Lørdag den 30. maj 2026 kl 20:00 (Madrid tid, Spanien UTC+2)
EUKARISTIEN FOR 60 ÅR SIDEN STARTEN AF DEN NEOKATEKUMENALE VANDRING
BUDSKAB FRA PAVE LEO XIV
Madrid, den 27. maj 2026
Kære kardinal:
Hermed fremsender jeg den meddelelse, som Hans Eminence kardinalstatssekretæren på vegne af Hans Hellighed Pave Leo XIV har sendt til Dem:
Kære kardinal José Cobo Cano
Ærkebiskop af Madrid
Den Hellige Fader hilser hjerteligt deltagerne i eukaristifejringen i katedralen Santa María la Real de la Almudena i anledning af 60-årsdagen for grundlæggelsen af den Neokatekumenale Vandring i ærkebispedømmet Madrid.
Man må huske på, at evangeliseringsopgaven er en grundlæggende opgave for hele Kirken, som med glæde og ydmyghed, i bestræbelsen på at skabe enhed blandt alle sine medlemmer (jf. LG 7) og lydig mod Helligåndens virke, stræber efter at bringe frelsens gave til alle. Må denne overbevisning være en motivation til at påtage sig dette missionsarbejde til fordel for Guds elskede børn.
Med disse følelser giver pave Leo XIV, mens han ledsager dem i bøn og beder om forbøn fra den hellige Jomfru Maria, Guds Moder, dem den apostoliske velsignelse, som han med glæde udvider til deres familier og andre kære.
Kardinal Pietro Parolin
States chef
Jeg slutter mig af hele mit hjerte til fejringen af denne vigtige begivenhed, og samtidig med at jeg forsikrer Dem om, at De er i mine bønner, vil jeg benytte lejligheden til at sende Dem en hjertelig hilsen i Herren.
Piero Pioppo
Apostolisk Nuncius
Apostolisk Nuncius
KIKO ARGÜELLOS HOVEDINDLEDNING TIL EUKARISTIEN
Kære brødre, hjerteligt velkommen. Vi takker José Cobo, der leder denne Eukaristi. Vi takker også kardinal Rouco, biskopperne fra Alcalá, Getafe og Vitoria samt de emeriterede biskopper fra Alcalá og El Callao for deres tilstedeværelse. Vi har 130 præster med os. Brødrene fra Madrid og de itinerante brødre fra forskellige nationer er til stede her. Rejs jer op, I itinerante brødre, så vi kan give jer et bifald.
Vi er samlet for at fejre en taksigelseseukaristi for de mere end 60 år, som den Neokatekumenale Vandring har eksisteret. Historien er vigtig; det er vigtigt at mindes, hvordan Herren har virket gennem alle disse år. Herren kaldte mig, og jeg gik ud for at leve blandt de fattige. Senere har Gud givet mig mulighed for at stille kunsten i tjeneste for en ny æstetik. Jeg opgav malerkunsten for Herrens skyld, og Han har belønnet mig på en måde, jeg ikke kunne have forestillet mig: Jeg er blevet inviteret til at male apsis i Almudena-katedralen. Derfor glæder det mig, at vi fejrer denne Eukaristi i katedralen.
Jeg er så glad for, at den diøcesane fase af helgenkåringsprocessen for Carmen Hernández afsluttes næste tirsdag. Herren sørgede for, at Carmen og jeg mødtes i barakkerne i Palomeras Altas. Jeg kom dertil i november 1964, og kort efter begyndte vi at arbejde sammen. Men det var den 28. august 1965, i forbindelse med regeringens ordre om at rive barakkerne ned, at ærkebiskop D. Casimiro Morcillo, efter min anmodning om hjælp, kom til Palomeras, fik standset nedrivningen af barakkerne og fik indblik i det værk, som Helligånden udførte sammen med os blandt de fattige; det var dette næsten mirakuløse besøg, der blev det tegn, der fik Carmen til endeligt at samarbejde med mig. D. Casimiro opfordrede os til at tage ud til sogne, noget vi aldrig havde tænkt på. Med denne lydighed begyndte denne kristne indvielse som et lille frø, der er blevet en velsignelse for så mange menneskers og familiers liv, og som i dag er udbredt i 138 nationer. Derfor er kardinal Cobos tilstedeværelse ved denne fejring så vigtig. I Vandringen gør vi intet uden paven og uden biskopperne. Hvis Vandringen har bredt sig så vidunderligt, er det takket være støtten fra alle paverne, som har betragtet den som en gave fra Helligånden til Kirkens bedste.
Den Neokatekumenale Vandring er en kristen indvielse, der er opstået ved Helligåndens virke som en af koncilets frugter. Det, der under Det Andet Vatikankoncil blev udarbejdet på papiret, var Carmen og jeg i færd med at realisere i barakkerne i Palomeras Altas. Vandringen er ikke blevet til på grundlag af forudfattede meninger, men gennem en række begivenheder, hvor Gud har handlet, og hvor vi har kunnet vidne om, at Gud lever i sin Kirke.
Allerede pave Paul VI anerkendte os som et resultat af konciliet. Og han sagde: »Hvilken glæde I giver os! Det, som den tidlige kirke gjorde før dåben, gør I efter dåben; om det er før eller efter, spiller ingen rolle; det vigtige er, at I lægger vægt på det autentiske kristne liv.« De statuter, som Benedikt XVI endeligt har godkendt, definerer den Neokatekumenale Vandring som »en af de former, hvorpå den kristne indvielse og den vedvarende trosundervisning gennemføres på bispedømmeplan«. Vi er imponerede over den betydning, som pave Leo tillægger den kristne indvielse. I sin tale sidste fredag til det italienske bispekonvent sagde han: »Det er ikke muligt fuldt ud at forstå dåben, hvis ikke det sker inden for rammerne af den kristne indvielse… En Kirke, der glæder sig og forundres over de unge og voksne katekumener, skal være i stand til at støtte deres udholdenhed efter den indledende entusiasme.« Vi er glade for, at Vandringen er blevet frembragt af Helligånden for at hjælpe Kirken.
Vi fejrer højtiden for Den Hellige Treenighed, som er et mysterium om kærlighed og fællesskab. Det gør stort indtryk på mig, at denne fejring falder sammen med denne højtid, for Jomfru Maria har pålagt os at danne kristne kommuniteter ligesom Den Hellige Familie i Nazaret. Den Hellige Familie er et billede på Treenigheden. Gud er en familie, et kommunitet: Faderen, Sønnen og Helligånden. Jesus Kristus, Guds Ord, der blev kød i den hellige Jomfru Marias skød og blev født som et barn, kan først som voksen fuldføre sin mission om at frelse verden. Og for at blive voksen har han brug for en familie. Jomfruen har sagt: Vi skal skabe kristne kommuniteter som Den Hellige Familie; det betyder, at vi skal skabe fællesskaber, hvor de kristne kan blive voksne, for at de kan udføre deres mission i en sekulariseret, hedensk verden. Gennem de tre faser af ydmyghed, enkelhed og lovprisning, de tre etaper på den Neokatekumenale Vandring, hvor man trin for trin lever dåben ud, opstår der et kommunitet som Kristi Legeme, hvor den anden er KRISTUS.
Kristus er opstanden, så vi kan leve et nyt liv. Kristus er ikke blot opstanden og har banet vejen til himlen for os, men han har også sendt os sin Ånd. Kristi Ånd, der kommer ned i vores hjerter, vidner for os om, at han er Gud, og vidner for os om hans kærlighed. Det er den, der har fået os til at elske hinanden i disse 60 år. Kristus, som elsker os så højt, og som ved, at den dyrebareste gave, man kan have, er et hjerte fyldt med denne kærlighed, er død for os og har oprettet et testamente til vores fordel ved at give os denne Ånd af kærlighed og hellighed, denne overnaturlige kærlighed, som Kirken har kaldt kærlighed. Denne kærlighed er forholdet mellem den Hellige Treenighed; den er kærligheden mellem Faderen og Sønnen. Treenighedens mysterium er, at de er ÉN. Tre Personer, ÉN. Dette er det enorme mysterium, som Herren kalder os til i dag: til kærlighed, til at opleve den fuldkomne enhed i Helligånden, til at bevare fællesskabet, for det eneste, der kan mætte vores sjæl, er at være fuldstændig ét med den Hellige Treenighed.
Vi byder præsterne velkommen med en sang til Jomfru Maria.
Kiko Argüello
Besked fra kardInal Kevin Farrell
Deres Eminens, kardinal Cobo Cano,
Deres Excellence,
Kære Kiko, fader Mario og María Ascensión,
kære brødre og søstre i Kristus,
I anledning af den højtidelige eukaristifejring, der samler jer i katedralen Nuestra Señora de La Almudena i Madrid for at takke Herren på 60-årsdagen for starten på den Neokatekumenale Vandring, vil jeg gerne sende jer alle mine hjerteligste hilsener og udtrykke, at jeg er tæt på jer i bønnen.
Spanien har skænket Kirken lysende eksempler på kristent liv og åndelig fornyelse gennem helgener, martyrer, evangeliseringsinitiativer, bønneskoler, kirkelige bevægelser og åndelige strømninger. Blandt disse frugter kan man uden tvivl nævne den Neokatekumenale Vandring, der opstod ud af det frugtbare møde mellem dens to initiativtager, Kiko Argüello og Carmen Hernández Barrera, og de fattige i Madrids mest ydmyge kvarterer. Ønsket om at forkynde og leve Evangeliet blandt de mennesker, som Guds forsyn førte dem sammen med, førte til oprettelsen af de første menigheder og til den gradvise udformning af en indvielsesvej til det kristne liv, som med råd og opmuntring fra Kirkens hyrder blev overført til sogne og senere spredte sig til alle verdensdele.
Ud af disse beskedne begyndelser for tres år siden er der vokset mange frugter frem: mange mennesker er kommet tættere på troen og Kirken, der har været utallige omvendelser, kristne familier er blevet dannet, der er opstået kald til præsteskabet og det religiøse liv, og der er blevet udført missionærvirksomhed i mange lande rundt om i verden.
Man kan sige, at der fra »træet« med den kristne indvielse – som er blevet genopdaget og sat i praksis ved at genoptage den gamle kirkelige tradition med katekumenatet – også er vokset mange andre »grene«, som har gjort og fortsat gør meget godt for Kirken: de omrejsende kateketer, de missionerende bispedømmeseminarer, de missionerende familier, de nye sogne, der er grundlagt i missionsområder, evangeliseringsaktiviteterne inden for »missio ad gentes«, uddannelses- og ledsagelsesforløbene for unge efter firmelsen og for de unge voksne med den månedlige »lectio divina« og de årlige sommerpilgrimsrejser.
Der er tale om talrige værker, som I alle, medlemmer af den Neokatekumenale Vandring, er kaldet til at værne om og udvikle til gavn for hele Kirken. Der venter os nye udfordringer i en verden, der har ændret sig markant i forhold til årene efter koncilet. Derfor opfordrer jeg jer til at leve jeres karisma med fornyet energi og kreativitet, idet I fortolker de åndelige behov hos nutidens mænd og kvinder og bringer dem den altid aktuelle skat af tro og kirkelig tradition, ligesom initiativtagerne af Vandringen gjorde for 60 år siden. Følg deres eksempel på kreativitet, mod og ærlighed, på barnlig lydighed over for Kirkens hyrder og på utrættelig iver for det gode og sjælenes frelse.
Må Jomfru Maria, som er inspirationskilden til den Neokatekumenale Vandring, gå i forbøn for jer som en mor og støtte jer på vejen mod helliggørelse og i udbredelsen af sin elskede Søns Evangelium til alle skabninger.
Jeg ønsker jer alle det bedste og forsikrer jer om mine bønner og min velsignelse.
Kevin Card. Farrell
Prefekt
NÅR LIVE-UDSENDELSEN FRA ALMUDENA-KATEDRALEN I MADRID ER AFSLUTTET, VIL OPTAGELSEN AF GUDSTJENESTEN VÆRE TILGÆNGELIG TIL SENERE AFSPILNING.
