• DEN NEOKATEKUMENALE VANDRING: »ET VÆRDIFULDT BIDRAG TIL KIRKENS LIV«

I har tændt Evangeliets ild dér, hvor den så ud til at være ved at slukke.

Pave Leo XIV

PAVE LEO XIV MØDES MED 1.000 VANDRENDE KATEKETER FRA DEN NEOKATEKUMENALE VANDRING

I morges, den 19. januar 2026, modtog Den Hellige Fader Leo XIV i Velsignelsessalen over 1.000 vandrende kateketer, der er ansvarlige for den Neokatekumenale Vandring i 138 lande på de fem kontinenter.

Efter afslutningen af et samvær, der fandt sted i centret »Siervo de Yahvé« i Porto San Giorgio under ledelse af det team, der har det internationale ansvar for Vandringen, nemlig Kiko Argüello, fader Mario Pezzi og María Ascensión Romero, er de samlet i Rom til deres første møde med den hellige fader Leo XIV.

Under mødet, som det har været tilfældet hvert år siden Vandringens start, blev der udvekslet erfaringer om det evangeliseringsarbejde, som Vandringen udfører i mere end 6.200 sogne i 1.408 bispedømmer verden over, med det formål at fremme den kristne indvielse – et redskab, der skal hjælpe biskopper og præster i de forskellige lande i arbejdet med at forkynde Evangeliet i dagens verden.

De 115 rektorer fra de diøcesane missionsseminarer, som Vandringen har været med til at oprette i lige så mange bispedømmer, deltog ligeledes i sammenkomsten og audiens hos Den Hellige Fader sammen med yderligere omkring hundrede undervisere.

Under dette møde er det på baggrund af de forskellige erfaringer fra de forskellige kontinenter blevet tydeligt, at Kirken i dag står over for en vanskelig situation, hvor den skal udføre sin mission. I denne globale sammenhæng er det klart fremgået, at den Neokatekumenale Vandring er kaldet til at bidrage til fred og enighed blandt mennesker ved at bringe håbet fra det kristne budskab, kerygmaet, og ved at danne kristne kommuniteter, der er i stand til at give denne generation troens tegn: kærlighed og enhed.

Pavens ankomst og afgang blev ledsaget af et stort og muntert bifald samt sange af Kiko Argüello, som hele forsamlingen sang med stor entusiasme.

Kiko har overrakt Den Hellige Fader et eksemplar af ikonet af Den Gode Hyrde, som han selv malede i 1982, og da paven har planlagt et besøg i Spanien i de kommende måneder, har han samtidig overrakt en publikation om katedralen i Madrid, Nuestra Señora de la Almudena, hvor Kiko i 2004 malede den mystiske krone og vinduerne i koret.

Pave Leo henvendte sig til de tilstedeværende med følgende ord:

Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for de familier, der, drevet af Helligåndens indre impuls, forlader det trygge hverdagsliv og begiver sig ud på mission, også til fjerne og vanskelige egne, med det eneste ønske at forkynde Evangeliet og vidne om Guds kærlighed.

De vandrende kateketer, der består af familier, kateketter og præster, deltager i hele Kirkens evangeliseringsmission og… bidrager til at »vække« troen hos ikke-kristne, der aldrig har hørt om Jesus Kristus.

At leve oplevelsen af den Neokatekumenale Vandring og føre missionen videre kræver også fra jeres side en indre årvågenhed og en klog kritisk sans, så I kan skelne mellem de risici, der altid truer det åndelige og kirkelige liv.

Karismerne stilles altid til tjeneste for Guds rige og Kristi ene Kirke, hvor ingen af Guds gaver er vigtigere end de andre.

Det, I gør, er en stor gerning, for formålet er at give mennesker mulighed for at lære Kristus at kende.

Fortsæt med glæde og ydmyghed, uden at isolere jer, som skabere og vidner til fællesskab.

Kære venner, jeg takker jer for jeres indsats, for jeres glædelige vidnesbyrd og for den tjeneste, I udfører i Kirken og i verden. Jeg opmuntrer jer til at fortsætte med entusiasme, og jeg velsigner jer, samtidig med at jeg påkalder Jomfru Marias forbøn, så hun må ledsage og beskytte jer. Tak!

MØDE MED ANSVARLIGE AF DEN NEOKATEKUMENALE VANDRING

Aula della Benedizione

Mandag den 19. januar 2026

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Fred være med jer!

Kære brødre og søstre, godmorgen og velkommen!

Det glæder mig at se jer samlet i så stort antal. Jeg hilser medlemmerne af den Neokatekumenale Vandrings internationale team, Kiko Argüello, María Ascensión Romero og fader Mario Pezzi, samt de biskopper og præster, der ledsager dem.

En særlig tanke går til de tilstedeværende familier, som er et udtryk for jeres missionæriske længsel og det ønske, der altid bør inspirere hele Kirken: at forkynde Evangeliet for hele verden, så alle kan lære Kristus at kende.

Det er netop dette ønske, der altid har været drivkraften bag og fortsat nærer livet i den Neokatekumenale Vandring, dens karisma og de evangeliserings- og kateketiske aktiviteter, som udgør et værdifuldt bidrag til Kirkens liv. Til alle, især til dem, der har vendt sig bort, eller til dem, hvis tro er blevet svækket, tilbyder I muligheden for en åndelig rejse, der giver dem mulighed for at genopdage dåbens betydning, så de kan erkende den nådegave, de har modtaget, og dermed også kaldet til at være Herrens disciple og hans vidner i verden.

I denne ånd har I tændt Evangeliets ild dér, hvor den så ud til at være ved at slukke, og I har ledsaget mange mennesker og kristne menigheder, vækket dem til troens glæde, hjulpet dem med at genopdage skønheden ved at kende Jesus og fremmet deres åndelige vækst og deres vidnesbyrd.

Ud over undervisere og kateketer vil jeg især gerne udtrykke min taknemmelighed over for de familier, der, ved at lytte til Helligåndens indre indskydelse, forlader trygheden i hverdagen og begiver sig ud på mission, også til fjerne og vanskelige egne, med det eneste ønske at forkynde Evangeliet og vidne om Guds kærlighed. På denne måde deltager de vandrende hold, der består af familier, kateketer og præster, i hele Kirkens evangeliseringsmission og bidrager, som pave Frans sagde, til at »vække« troen hos de »ikke-kristne, der aldrig har hørt om Jesus Kristus«, men også hos mange døbte, der, selv om de er kristne, »har glemt […] hvem Jesus Kristus er« (Tale til medlemmerne af den Neokatekumenale Vandring, 6. marts 2015).

At leve oplevelsen af den Neokatekumenale Vandring og føre dens mission videre kræver også fra jeres side en indre årvågenhed og en klog kritisk sans, så I kan skelne mellem de risici, der altid lurer i det åndelige og kirkelige liv.

I opfordrer alle til at genopdage dåben, og dette sakramente gør os, som vi ved, ved at forene os med Kristus, til levende lemmer på hans legeme, hans eneste folk, hans eneste familie. Vi må altid huske, at vi er Kirken, og at hvis Helligånden skænker hver enkelt person en særlig gave, så sker dette – som apostlen Paulus minder os om – »til alles bedste« (1 Kor 12,7) og dermed til selve Kirkens mission. Karismerne skal altid stå i tjeneste for Guds rige og Kristi ene Kirke, hvor ingen af Guds gaver er vigtigere end andre – bortset fra kærligheden, som fuldender og harmoniserer alt – og hvor ingen tjeneste må blive en anledning til at føle sig overlegen i forhold til sine medbrødre og udelukke dem, der tænker anderledes.

Derfor opfordrer jeg også jer, som har mødt Herren og følger ham på den Neokatekumenale Vandring, til at være vidner om denne enhed. Jeres mission er særlig, men ikke eksklusiv; jeres karisma er specifik, men bærer frugt i fællesskabet med de andre gaver, der er til stede i Kirkens liv; det gode, I gør, er stort, men dets formål er at få mennesker til at kende Kristus, altid med respekt for hver persons livsvej og samvittighed.

Som vogtere af denne enhed i Ånden opfordrer jeg jer til at leve jeres åndelighed uden nogensinde at adskille jer fra resten af Kirkens legeme, som en levende del af den almindelige menighedsarbejde i sogne og deres forskellige virkeligheder, i fuld fællesskab med brødrene og især med præsterne og biskopperne. Fortsæt fremad i glæde og ydmyghed, uden at isolere jer, som opbyggere og vidner om fællesskab.

Kirken følger jer, støtter jer og er jer taknemmelig for det, I gør. Samtidig minder den alle om, at »hvor Herrens Ånd er, der er frihed« (2 Kor 3,17). Derfor skal forkyndelsen af Evangeliet, katekesen og de forskellige former for pastoral virksomhed altid være fri for tvang, stivhed og moraliserende holdninger, så de ikke fremkalder skyldfølelse og frygt i stedet for indre befrielse.

Kære venner, jeg takker jer for jeres engagement, jeres glædelige vidnesbyrd og for den tjeneste, I udfører i Kirken og i verden. Jeg opmuntrer jer til at fortsætte med entusiasme og velsigner jer, samtidig med at jeg påkalder Jomfru Marias forbøn, så hun må ledsage og beskytte jer. Tak!