{"id":48204,"date":"2025-12-14T15:29:54","date_gmt":"2025-12-14T14:29:54","guid":{"rendered":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/martyrerne-fra-palomeras\/"},"modified":"2026-03-17T13:45:43","modified_gmt":"2026-03-17T12:45:43","slug":"martyrerne-fra-palomeras","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/martyrerne-fra-palomeras\/","title":{"rendered":"MARTYRERNE FRA PALOMERAS"},"content":{"rendered":"\n
<\/div>\n
\n
\"\"\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n
\n \nTegning af Kiko Arg\u00fcello fra hans bog \u00bbAnotaciones\u00ab (s. 245), der viser, hvor t\u00e6t martyriestedet \u2013 jernbanelinjen \u2013 ligger p\u00e5 den skur, hvor han boede og sammen med Guds tjenerinde Carmen Hern\u00e1ndez var med til at grundl\u00e6gge den Neokatekumenale Vandring i 1964.<\/span><\/b><\/em> \n \n<\/div><\/h6>\n\n
<\/div>\n\n

Den 13. december i dette hellige jubil\u00e6ums\u00e5r 2025, p\u00e5 jomfruen og martyren Sankt Lucias dag, fandt saligk\u00e5ringsceremonien for 124 martyrer sted i katedralen i Ja\u00e9n, i l\u00f8bet af den h\u00f8jtidelige Eukaristi, som i den anledning blev forrettet p\u00e5 vegne af pave Leo XIV af kardinal Marcello Semeraro, pr\u00e6fekt for Dikasteriet for Helgenk\u00e5ringer, ledsaget af den nuv\u00e6rende biskop af Ja\u00e9n, Don Sebasti\u00e1n Chico Mart\u00ednez, andre biskopper og kardinal Rouco. Katedralen var fyldt med troende, hvoraf de fleste var p\u00e5r\u00f8rende til de saligk\u00e5rede. N\u00e6rmere oplysninger om begivenheden findes via dette link:<\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\n
124 nye martyr, vidner om h\u00e5bet<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n
<\/div>\n\n
\n
\"\"\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure>\n\n\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure>
Mons. Casimiro Morcillo, Kiko Arg\u00fcello og Carmen Hern\u00e1ndez. Barakkerne i Palomeras Altas, Madrid 1964<\/figcaption><\/figure>\n\n
<\/div>\n\n

Postulatoren har modtaget en kopi af pave Leo XIV\u2019s apostoliske brev fra kardinal Semeraro, hvori paven har understreget, at de salige var:<\/p><\/p>\n\n

\n

\u00bb\u2026helteagtige og standhaftige vidner om Herren Jesus, som af k\u00e6rlighed til ham ikke t\u00f8vede med at udgyde deres eget blod, skal fremover kaldes salige, og de m\u00e5 fejres den 6. november hvert \u00e5r p\u00e5 de steder og p\u00e5 den m\u00e5de, som loven foreskriver. I Faderens, S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn. Amen.\u00ab<\/em><\/strong><\/p><\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n<\/blockquote>\n\n

Blandt de anerkendte er der 109 pr\u00e6ster, en klarisse og 14 l\u00e6gfolk. De blev alle myrdet mellem 1936 og 1938, fordi de n\u00e6gtede at forn\u00e6gte deres tro. \u00bbPr\u00e6sterne blev udelukkende myrdet, fordi de var pr\u00e6ster, og l\u00e6gfolket blev myrdet, fordi man s\u00e5 dem som et spejlbillede af det kirkelige f\u00e6llesskab\u00ab, forklarede Andr\u00e9s N\u00e1jera, vicepostulator for saligk\u00e5ringssagen, under saligk\u00e5ringsmessen.\u00a0I sin pr\u00e6diken fremh\u00e6vede kardinal Semeraro det martyriets \u00e5nd, der gennem tiden har pr\u00e6get bisped\u00f8mmet Ja\u00e9n, hvilket g\u00f8r det til \u00bbmartyrernes vugge og et land, der er rigeligt vandet med martyrernes blod\u00ab. Han citerede derefter nogle ord fra biskoppen af Ja\u00e9ns hyrdebrev om disse martyrer: \u201dDeres eneste v\u00e5ben var k\u00e6rligheden. Og de d\u00f8de, mens de tilgav deres b\u00f8dler\u2026 Denne martyriske tilgivelse er den mest sublime frugt af det h\u00e5b, der ikke giver op over for det onde\u201d.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"\"\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button>
Skema af Palomeras altas. Tegning af Kiko Arg\u00fcello i marts 2020<\/figcaption><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Blandt de saligk\u00e5rede l\u00e6gfolk findes Teresa Basulto Jim\u00e9nez og Mariano Mart\u00edn Portella, et \u00e6gtepar \u2013 hvilket var us\u00e6dvanligt under den spanske religi\u00f8se forf\u00f8lgelse \u2013 som blev myrdet sammen med Teresas bror, Manuel Basulto, biskop af Ja\u00e9n, samt generalvikaren og domkapitelforstanderen Don F\u00e9lix P\u00e9rez Portela i Palomeras (Madrid); begge blev saligk\u00e5ret af pave Frans i 2013. De blev alle myrdet den 12. august 1936 i n\u00e6rheden af den barak, hvor Kiko Arg\u00fcello i 1964 flyttede ind. Han opgav en lovende karriere som kunstner, forlod alt og flyttede ind blandt de fattige i skurene i Palomeras Altas.\u00a0\u00a0 Der opstod, ogs\u00e5 takket v\u00e6re Carmen Hern\u00e1ndez, kimen til en kristen indvielse, der senere blev til det Neokatekumenale Vandring: officielt anerkendt af Den Hellige Stol i 2008 og i dag til stede i 138 lande.<\/p><\/p>\n\n

Det var netop i Palomeras, at den st\u00f8rste offentlige henrettelse under den spanske borgerkrig fandt sted, hvor et endnu ubestemt antal br\u00f8dre mistede livet for deres tro, samt den eneste biskop, der blev myrdet i Madrid, biskop Basulto. 254 personer, der var blevet anholdt af religi\u00f8se \u00e5rsager og proppet sammen i katedralen i Ja\u00e9n, var p\u00e5 vej i det s\u00e5kaldte \u00bbD\u00f8dstog\u00ab mod f\u00e6ngslet i Alcal\u00e1 de Henares for i teorien at aflaste dette, da de blev tvunget til at stige af ved det dav\u00e6rende holdepunkt Santa Catalina foran barakkerne i Palomeras, for at blive myrdet foran mere end to tusinde mennesker, der havde samlet sig p\u00e5 stedet for at overv\u00e6re begivenhederne og heppe p\u00e5 morderne.\u00a0Monsignor Basulto, der var blevet forn\u00e6rmet og ydmyget under hele transporten, faldt kort f\u00f8r sin d\u00f8d p\u00e5 kn\u00e6 og udbr\u00f8d: \u00bbTilgiv mig, Herre, mine synder, og tilgiv ogs\u00e5 mine mordere.\u00ab Kort efter udbr\u00f8d hans s\u00f8ster Teresa: \u00bbDet er en sk\u00e6ndsel,<\/strong> jeg er en fattig mor.\u00ab\u00a0<\/strong>En af morderne sagde til hende: \u00bbBare rolig, det bliver en kvinde, der dr\u00e6ber dig.\u00ab Og straks derefter tr\u00e5dte en kvinde ved navn Josefa Coso, \u00bbLa Pecosa\u00ab, frem og sk\u00f8d Teresa p\u00e5 klos hold, s\u00e5 hun d\u00f8de p\u00e5 stedet. Der er stadig igangv\u00e6rende saligk\u00e5ringssager for de martyrer, der blev dr\u00e6bt den dag p\u00e5 samme sted.<\/p><\/p>\n\n

<\/div>\n\n
\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure>\n\n\n
\"Den\n\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t<\/svg>\n\t\t<\/button><\/figure>
Kiko Arg\u00fcellos barak i Palomeras Altas, Madrid 1964<\/figcaption><\/figure>\n\n
<\/div>\n\n

Det var Kiko selv, der satte martyrerne i forbindelse med oprettelsen af den Neokatekumenale Vandring, og han udtrykte det p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n\n

\n

\u201c<\/em><\/strong>Spanien har givet os Cursillos de Cristiandad, Opus Dei, <\/em><\/strong>d<\/em><\/strong>en Neokatekumenale V<\/em><\/strong>andring<\/em><\/strong> og alt, hvad man kan t\u00e6nke sig. Ved I hvorfor? Fordi der har v\u00e6ret en spansk borgerkrig, hvor over 6.000 pr\u00e6ster blev dr\u00e6bt, tortureret og blev martyrer: Der har ikke v\u00e6ret et eneste tilf\u00e6lde af frafald. R\u00f8dderne til <\/em><\/strong>den <\/em><\/strong>Ne<\/em><\/strong>ok<\/em><\/strong>ate<\/em><\/strong>k<\/em><\/strong>umena<\/em><\/strong>e Vandring<\/em><\/strong>l er badet i blodet fra mange martyrer i Spanien.\u201d<\/em><\/strong><\/p><\/p>\n<\/blockquote>\n\n

<\/div>\n\n

Der findes detaljerede oplysninger om disse 124 nye martyrer, der er blevet saligk\u00e5ret, p\u00e5 det s\u00e6rlige websted for bisped\u00f8mmet Ja\u00e9n:<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n\n

Ligesom der findes oplysninger om deres forbindelse til den Neokatekumenale Vandrings oprindelse i en artikel offentliggjort i Religi\u00f3n en Libertad:<\/p>\n\n

<\/div>\n
\n
\"\"<\/a><\/figure><\/div>\n
<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tegning af Kiko Arg\u00fcello fra hans bog \u00bbAnotaciones\u00ab (s. 245), der viser, hvor t\u00e6t martyriestedet \u2013 jernbanelinjen \u2013 ligger p\u00e5 den skur, hvor han boede og sammen med Guds tjenerinde Carmen Hern\u00e1ndez var med til at grundl\u00e6gge den Neokatekumenale Vandring i 1964. Den 13. december i dette hellige jubil\u00e6ums\u00e5r 2025, p\u00e5 jomfruen og martyren Sankt Lucias dag, fandt saligk\u00e5ringsceremonien for 124 martyrer sted i katedralen i Ja\u00e9n,<\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/div>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1368],"tags":[],"class_list":["post-48204","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-nyheder"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/48204","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=48204"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/48204\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":48205,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/48204\/revisions\/48205"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=48204"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=48204"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/neocatechumenaleiter.org\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=48204"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}