Berlin, 10/06/2018
Den Neokatekumenale Vandring fejrede lørdag den 9. juni sit 40-års jubilæum i Berlin. I dag, søndag den 10., blev der desuden præsenteret bogen ”Anotaciones” af Vandringens initiativtager og internationale leder, Kiko Argüello, og den prestigefyldte Filharmoniske Orkester afholder fra kl. 20.00 (lokal tid) den symfonisk-kateketiske fejring ”De uskyldiges lidelse”.

Vatikanets kardinalstatssekretær, Pietro Parolin, har på vegne af pave Frans sendt en hilsen i anledning af denne begivenhed.
Her følger teksten til hilsenen:
______________________________
Til Hans Højværdige
Mons. Dr. Heiner Koch
Ærkebiskop af Berlin
Pave Frans har med glæde taget imod nyheden om opførelsen af Kiko Argüellos symfoni »De uskyldiges lidelse«, der finder sted i Berlin, og hilser alle dem, der er kommet til Berliner Philharmonie for at overvære denne begivenhed. Denne symfoni, der har rødder i traditionen og er inspireret af de bibelske klagesange, mindes de utallige ofre for Shoah.
Mindet om den grusomme vold, den ubeskrivelige smerte og udryddelsen af et folk må aldrig svinde. Mere end dette er det en konstant advarsel til os alle, så vi må stræbe efter forsoning, gensidig forståelse og kærlighed til vores ”ældre brødre”, jøderne, og samtidig leve et liv i tjeneste for de lidende, de trængende og alle dem, der dybt længes efter frelse.
Den Hellige Fader slutter sig til denne bøn og påkalder den barmhjertige Guds velsignelse over alle de tilstedeværende.
Med de bedste ønsker,
Kardinal Pietro Parolin
Hans Helligheds statssekretær