I anledning af 800-årsdagen for grundstensnedlæggelsen af den nuværende gotiske katedral i Toledo, Spanien, vil den spanske maler og komponist Kiko Argüello søndag den 22. februar 2026 fremføre sit symfoniske værk, der består af kompositionerne: »De uskyldiges lidelse« og »Messias«.

PRESSEMEDDELELSE FRA ÆRKEBISKOPDØMMET I TOLEDO

I anledning af 800-året for grundstensnedlæggelsen af den nuværende gotiske katedral vil Kiko Argüello fremføre værket ved en koncert søndag den 22. februar kl. 19.30. Der er fri entré via Puerta Llana, indtil der ikke er flere pladser.

Koncerten, der bliver præsenteret af Argüello, vil blive overværet af ærkebiskoppen af Toledo, Francisco Cerro Chaves. Den dirigeres af den internationalt anerkendte dirigent Tomáš Hanus, der har optrådt på scener som Bayerische Staatsoper, Operaen i Paris, Teatro Real i Madrid og La Scala i Milano. Pianisten Claudio Carbó og korlederen Abraham Sánchez fuldender det kunstneriske hold.

Koncerten fremføres af den Neokatekumenale Vandrings Symfoniorkester og Kor, der blev grundlagt i 2010 og består af omkring 180 musikere af forskellig nationalitet, som stiller deres talent gratis til rådighed for evangeliseringen gennem musikken.

Med sinfoniværket byder Kiko Argüello på en kunstnerisk oplevelse af stor åndelig dybde og æstetisk styrke, hvor musik, tro og skønhed smelter sammen for at give det moderne menneske en lydmeditation over Kristi mysterium og håbet om opstandelsen.

KONCERTEN VIL BLIVE SENDT PÅ TOLEDOS DIOCESAN-TV


INTENS KUNSTNERISK AKTIVITET

Kiko Argüello, initiativtager af den Neokatekumenale Vandring, sammen med Carmen Hernández, Guds tjenerinde, er uddannet ved Kunstakademiet San Fernando i Madrid og blev i 1959 tildelt den ekstraordinære nationale pris for malerkunst. Han har udøvet en intensiv kunstnerisk virksomhed inden for malerkunst, arkitektur, billedhuggerkunst og kirkemusik. Hans værk er tæt forbundet med forkyndelsen af Evangeliet gennem skønheden, der opfattes som et spejlbillede af Guds lys og som et redskab til den nye evangelisering.

I 1964 besluttede han sig, efter en dybtgående omvendelsesoplevelse, for at leve blandt de fattige i Madrids udkant, hvor det første fkommuniteter inden for den Neokatekumenale Vandring opstod. I dag er bevægelsen til stede i 138 lande og anerkendt af Den Hellige Stol som en gave fra Helligånden til Kirken.

KUNST I TROENS TJENESTE

Argüello står bag en række betydningsfulde kunstneriske og arkitektoniske værker i kirker og kirkelige centre over hele verden. Hans opfattelse af kunsten som en vej til Gud har skaffet ham international anerkendelse.

Den 1. december 2024 blev han tildelt den prestigefyldte pris »Per Artem ad Deum«, som uddeles af den polske forening SacroExpo under protektion af Dikasteriet for Kultur og Uddannelse, som anerkendelse for hans bidrag til troen gennem kunsten.

ET MUSIKALSK FORSLAG MED EN ÅNDELIG OG UNIVERSEL DIMENSION

I 2010 komponerede Kiko Argüello sin første symfoni, *El Sufrimiento de los Inocentes* (De uskyldiges lidelse), et værk i fem satser, der udgør en dyb refleksion over mysteriet om Kristi død og Jomfru Marias smerte.

Derefter følger *El Mesías*, et symfonisk digt for klaver, kor og orkester, opbygget i tre satser – *Aquedah*, *Hijas de Jerusalén* og *El Mesías, León para vencer* – som udgør et triptykon med fokus på Kristi lidelse og død, dedikeret til de kristne martyrer.

PREMIERER OG INTERNATIONALE KONCERTER

»Messias« havde premiere den 19. november 2023 i Teatro Verdi i Trieste og blev transmitteret på RAI5.

I jubilæumsåret 2025 blev symfoniværket opført i auditoriet ”Parque de la Música” i Rom i anledning af Familiejubilæet, hvor begge kompositioner for første gang blev opført på samme aften. Koncerten blev transmitteret internationalt på RAI5.

I løbet af 2025 kom værket også til at blive opført på ikoniske scener i Spanien, såsom moské-katedralen i Córdoba i forbindelse med Sankt Pelagios jubilæum og Auditorio Príncipe Felipe i Oviedo i anledning af 50-årsjubilæet for den Neokatekumenale Vandring.

Disse koncerter føjer sig til en lang international karriere, der har ført orkestret til scener som Vatikanet, Jerusalem, Paris, Berlin, Budapest, Japan, USA og Polen, blandt andre.

ET HISTORISK ÅR FOR KIRKEN I TOLEDO OG KULTUREN

I 2026 fejrer Toledo 800-året for opførelsen af sin middelalderlige katedral, som blev iværksat af kong Ferdinand III den Hellige og ærkebiskop Jiménez de Rada og tegnet af den franske mester Martín.

Der er et omfattende program med liturgiske, kulturelle, kunstneriske og kulturarvsrelaterede arrangementer i løbet af 2026 og en del af 2027, som desuden falder sammen med det jubelår, der er udnævnt af Den Hellige Stol.

En af de store kulturelle begivenheder bliver udstillingen »Primada. 800-året for Toledos katedral«, der åbner den 25. maj og kan ses frem til den 14. oktober 2026. Udstillingen samler mere end 350 mesterværker – malerier, skulpturer, kodekser og gobeliner – der dækker otte århundreder af kunst, tro og kulturarv, med værker af kunstnere som El Greco, Velázquez og Zurbarán.

Ud over denne udstilling omfatter programmet musikalske indledninger og koncerter i selve katedralen, såsom denne med Kiko Argüellos symfoniske værk.

Share: