To hundrede og halvtreds ærkebiskopper og biskopper fra de fem kontinenter, ledsaget af vandrende missionærer, præster og lægfolk med ansvar for den Neokatekumenale Vandring i deres bispedømmer (i alt mere end 500 brødre), blev inviteret af det internationale team med ansvar for Vandringen – Kiko Argüello, fader Mario Pezzi og Ascensión Romero – til et møde i Det Hellige Land.
Invitationen til Det Hellige Land var blevet bekræftet i et brev fra Hans Salighed, kardinal Pierbattista Pizzaballa, den latinske patriark af Jerusalem, som dog ikke kunne være til stede, fordi han var nødt til at deltage i kardinalernes møder og den hellige faders begravelse. Deltagerne, som ankom til Det Hellige Land Påskedag, blev overraskede over pave Frans’ død. Og denne nyhed var det første punkt i fællesskabet mellem alle: bøn for pave Frans’ sjæl og for det næste kardinalkonklave.
Mødet begyndte i Domus Galilaeae på Saligprisningernes bjerg, hvor biskopperne havde mulighed for at opleve dage med fællesskab og bøn, besøge de hellige steder omkring Tiberias-søen: Korazin, Kapernaum, Tabgha, Peters primat … og få aflad i Nazareth.
Under mødet forklarede Kiko Argüello, initiativtager til den Neokatekumenale Vandring sammen med Guds tjenerinde Carmen Hernández, biskopperne nogle aspekter af den kristne indvielse, som Vandringen tilbyder bispedømmerne, og forklarede nogle kateketiske-kerigmatiske nøgler, som er grundlaget for denne trosinføring.
Biskopperne fik mulighed for i sproglige grupper at reflektere over de store udfordringer, som nutiden stiller Kirken over for, og fremhævede især familiens krise med de uundgåelige konsekvenser af barnløshed, ensomhed, svigt af de ældre… Da biskopperne kom fra så mange nationer, var dialogen af stor rigdom for alle deltagerne, der delte både de tomme kirkers lidelser og dem, der forfølges af manglen på frihed eller af ekstremistisk vold. Biskopperne var meget taknemmelige for Vandringens respons baseret på dens 60 års erfaring med evangelisering.
Mødet fortsatte med en todages pilgrimsrejse til Jerusalem. Kardinalerne og nogle af formændene for bispekonferencerne samt nogle biskopper fra Argentina, som allerede var i Det Hellige Land i forbindelse med mødet, var nødt til at tage til Rom for at deltage i Den Hellige Faders begravelse. Alle de andre kunne følge begravelsesliturgien på en stor skærm i en stor pavillon i Domus Betaniae, en struktur, der tilbyder præster og lægfolk en tid med uddannelse og fordybelse i de bibelske steder.
På Pontifical Institute Notre Dame of Jerusalem Center fandt mødet sted med Mons. Adolfo Tito Yllana, apostolisk nuntius i Israel og Jerusalems borgmester Moshe Lion. De påpegede, at de kristne pilgrimmes tilbagevenden er fundamental, og at tilstedeværelsen af så mange biskopper, som har oplevet pilgrimsrejsen i fuldkommen ro, kan være et stort bidrag til denne tilbagevenden.
Den apostoliske nuntius understregede vigtigheden af den Neokatekumenale Vandring i Kirken og ønskede fred for Jerusalem som et håb for hele verden. Jerusalems borgmester udtrykte sin oprigtige medfølelse med pave Frans’ afrejse og bød de tilstedeværende varmt velkommen.
Til sidst rettede Kiko Argüello en tak til de civile myndigheder, den apostoliske nuntius og de mange prælater, der deltog i mødet, og sluttede af med en sang fra profeten Esajas: »Jeg kommer for at samle alle folkeslag; de skal komme og se min herlighed«. En profeti, der gik i opfyldelse i glæden hos alle disse biskopper, der kom fra de fem kontinenter.
Samværet blev afsluttet med et besøg i den øverste sal – måske det mest bevægende øjeblik for mange biskopper – og afsluttet med et besøg af biskopperne først i den hellige grav og derefter i Nativitetskirken i Betlehem, hvor de igen fik aflad i plenum. Mange af de deltagende biskopper viste en varm følelse af taknemmelighed for den unikke oplevelse, de havde haft.
Se flere billeder…
