VIDNESBYRD AF KIKO ARGÜELLO. PINSE 2025

Mit navn er Kiko Argüello, og sammen med Guds tjener, Carmen Hernández, er vi initiativtagere til den Neokatekumenale Vandring, en stiftsform i bispedømmet for kristen indvielse, der – gennem katekese, Guds Ord og sakramenterne, der leves i et kommunitet – fører mennesker til at leve en voksen tro og et broderligt fællesskab.

Jeg er en spansk maler. Det var i min universitetstid, da jeg efter en eksistentiel krise havde et alvorligt møde med Herren, som kaldte mig til at forlade alt og tage ud og leve blandt de fattige. Så gav Gud mig lov til at stille min kunst til rådighed for den nye æstetik i Kirken. Jeg tog ud for at leve i slummen i udkanten af Madrid og fulgte i Saint Charles de Foucaulds fodspor: for at leve Kristi skjulte liv, for at leve som den hellige familie af Nazareth.

Carmen Hernández, en kemiker og teolog, som ledte efter en gruppe, der kunne tage på mission i Sydamerika, mødte de fattige mennesker, der mødtes i mit barak, og blev så overrasket, at hun besluttede at blive og bo i et barak i nærheden af vores. I barakkerne så vi, hvordan Helligånden skabte fællesskab mellem sigøjnere og meget ødelagte mennesker. Vi har set Guds gratis kærlighed manifesteret i Jesus Kristus for at frelse mennesket, for at bringe det ud af angst og synd. Denne Guds tilstedeværelse midt blandt de fattige har Helligånden forberedt til sin Kirke. Midt blandt de fattige har vi opdaget en unik teologisk-kateketisk syntese, som vil være grundlaget for den Neokatekumenale Vandring.

Det er en vej, som Gud har givet sin Kirke efter koncilet, for i sognene at åbne en kristen indvielse proces, der ligner Ur Kirkens, i etaper, hvor det moderne menneske kan fødes til det nye liv, som den opstandne Kristus har bragt med sit komme. Denne vej til kristen indvielse leves i små kommuniteter, i billedet af den hellige familie af Nazareth, så det frø, vi har modtaget i dåben, kan vokse til et voksen tro.

Da jeg tænkte på denne pinseaften, stillede jeg mig selv flere spørgsmål: Hvordan rækker vi i dag hånden ud til ateisten, som ikke længere har nogen tro? Hvad vil det sige at være kristen? Hvad vil det sige at elske? Evangeliet minder os om: “Elsk hinanden, som jeg har elsket jer. På den kærlighed skal alle kende jer som mine disciple” (jf. Joh 13,34). »Hvis I er fuldkommen ét, vil verden tro« (jf. Joh 17,21), vil dette sekulariserede menneske tro. Det er derfor et spørgsmål om at elske i denne dimension: i dimensionen af kærlighed til fjenden. Kristus lod sig dræbe af os og for os, sine fjender: kærlighed til fjenden. For at nå frem til denne kærlighed, til en voksen tro, har vi opdaget, at det er nødvendigt at begynde et kristen indvielse proces i et kommunitet.

Jeg har malet et lille ikon af Jomfru Maria, fordi denne Vandring var inspireret af Jomfru Maria. Originalen findes i et kapel i Madrids domkirke. På denne ikon står sætningen: »Der skal laves kristne kommuniteter som den hellige familie af Nazareth, som lever i ydmyghed, enkelhed og lovprisning. Den anden er Kristus«. Det er nødvendigt at skabe kommuniteter, hvor kristne kan blive voksne, for at opfylde en mission midt i en sekulariseret verden og for at danne kommuniteter som den opstandne Kristus’ krop, hvor den anden er Kristus.

Vandringen, som kristen indvielse, udgør i sognene kristne kommuniteter, der består af familier, unge, ældre, mennesker tæt på og langt fra Kirken, og deltager sammen med bispedømmerne i jubilæet i dets forskellige udtryk, overbevist om, at dette år er et privilegeret øjeblik for et seriøst møde med Jesus Kristus, der vil give os og verden af i dag det håb, som den har så meget brug for.

Den Neokatekumenale Vandring er blevet skabt af Helligånden, som alle paver har bekræftet, for at hjælpe Kirken med evangeliseringen i det tredje årtusinde. Vi er meget taknemmelige over for Herren og Jomfru Maria, som ønskede denne Vandrings fødsel, for valget af den nye pave, Leo XIV. Pavernes støtte har altid været fundamental i udviklingen af Vandringen.

Der er så mange unge mennesker I Vandringen, og det mest ventede jubilæum er utvivlsomt de unges i begyndelsen af august. Tusindvis af unge vil ankomme til Rom ledsaget af deres kateketer og deres biskopper. Efter mødet med Paven vil de have et møde med os for at få hjælp til at finde ud af, hvilket kald de har. Vi er sikre på, at Pave Leo XIV’s ord i hans formaning under »Regina Coeli« på dagen for kald: »Vær ikke bange«, vil bære meget frugt.

Kiko Argüello – Pinsevigiljen 2025