Leo XIV
Biografi

Robert Francis Prevost blev født den 14. september 1955 i Chicago, Illinois (USA).
Allerede som ung trådte han ind i Augustinerordenen (OSA), hvor han aflagde sine højtidelige løfter den 29. august 1981 og blev ordineret til præst den 19. juni 1982.
Han har gennemført videregående studier ved flere institutioner: en master i teologi fra Catholic Theological Union i Chicago og en doktorgrad i kanonisk ret fra Det Pæpstlige Universitet Santo Tomás de Aquino i Rom (Angelicum).
I 1985 blev han udsendt som augustiner-missionær til Peru. Han tjente i Chulucanas. I 1988 skiftede han mission til Trujillo. Der varetog han embedet som prior for menigheden (1988-1992). I 1999 blev han valgt til provinsprior for provinsen ”Mother of Good Counsel” i Chicago.
I årene 2001 til 2013 var han generalprior for Augustinerordenen.
I 2014 blev han udnævnt til apostolisk administrator for bispedømmet Chiclayo. Han blev bispeviet den 12. december, på festdagen for Vor Frue af Guadalupe. Han har været biskop af Chiclayo siden den 26. november 2015. Han var næstformand for den peruvianske bispekonference mellem 2018 og 2023.
Medlem af Kongregationen for Præster i 2019 og medlem af Kongregationen for Biskopper i 2020. Den 15. april samme år udnævnte paven ham til apostolisk administrator for bispedømmet Callao.
Den 30. januar 2023 udnævnte pave Frans ham til præfekt for Dikasteriet for Biskopper. Samme år blev han udnævnt til kardinal og formand for Den Pæpstlige Kommission for Latinamerika.
Efter pave Frans’ død valgte konklavet, der var samlet i Rom, Robert Prevost som ny pave den 8. maj 2025, på festdagen for Jomfruen af Pompeji.
Pave Leo XIV’s motto er «In Illo uno unum», som på latin betyder «I Den Ene er vi ét» eller «I Ham, den Ene». Denne sætning, der er hentet fra en udlægning af Augustinus over Salme 127, understreger hans fokus på enhed og fællesskab blandt de kristne i Kristus.