det betyder, at de var blevet \u00e9t. Gud kunne ikke give Toraen til et folk af slaver, han bygger en profetisk forsamling, der forkynder de nye messianske tider.<\/p>\n\n

Dette tema om sk\u00f8nheden i Israels forsamling vil blive udviklet gennem hele rabbinismen gennem mange midrash. Kristus kendte disse midrash. Da Johannes’ disciple bliver pr\u00e6senteret for vores Herre Jesus, sp\u00f8rger de: \u00bbEr du Messias, eller skal vi vente p\u00e5 en anden?\u00ab H\u00f8r, hvad Kristus svarer: \u00bbSig til Johannes: De blinde ser, de lamme g\u00e5r, de d\u00f8ve h\u00f8rer\u00ab. Hvorfor siger han dette? Fordi de allerede ventede p\u00e5 Messias som den, der skulle organisere ikke bare Israels folk, men den nye menneskehed. En ny menneskehed.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Kiko Arg\u00fcello og Mar\u00eda Ascensi\u00f3n<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Ligesom Kristus har gjort for os! Han har f\u00e5et os til at h\u00f8re hans Ord, han har \u00e5bnet vores \u00f8rer. Han \u00e5bnede vores \u00f8jne, som han gjorde for den blinde mand. Kristus lavede noget dynd med sit spyt og lagde det p\u00e5 den blinde mands \u00f8jne. Og den blinde mand s\u00e5 Guds k\u00e6rlighed, som gav ham synet. Han har gjort det samme for os gennem den kristne indvielse. Guds Ord, som er som spyt, oplyser profetisk vores fattigdom, vores synder. Han laver dynd og l\u00e6gger det foran vores \u00f8jne. Han l\u00e6gger vores synder foran os med det dynd. Og s\u00e5 siger han til os: \u00bbVask dig\u00ab. Det sv\u00e6reste er at betragte os selv som syndere, det g\u00f8res ikke uden spyt, Kristi Ord. Og alle vores synder er blevet tilgivet. Nu er vi ikke l\u00e6ngere slaver. Vi har set k\u00e6rligheden til os syndere.<\/p>\n\n

Ja, de blinde ser, de d\u00f8ve h\u00f8rer, de lamme g\u00e5r, de g\u00e5r og hj\u00e6lper deres n\u00e6ste, de spedalske bliver renset. Kristus er kommet, han er tegnet p\u00e5, at verdens frelser er kommet, den, der g\u00f8r os til en ny skabning. Der er en f\u00f8rste skabelse, og Israel opfatter pagten som en ny skabelse. Messias kommer og indg\u00e5r en ny pagt med os, en ny skabelse.<\/p>\n\n

Denne nye skabelse er beskrevet i Johannes’ \u00c5benbaring, hvor der tales om det nye Jerusalem, som kommer ned fra himlen. Og der tales om sk\u00f8nhed. Alt str\u00e5ler som en brud, som en hustru. Sk\u00f8nhed! Det er meget vigtigt. I dag er vi i en tid, hvor vi taler om globalisering. Der er et billede af verden, som er Babylon, som er den store sk\u00f8ge i apokalypsen.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Den internationale team Kiko, P. Mario og Mar\u00eda Ascensi\u00f3n. Bagved Segundo og Ezechiele<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Men overfor Babylon er der en anden by: Det himmelske Jerusalem, som kommer ned fra himlen, kl\u00e6dt i hvidt som en brud, kl\u00e6dt i gode gerninger, kl\u00e6dt i lyst linned. Der er et arbejde foran Babylon. Gud kalder os til at bygge Kristi sk\u00f8nhed. Det er Kristi legeme, der vil frelse verden. Og hvad er denne sk\u00f8nhed? Det nye Jerusalem: Alle er blevet smukke, fordi Kristus har ikl\u00e6dt dem sin hellighed, og det kristne f\u00e6llesskab dukker op: Kirken, der str\u00e5ler, som er lammet, der overvinder dyret, denne sk\u00f8nhed vil frelse verden. Verden venter p\u00e5 de kristne. De venter p\u00e5 at se disse mennesker, som ser Guds k\u00e6rlighed, n\u00e5r folk ikke ser Guds k\u00e6rlighed nogen steder. De venter p\u00e5 dem, der g\u00e5r rundt og forkynder Evangeliet som de fattige. De venter p\u00e5 dem, der lytter til Ordet, som elsker hinanden, som er af \u00e9t hjerte: \u00bbElsk hinanden, som jeg har elsket jer, og p\u00e5 denne k\u00e6rlighed skal de kende jer som mine disciple\u00ab. En sk\u00f8nhed dukker op, som er Kristus.<\/p>\n\n

I Kirkens tradition er der en have i Eden, der er ogs\u00e5 en anden have p\u00e5 Sinai-bjerget, hvor toppen viser sig som et tr\u00e6, der b\u00e6rer frugt, hvilket er Toraen, men der er en tredje have. Der er Edens have og \u00c5benbaringens have, hvor det nye Jerusalem dukker op, og hvor der er et livets tr\u00e6, som b\u00e6rer evig frugt. Men der er en fjerde have: Golgata. Det er den have, hvor Kristus blev korsf\u00e6stet. I den have er der en grav, der er en opstanden Kristus, der er en ny gartner, som er Kristus, den nye Adam, der er en kvinde, som kommer fra prostitution, som kaldes Maria Magdalene, og da hun ser ham, siger hun: \u00bbRabbuni\u00ab, hun g\u00e5r hen for at omfavne ham, men Kristus siger til hende: \u00bbNoli me tangere\u00ab, \u00bbR\u00f8r mig ikke, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen\u00ab. Denne tekst: \u00bbR\u00f8r mig ikke!\u00ab er meget vigtig, fordi den er relateret til det nye Jerusalem. \u00bbG\u00e5 hen og forkynd, at jeg stiger op til Faderen, min Fader og jeres Fader, min Gud og jeres Gud\u00ab. Han giver ham proklamationen af Kerygma, han kommer til at udf\u00f8re et enormt arbejde. Kristus tager den menneskelige natur og bringer den ind i den Hellige Treenighed.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Kiko Arg\u00fcello og Andrzej Mocho\u0144 med p. Francesco Donega, rektor SRM Roma<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Hellige Paulus siger, at der i skaberv\u00e6rket er et spejl, en \u00e5benbaring af Guds k\u00e6rlighed til os gennem sk\u00f8nhed. Der er noget i naturen, som imponerer dig, der er dens sk\u00f8nhed, der er en form for mildhed, en form for lydighed. Hvad er mennesket? Det er en tilblivelse, det er et projekt, det er et vidunderbarn. Mennesket! Mennesket er et vidunderbarn. Vi er et projekt i konstant realisering, det vil sige, i konstant usikkerhed. Vi har ingen ret til at fratage mennesket muligheden for at realisere sig selv, s\u00e5dan som Gud har skabt det, fordi det er et projekt i konstant realisering.<\/p>\n\n

Hellige Paulus bekr\u00e6fter i sit andet brev til korintherne, at Kristus d\u00f8de for alle, s\u00e5 de, der lever, ikke l\u00e6ngere lever for sig selv, men for Ham, der d\u00f8de og opstod for dem. Dette er synet p\u00e5 mennesket if\u00f8lge \u00c5benbaringen, dette er den kristen antropologi: Mennesket, en slave af synden, er forpligtet til at ofre alt til sig selv, netop fordi det er en slave, det har mistet den dimension af sk\u00f8nhed, som er k\u00e6rlighed, det at komme ud af sig selv for at elske den anden. Frelsensv\u00e6rk best\u00e5r i at befri mennesket fra denne forbandelse ved at give det k\u00e6rlighedens sk\u00f8nhed tilbage.<\/p>\n\n

For denne mand fors\u00f8ger vi at skabe en ny slags sogn; vi laver sogne med en mystiske krone, hvor himlen er til stede, med de vigtigste mysterier i vores tro. Kirken i dag har ikke en defineret \u00e6stetik … Det har i en vis forstand f\u00e5et os til at lede efter en \u00e6stetik. I Madrid har vi bygget et sogn med et gyldent tag, med hvide sten og glas, med et katekumenium: en gruppe rum, der vender ud mod en central plads med et springvand. I stueetagen er der alle de sociale tjenester, og ovenp\u00e5, p\u00e5 den f\u00f8rste etage, er der alle kommuniteternes rum osv.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Maler team og vandrende arkitekter.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Jeg talte om sk\u00f8nhed. Enhver reform af Kirken har uundg\u00e5eligt medf\u00f8rt en \u00e6stetisk fornyelse: t\u00e6nk p\u00e5 gotikken, barokken … Det kunne ikke v\u00e6re anderledes med Det Andet Vatikankoncil.<\/p>\n\n

Vi fra Vandringen \u00f8nsker at pr\u00e6sentere denne sk\u00f8nhed, som er k\u00e6rlighedens sk\u00f8nhed i denne dimension: Kristus (peger p\u00e5 korset). Og vi vil gerne pr\u00e6sentere den i et kristent kommunitet, fordi vi tror… Fordi Kristus siger: \u00bbElsk hinanden, elsk hinanden\u00ab, men elsk hvem? De f\u00f8rste kristne levede i et lille samfund, de kendte alle sammen hinanden. Kommunitetet kan ikke v\u00e6re s\u00e6rlig stort, fordi det handler om at vise, om at skabe et offentligt tegn p\u00e5 k\u00e6rlighed. Antallet af medlemmer i et kommunitet er 30, 40, fordi vi er n\u00f8dt til at give et konkret vidnesbyrd om k\u00e6rlighed. Hedningernes r\u00e5b m\u00e5 komme tilbage: \u00bbSe, hvordan de elsker hinanden\u00ab, det var det, de r\u00e5bte, da de s\u00e5 de kristne. For Kristus siger i Evangeliet: \u00bbElsk hinanden, elsk hinanden, elsk hinanden\u00ab. Det er den sk\u00f8nhed, der redder verden: k\u00e6rlighed i korsets dimension. Det viser, at hvis vi elsker hinanden i fjendens dimension, har vi evigt liv indeni. For ellers er det umuligt at elske hinanden p\u00e5 denne m\u00e5de, fordi Gud har givet os tro indeni, og troen giver os evigt liv, ud\u00f8deligt liv… Vi har noget indeni, som holder os oppe, som st\u00f8tter os, som er Guds liv i os, Kristi liv, hans sejr over d\u00f8den i os, givet af Hellig\u00e5nden. Faktisk er det, vi skal forkynde: Kristi opstandelse, der er til stede i os.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Vi \u00f8nsker at v\u00e6re en seri\u00f8s Vandring, en seri\u00f8s vej, fordi vi er ved at give verden, dj\u00e6velen og den store drage en stor kamp, vi er kvinden, der f\u00f8der et drengebarn, truet af den store drage, som er denne verdens fyrste. J\u00f8derne plejede at sige, at dj\u00e6velen altid vinder i verden. Interessant, har du set det? F\u00f8rst nazismen og s\u00e5 kommunismen syntes at have erobret alt, alt, hele nationer. Vi forst\u00e5r, hvorfor hele Europa i dag er ved at falde fra, vi forst\u00e5r, hvorfor der sker en total sekularisering. Dj\u00e6velen ser altid ud til at vinde, fordi Kristus i denne verden ikke har noget sted at l\u00e6gge sit hoved og med ham de kristne. Men vi har sammen med Kristus overvundet d\u00f8den og har en enorm gl\u00e6de, s\u00e5 vi m\u00e5 forkynde og vidne om den k\u00e6rlighed, som Gud har til os, og som har givet os evigt liv I os.<\/p>\n\n

Kristus siger: \u00bbElsk hinanden, som jeg har elsket jer\u00ab. Kristus har elsket os, og i denne k\u00e6rlighed vil de sekulariserede hedninger, som omgiver os, vide, at I er mine disciple. Kristus har elsket os i fjendens dimension, det vil sige, at han ikke har modsat sig vores ondskab. Bjergpr\u00e6dikenen siger: \u00bbG\u00f8r ikke modstand mod det onde\u00ab. \u00bbElsk jeres fjender, g\u00f8r godt mod dem, der hader jer, velsign dem, der forf\u00f8lger jer\u00ab. Hvad er det her for noget? Kristendom.<\/p>\n\n

For pointen er denne: Hvad betyder det at v\u00e6re kristen i dag, hvad skal vi vidne om? Paulus siger: \u00bbVi b\u00e6rer altid og overalt Jesu d\u00f8dsm\u00e5de\u00ab. D\u00f8dsm\u00e5den, det vil sige Kristus korsf\u00e6stet d\u00f8d. Han siger: \u00bbVi b\u00e6rer altid og overalt d\u00f8dsm\u00e5den i vores krop, s\u00e5 det kan \u00e5benbares i vores krop, at Kristus lever\u00ab. Det Andet Vatikankoncil har talt om Kirken, den universelle frelses sakramente… Kristus har vist os en retf\u00e6rdighed, som er k\u00e6rlighedens retf\u00e6rdighed i korsets dimension.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Sk\u00f8nhed vil redde verden, og det er Kristus, der lever i kristne, i kristne kommuniteter. Vi har sagt til Den Hellige Stol, at vi ikke \u00f8nsker at skabe en menighed, vi \u00f8nsker at bringe dette budskab til Kirken: Det er vidunderligt at leve troen i et kristent kommunitet i sognene.<\/p>\n\n

Det smukkeste ved kommuniteterne er, at vi har set Guds v\u00e6rk i br\u00f8drene, alle bliver beriget af andres gode. Alt i alt. Der er en f\u00e6lles og konstant rigdom i alle. Det er vidunderligt at se, at de blinde ser Guds k\u00e6rlighed i deres liv. Kristus har overvundet d\u00f8den, vi ser ikke p\u00e5 d\u00f8den med r\u00e6dsel, heller ikke alderdom eller sygdom. Og det er ikke, fordi vi er meget gode, men fordi vi alle er syndere, alle er fattige.<\/p>\n\n

I Jesu Kristi opstandelse viser Gud en stor ting, at han er opst\u00e5et fra de d\u00f8de og steget op til himlen, Gud har udn\u00e6vnt ham til Kyrios. Ordet kyrios er Guds Ord p\u00e5 Sinai-bjerget. Derfor er denne mand, som d\u00f8de p\u00e5 korset for os, Gud selv.<\/p>\n\n

Kristus d\u00f8de, s\u00e5 mennesket kan komme ud af denne egoismens cirkel, s\u00e5 det ikke l\u00e6ngere lever for sig selv, men for den, der d\u00f8de og opstod for det, Kristus, den guddommelige sk\u00f8nhed, der er blevet menneske, er blevet en af os, s\u00e5 mennesket kan f\u00e5 Guds herlighed.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\n\n
<\/div>\n\n

Kardinal Grzegorz Ry\u015b<\/h4>\n\n
<\/div>\n\n
\u00c6rkebiskop af Lodz, Polen<\/h6>\n\n
<\/div>\n\n

H\u00f8jt\u00e6rede herrer, br\u00f8dre og s\u00f8stre, k\u00e6re Kiko!<\/p>\n\n

Alle vi, der er til stede her, er helt sikkert overbeviste om denne formel Per Artem Ad Deum.<\/p><\/p>\n\n

Desuden er vi samlet her for at bel\u00f8nne den mand, der har gjort denne formel til et af principperne i sit liv.<\/p>\n\n

Desuden M\u00c5 det siges, at dette princip ikke er indlysende for alle. Og denne \u00bbikke-indlysende\u00ab har flere ansigter:<\/p>\n\n

F\u00f8rst og fremmest kan den have et ansigt som kunst, der p\u00e5 forh\u00e5nd ikke vil have noget med Gud at g\u00f8re. Som Jonathan Sachs siger i sin bog \u00bbThe Persistence of Faith\u00ab p\u00e5 en passende og gl\u00f8dende m\u00e5de: I mange \u00e5rhundreder har kunst og tro levet i et harmonisk \u00e6gteskab, men nu er de skilt! Som det ofte er tilf\u00e6ldet ved skilsmisser, er \u00e5rsagen aldrig den ene parts skyld alene. Skilsmissen mellem tro og kultur skyldes ogs\u00e5 de kristnes umodne tro: En moden tro – sagde hellige Johannes Paul II – udm\u00f8nter sig altid i kultur!<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Kardinal Grzegorz Ry\u015b, \u00e6rkebiskop af Lodz, Polen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n\n

For det andet kan kunst blive og bliver ofte et m\u00e5l i sig selv. Det betyder, at kunsten m\u00e5ske ikke \u00f8nsker at f\u00f8re til nogen, men kun til sig selv, at v\u00e6re helt koncentreret om sig selv. Den hellige Broder Albert (Adam Chmielowski), en af de bedste polske malere i det 19. \u00e5rhundrede, advarede mod dette f\u00e6nomen og talte om en \u00bbFrue Kunst\u00ab, som kr\u00e6ver en afgudsdyrkende hengivenhed for sig selv.<\/p>\n\n

For det tredje har der i \u00e5rhundredernes l\u00f8b ikke manglet kritiske r\u00f8ster i Kirken over for religi\u00f8s og hellig kunst og dens krav. Da billedkulten blev anerkendt af Det Andet Koncil i Nik\u00e6a, opstod der i den vestlige del af kristendommen, i Karl den Stores milj\u00f8, en r\u00e6kke tvivlssp\u00f8rgsm\u00e5l. Den mest komplette samling er de karolingiske b\u00f8ger af Theodulf af Orleans: Jesus befalede ikke apostlene at male billeder, men at forkynde ORDET. Hvorfor?<\/p>\n\n

Fordi ordet ikke binder den menneskelige fantasi s\u00e5 st\u00e6rkt som et billede! Det ved vi godt. Jeg tror, det er vores f\u00e6lles erfaring. Jeg har (for eksempel) vidst, siden jeg var barn, at Gud Fader er en ret alvorlig gammel mand p\u00e5 skyerne med sk\u00e6g, scepter og en korsformet kugle i h\u00e5nden; det var s\u00e5dan, jeg s\u00e5 ham p\u00e5 taget af min sognekirke (en gang om ugen, nogle gange endda hver dag); og det er n\u00e6sten umuligt at slippe af med dette billede.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den<\/a>
Billed arkiv af prisuddelingen<\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Ja, siger Theodulf, kunst har en uddannelsesm\u00e6ssig v\u00e6rdi (litteratura illitteratorum), men kun i forhold til Ordet. Et uforklarligt billede af en smuk kvinde kunne repr\u00e6sentere enten Maria eller Venus…<\/p>\n\n

For det fjerde kan et fokus p\u00e5 kunst vende op og ned p\u00e5 prioriteterne. Bernard af Clairvaux har talt meget st\u00e6rkt om dette i Kirkens historie: \u00bbKirken skinner af guld, og hendes Herre har bar ryg\u00ab – Kirken skinner af guld – har altre, kar og kandelabre af guld, mens Kirkens herre – Jesus i skikkelse af den fattige mand – har bar ryg: Han har ikke f\u00e5et en skjorte, fordi alle midlerne er blevet brugt p\u00e5 at udsmykke templet.<\/p>\n\n

Jeg minder ikke om alle disse indvendinger mod princippet \u00bbper artem ad Deum\u00ab, men for at vise, at det langt fra er enkelt at efterleve det korrekt: Det kr\u00e6ver ikke kun talent, men ogs\u00e5 indsats, d\u00f8mmekraft, fattigdomsdisciplin, b\u00f8n og \u00e5rv\u00e5genhed. Den pris, der uddeles i dag, handler derfor ikke kun om kunstneriske evner, men ogs\u00e5 om radikaliteten i det evangeliske liv.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\"\"\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Kardinal Grzegorz Ry\u015b, \u00e6rkebiskop af Lodz, Polen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n
<\/div>\n\n

Vejen \u00bbper artem ad Deum\u00ab er ikke let, men salige er de, der g\u00e5r den og leder andre ad den. Det er Guds vej. Gud selv forbereder den og g\u00e5r den mod mennesket. Den menneskelige vej \u00bbper artem ad Deum\u00ab er f\u00f8rst og fremmest Guds vej \u00bbper artem ad hominem\u00ab; Visdommens Bog taler om dette p\u00e5 en fantastisk m\u00e5de: \u00bbFor ud fra skabningernes SK\u00d8NHED ses deres ophavsmand analogt\u00ab (Vis 13,5). To vers tidligere kaldes han \u00bbSk\u00f8nnhedens ophavsmand\u00ab. Den sk\u00f8nhed, han skaber, er beregnet til at f\u00f8re os til Ham.<\/p><\/p>\n\n

Men det sker ogs\u00e5 – indr\u00f8mmer den inspirerede forfatter – at sk\u00f8nhed kommer mellem Gud og mennesker, som begynder at tilbede skaberv\u00e6rket: \u00bbDe lader sig rive med af udseendet, S\u00c5 SK\u00d8NNE ER DE I DERES \u00d8JNE\u00ab (v. 7). Men synd og afvigelse er ikke det sidste ord i menneskets historie; svaret for dem er FRELSE!<\/p>\n\n

Hellige Johannes Paul II taler i sit \u00bbBrev til kunstnerne\u00ab om \u00bbSk\u00f8nhed, der frelser\u00ab; vores prismodtager – efter Dostojevskij – siger det samme. Vi ved det godt: Frelsen er Guds v\u00e6rk, og den kommer i stand takket v\u00e6re \u00bbdet smukkeste af menneskets b\u00f8rn\u00ab. Sk\u00f8nhedens vej (via pulchritudinis) er vejen til Guds skabelse og frelse. For alle mennesker. Ikke for nogle f\u00e5 udvalgte kunstnere, men for alle syndere. Dette er Kikos definitive KERIGMA.<\/p>\n\n

Tak for jeres opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\n\n
<\/div>\n\n

Mons. Segundo Tejado<\/h4>\n\n
<\/div>\n\n

God aften til jer alle, Eminence, Excellence, venner!<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Mons. Segundo Tejado<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Jeg har haft til opgave at forklare Kikos arbejde. Det har ikke v\u00e6ret let, det er ikke let, jeg er sikker p\u00e5, at jeg glemmer noget, for han har gjort s\u00e5 meget, s\u00e5 mange steder, s\u00e5 mange v\u00e6rker, at det virkelig er sv\u00e6rt at kvantificere dem. Jeg vil uddybe lidt, ikke for meget, bare rolig, men det forekommer mig vigtigt at sige i dag, her p\u00e5 dette sted, i dette \u00f8jeblik, at tage en lille rundtur i, hvor Gud har f\u00f8rt ham hen i hans historie for at n\u00e5 frem til i dag, til denne pris.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
Kiko Arg\u00fcello<\/strong><\/h6>\n\n
<\/div>\n\n

Spansk maler, f\u00f8dt i Le\u00f3n den 9. januar 1939. Han studerede billedkunst p\u00e5 Academia de San Fernando i Madrid. Han deltog i adskillige udstillinger og malerkonkurrencer i Spanien, og i 1959 blev han tildelt den ekstraordin\u00e6re nationale pris for maleri.<\/p>\n\n

I slutningen af 1950’erne oplevede han en eksistentiel krise, som f\u00f8rte ham til et dybt m\u00f8de med Jesus Kristus, hvilket fik ham til at dedikere sit liv og sin kunst til Kristus og Kirken. I 1960 rejste han sammen med p. Aguilar OP til Europa, f\u00f8r koncilet begyndte, for at studere hellig kunst, netop med henblik p\u00e5 koncilets indkaldelse. I k\u00f8lvandet p\u00e5 denne fornyelse \u00e6ndrede han indholdet i sin kunst og dannede sammen med en billedhugger og en glasmager en gruppe af sakral kunst kaldet \u00bbGremio 62\u00ab, som afholdt en r\u00e6kke udstillinger i Madrid, Royan (Frankrig) og Haag (Holland).<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Mons. Segundo Tejado<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

I 1964 inspirerede Herren ham til at tage ud og leve blandt de fattige i et barak i Palomeras Altas i udkanten af Madrid og opgive sin lovende karriere som kunstner. Senere m\u00f8dte han Carmen Hern\u00e1ndez, som var mission\u00e6r, uddannet i kemi og teologi og nu Guds tjener. Sammen med hende gav han liv til en ny form for forkyndelse, som skulle f\u00f8re til f\u00f8dslen af et kristent kommunitet blandt de fattige: det f\u00f8rste neokatekumenale kommunitet. Lidt efter lidt blev denne erfaring taget med ud i sognene. Det lille fr\u00f8 begyndte at spire i Spanien og, efter Kikos erfaring blandt de fattige i udkanten af Rom, i den latinske borghetto, i Italien og i hele verden. Den Neokatekumenale Vandring er nu til stede i 136 lande, i omkring 1.300 bisped\u00f8mmer og mere end 6.200 sogne.<\/p><\/p>\n\n

Kikos kunst vil fra begyndelsen af oplevelsen af de f\u00f8rste kommuniteters f\u00f8dsel have behovet for at tilbyde passende og v\u00e6rdige steder til fejring af den fornyelse, som Det Andet Vatikankoncil tilbyder Kirken, som sit forskningsobjekt. Gennem den Neokatekumenale Vandring blev der skabt et s\u00e6t strukturer til at gennemf\u00f8re denne fornyelse i det kristne kommunitets tjeneste.<\/p>\n\n

Kiko finder i \u00f8stkirkens kunst, ikonerne, det mest passende udtryk for den oplevelse, han lever. Han er imponeret over spiritualiteten hos disse malere, som ved at give afkald p\u00e5 deres egen \u00bboriginalitet\u00ab og underkaste sig den kanon, der er etableret af Kirkens tradition, finder vejen til en langt h\u00f8jere kunst og spiritualitet. Kiko fulgte den ortodokse kanon og opdaterede den med nyhederne i det moderne maleri – s\u00e5som Picasso og Matisse – som han var blevet uddannet i.<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Medhj\u00e6lper af \u00a0Fundaci\u00f3n Obra Art\u00edstica de Kiko Arg\u00fcello<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

I 2000 oprettede Kiko en malerskole til udf\u00f8relse af billedcyklusser i kirker, som vi vil se nedenfor, og i 2018 blev Obra Art\u00edstica Kiko Arg\u00fcello Foundation oprettet med det form\u00e5l at bevare og udbrede Kikos kunstneriske arbejde.<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
Arkitektur og maleri<\/h6>\n\n
<\/div>\n\n

Kiko Arg\u00fcello begyndte sammen med Carmen Hern\u00e1ndez at arbejde p\u00e5 overgangen fra en massiv pastoralkirke til en kirke med \u00bbkommuniteter af kommuniteter\u00ab og tilb\u00f8d en komplet fornyelse: fra arkitektur til ikonografi, fra rummene til fejring og m\u00f8der mellem mennesker, det han har kaldt Katecumenium, til selve liturgiens elementer.<\/p>\n\n

S\u00e5ledes finder vi Kikos kunstneriske arbejde i forskellige sogne:<\/p>\n\n