VED ET MØDE I BASILIKAEN SAN PABLO EXTRAMUROS I ROM I ANLEDNING AF 50-ÅRSJUBILÆET FOR VANDRINGEN BLEV DE UDNÆVNT TIL FORSKELLIGE SOGNE I BYENS UDERKANTER.

Rom, 23. april 2018. – Den Neokatekumenale Vandring afholdt søndag den 22. april et møde i Sankt Pauls-basilikaen uden for murene, hvor de 25 kommuniteter, som pave Frans vil sende ud på mission lørdag den 5. maj i forbindelse med fejringen af Vandringens 50-års jubilæum i Rom, fik tildelt deres destinationer.

Mødet blev ledet af det internationale team, der står for Vandringen, nemlig Kiko Argüello, María Ascensión Romero og fader Mario Pezzi.

Deltagerne var de kommuniteter, der allerede har gennemført Vandringen og højtideligt har fornyet deres dåbsløfter, samt de sogne, der havde anmodet om hjælp fra disse kommuniteter og tilbudt at tage imod dem.

Under fejringen mindede Argüello om, at »Vandringen afsluttes med evangelisering, ved at gå ud til de fjerne i periferierne«.

Vandringens initiativtager advarede også mod faren ved at slå sig ned og miste iveren for at evangelisere: »Når man slår sig ned, rammes man af en slags sygdom: lunkenhed«.

»Den lunkne har mistet sin iver; han vil ikke ud og prædike på gaden, men foretrækker at blive hjemme og se fjernsyn. Det er også forfærdeligt, når præster, kateketter, biskopper mister deres iver… Men når vi bliver udsendt til en tjeneste i Kirkens navn, ophører denne fare, fordi vi ikke lever vores eget liv, men lever livet for en Anden (Kristus), som har sendt os derhen, og dette beskytter vores troens rødder og forhindrer os i at falde til ro og slå os ned.”

Under fejringen blev Evangeliet efter Johannes 17, 18-26 læst op, og Argüello forkyndte kerygmaet.

Audiens hos pave Frans

Den 19. april modtog pave Frans det internationale team, der står for den Neokatekumenale Vandring, i Vatikanet.

Hovedformålet med mødet var at tale om 50-årsjubilæet for Vandringen, som vil blive fejret med et stort møde under pavens ledelse i Tor Vergata den 5. maj.

Et stort møde i anledning af 50-årsjubilæet

Den Neokatekumenale Vandring afholder et stort internationalt møde i Rom i anledning af 50-årsjubilæet for sin ankomst til Rom, lørdag den 5. maj i Tor Vergata.

Omkring 150.000 mennesker fra hele verden og fra alle fem kontinenter vil deltage, og de 135 nationer, hvor Vandringen er etableret, vil være repræsenteret, foruden kardinaler, biskopper og andre personligheder.

Under arrangementet vil pave Frans sende 34 nye »missio ad gentes«-missionærer ud, som på anmodning fra lige så mange biskopper skal evangelisere i sekulariserede områder eller områder med ringe kirkelig tilstedeværelse i byer over hele verden.

Frans vil sende disse 25 kommuniteter fra Roms sogne – som har afsluttet denne kristne indvielse – og som har stillet sig til rådighed for at blive sendt til sogne i udkanten, hvor der er anmodet om deres hjælp til at kalde dem, der har fjernet sig fra troen.

Share: