SAMMEN MED INITIATIVTAGERNE I MADRIDS KATEDRAL

I den stemningsfulde ramme af La Almudena-katedralen i Madrid, prydet af Kiko Argūellos ikoner, der med deres byzantinske komposition og moderne farver afspejler det vidunderlige — det guddommelige, som enhver katedral fremkalder —, er 60-årsdagen for starten på den Neokatekumenale Vandring blevet fejret her, i Madrid, hvor den for nu 60 år siden, i et af byens yderkvarterer, Palomeras Altas, blev født og tog sine første skridt.

Fejringen blev ledet af kardinal José Cobo, ærkebiskop af Madrid, ledsaget af kardinal Antonio María Rouco, emeritus i samme bispedømme, samt syv andre biskopper fra spanske bispedømmer (Alcalá, Getafe, Vitoria, Spaniens militærbiskop og de emeriterede biskopper fra Alcalá og El Callao). Ved fejringen deltog desuden mere end 130 præster og mange itinerante kateketer, der var kommet fra de fem kontinenter for at fejre begivenheden, i nærværelse af tusindvis af brødre fra Vandringen, der tilhører menighederne i de nærmeste bispedømmer – det havde ikke været muligt at invitere flere på grund af pladsproblemer – og som fyldte katedralen og alle områderne omkring den foran store skærme, der gjorde det muligt at deltage i begivenheden.

Pave Leos hjertelige hilsen, underskrevet af statssekretæren, kardinal Pietro Parolin, og som blev oplæst ved afslutningen af fejringen, sammenfatter og bekræfter dens dybeste betydning ved at inddrage Vandringen i Kirkens mission: “Det er nødvendigt at huske, at evangeliseringsmissionen er en grundlæggende opgave for hele Kirken, som med glæde og ydmyghed, i bestræbelsen på at opnå enhed blandt alle sine medlemmer (jf. LG 7) og lydig mod Helligåndens virke, stræber efter at bringe frelsens gave til alle. Må denne overbevisning være en motivation til at påtage sig det missionæriske engagement til fordel for Guds elskede børn.” Med disse følelser giver pave Leo XIV, mens han ledsager dem med bøn og påkalder den hellige Jomfru Marias, Guds Moders, forbøn, alle sin apostoliske velsignelse.

I hovedindledningen gennemgik Kiko Argūello, som sammen med Guds tjenerinde, Carmen Hernández, har været det dyrebare redskab, som Gud har benyttet sig af for at gennemføre dette storslåede værk inden for kristen indvielse, nemlig den Neokatekumenale Vandring — som i dag er til stede i 138 lande verden over med mere end 20.300 menigheder —, kort gennemgik begyndelsen på denne vej blandt beboerne i slumkvarteret Palomeras Altas, hvor Herren førte ham hen for at møde ham i slutningen af november 1964. »Jeg opgav malerkunsten for Herrens skyld,« sagde han, »og Han belønnede mig, som jeg aldrig kunne have forestillet mig: ved at modtage invitationen til at male apsis i La Almudena-katedralen. Derfor er jeg glad for at fejre denne Eukaristi her i katedralen.”

Kiko mindede senere med glæde om, at den 2. juni afsluttes den diøcesane fase af helgenkåringsprocessen for Carmen, den kvinde, som Gud satte ved hans side helt fra begyndelsen, for at hun med sin åndelige og teologiske forberedelse kunne støtte og hjælpe ham med at udarbejde et katekumenatforløb, der passer til nutidens verden og Kirke. Med velsignelsen fra den daværende ærkebiskop af Madrid, Mons. Casimiro Morcillo, der personligt begav sig til Palomeras Altas for at standse den nedrivning af barakkerne, som regeringen havde besluttet, og som så det værk, Herren udførte blandt disse fattige, og hans opfordring til at udbrede det til andre sogne, blev Vandringens begyndelse indviet for at virkeliggøre den åbenbaring, som Den Hellige Jomfru gav Kiko: »Man skal skabe kristne kommuniteter som Den Hellige Familie i Nazaret, der lever i ydmyghed, enkelhed og lovprisning. Den anden er Kristus.«

Han mindedes også med rørthed mødet med pave Paul VI i Rom, da denne efter en generalaudiens sagde til ham: »Vær ydmyg og trofast over for Kirken, så vil Kirken være trofast over for dig.« Kikos rørende tale blev jævnligt afbrudt af forsamlingens bifald.

Det mest imponerende ved hele fejringen var de tilstedeværendes deltagelse, som – især under sangene – der var komponeret af Kiko selv – bogstaveligt talt eksploderede af jubel og steg op under katedralens hvælvinger med en fylde og en styrke, som kun en ægte forsamling kan udtrykke. Det var virkelig rørende at se, hvordan den vej mod kristen indvielse og vedvarende trosundervisning, som alle disse brødre og søstre er på, blev til en sang om ægte kirkeligt fællesskab og velsignelse af Herren. Kun en voksen menighed kan udtrykke denne jubel af taknemmelighed over for Herren i Kirken.

Også kardinal José Cobo mindedes i sin prædiken med taknemmelighed den Neokatekumenale Vandrings begyndelse i Madrid, blandt barrakerne i Palomeras Altas. »Det lille frø, ved slutningen af konciliet, blev taget imod og fik biskop Casimiro Morcillos indsigt, som i det genkendte et kald fra Helligånden til evangelisering af hele Kirken. Efter 60 år er vi her for at takke for Guds trofasthed, som fortsat skaber nye veje til at forkynde Evangeliet og opfordrer Kirken til at tage de udfordringer op, som hver tid byder på, med udgangspunkt i Guds Ord, det liturgiske liv og fællesskabet.” Vandringen, fastslog han, er også i dag kaldet til at lytte til Helligånden og tage kreative skridt for at holde trit med tiden, der i dag er så anderledes, i en stadig mere kirkelig tjeneste. Som Katekismen også minder om, er karismerne nemlig en integreret del af Kirkens natur og udgydes af Helligånden til hele Kirkens fælles bedste.

Inden den afsluttende velsignelse blev der, sammen med pave Leos korte, men indholdsrige hilsen, som er citeret ovenfor, også oplæst en hilsen fra kardinal Kevin Farrell, præfekt for Dikasteriet for »Lægfolk, familie og liv«:

»I anledning af den højtidelige eukaristifejring, der samler jer i katedralen Nuestra Señora de la Almudena i Madrid for at takke Herren på 60-årsdagen for starten på den Neokatekumenale Vandring, vil jeg gerne sende jer alle min hjerteligste hilsen og udtrykke, at jeg er tæt på jer i bønnen.«

Præfekten for det dikasterium, der på Den Hellige Stols vegne godkendte Vandringens vedtægter, mindede om, hvordan Spanien har skænket Kirken »lysende eksempler på kristent liv og åndelig fornyelse gennem helgener, martyrer, evangeliseringsinitiativer, bønneskoler, kirkelige bevægelser og åndelige strømninger. Blandt disse kan man uden tvivl medregne den Neokatekumenale Vandring, der opstod ud af det frugtbare møde mellem dens to initiativtager, Kiko Argüello og Carmen Hernández Barrera, og de fattige i Madrids mest ydmyge kvarterer«.

Kardinal Farrell nævnte de forskellige frugter, der er vokset frem af disse »ydmyge begyndelser«: »at mange mennesker er kommet tættere på troen og Kirken, utallige omvendelser, oprettelsen af kristne familier, kald til præsteskabet og det religiøse liv samt missionsvirksomhed i mange lande rundt om i verden«. Han fastslog: »Man kan sige, at der fra ’træet’ med den kristne indvielse – som er blevet genopdaget og sat i praksis ved at genoptage den gamle kirkelige tradition med katekumenatet – også er vokset mange andre ’grene’, som har gjort og fortsat gør meget godt for Kirken: de itinerante kateketer, de missionerende bispedømmeseminarer, de missionerende familier, de nye sogne, der er grundlagt i missionsområder, evangeliseringsarbejdet i ’missio ad gentes’, uddannelses- og ledsagelsesforløbene for unge efter firmelse samt for de unge med den månedlige lectio divina og de årlige sommerpilgrimsrejser.”

Kardinalen afsluttede med at understrege, at alle disse gaver skal værnes om og plejes af alle brødrene i Vandringens kommuniteter til gavn for Kirken, i en verden, der har gennemgået en dybtgående forandring i forhold til årene efter koncilet, idet de bærer »den altid aktuelle skat af tro og kirkelig tradition, ligesom Vandringen-bevægelsens grundlæggere gjorde for 60 år siden. Efterlign deres eksempel på kreativitet, mod og åbenhed, på barnlig lydighed over for Kirkens hyrder og på utrættelig iver for det gode og sjælenes frelse».

Taknemmelighed, feststemning og glæde kunne ses i ansigterne på alle de tilstedeværende ved afslutningen af fejringen: unge og ældre, hele familier, ledsaget af mange børn, selv de allermindste. En jubel omkring initiativtagerne til dette »kirkelige eventyr«, der i dag strækker sig til verdens yderkanter. Kiko, der var meget glad og taknemmelig for denne begivenhed, og Carmen, der også var til stede under hele fejringen, i taknemmelig erindring om Kiko, fader Mario, Ascensión og selve kardinal Cobo, som i prædikenen mindede om, at bispedømmet Madrid om to dage vil erklære fasen i helgenkåringsprocessen for Carmen Hernández for afsluttet, hvorefter alle sagerne overgår til det kompetente romerske dikasterium, der skal fortsætte og – forhåbentlig snart – afslutte.

Ezechiele Pasotti