Den Neokatekumenale Vandring er en kristne indvielse, der gennemføres i bispedømmerne gennem gratis tjenester (jf. art. 4 i Statutten for Den Neokatekumenale Vandring), godkendt af Den Hellige Stol.

Kommunitetets fejringer bruger forskellige materialer (sange, liturgiske elementer og malerier), som er frugten af Kiko Argüellos og Carmen Hernández’ kreativitet, og som de uden fortjeneste har stillet gratis til rådighed for brødrene og menighederne til liturgisk brug.

I de senere år har den ukontrollerede reproduktion af disse materialer på sociale medier gjort det nødvendigt at registrere ophavsretten til Kikos værker for at sikre, at de kan bruges frit af brødrene og for at forsvare deres ægthed og naturlige formål. Nogle har nemlig uretmæssigt spredt disse indhold, ændret dem eller forhindret deres frie og korrekte brug uden beregning.

Til dette formål er der anmodet om oprettelsen af den diocesane fond »Obra Artística Kiko Argüello« (Kunstnerisk Værk af Kiko Arguüello), der har til opgave at bevare disse værkers ægthed, formål og brug.

Kikos liturgiske sange er registreret hos SIAE (Det Italienske Forbund for Forfattere og Forlæggere).

Det skal også bemærkes, at det altid har været initiativtagernes ønske, at katekeserne undervises personligt, ved hjælp af den mundtlige tradition, og at den ikke deles på sociale medier, da dens eksistensberettigelse ligger i den kateketiske og liturgiske fejring.

BILAG

Ifølge Statuterne, der er officielt godkendt af Kirken, er Vandringen en af bispedømmets former for kristen indvielse, der er underlagt den lokale biskops jurisdiktion og ledes af kateketer, der er udpeget af biskoppen i samarbejde med ham. Det er hverken en forening eller en bevægelse. Som sådan har de personer, der tilhører Vandringen, ikke noget medlemskort, og derfor kan ingen blive indskrevet eller udstødt. Der er faktisk ingen præster »fra Vandringen«, men derimod bispedømmets præster, der er uddannet på bispedømmets missionsseminar, oprettet af biskoppen og derfor underlagt ham. Kateketerne, der våger over brødrenes vel og fællesskabet mellem alle, kan i tilfælde af risiko for splittelse eller tab af kirkeligt fællesskab indimellem gribe ind og bede en bror eller søster om at tage sig tid til eftertanke.