KIKO ARGÜELLO

Fransisco José Gómez de Argüello Wirtz blev født den 9. januar 1939. Han læste billedkunst i Hellige Fernando Akademiet i Madrid og i 1959 vandt han en national præmie i billedkunst (Premio Nacional de Pintura). Efter en dyb eksistentielle krise, oplevede han en oprigtig omvendelse som førte ham til at vie sit liv til Kristus Jesus og Kirken.

I 1960, sammen med en billedhugger, Coomontes, og en glarmester, Muños de Pablos, grundlægger han gruppen ”Gremio 62” som har til opgave undersøge og udvikle hellig kunst. Han lavede udstillinger i Madrid (National Bibliotek), og i 1964 var han Spaniens repræsentant, udsendt af Kulturministeriet, i den Internationale Hellige Kunst Udstilling i Royan (Frankrig). I Holland (1965) kunne han udstille nogle af sine værker (”Nouvelles imagines” Galleri).

Overbevist om at Kristus er tilstede i de fattige og uskyldiges lidelse, i 1964 flyttede han ind i en barak til at bo hos de fattige i Palomeras Altas, et slumkvarter i Madrid. Dér kender han Carmen Hernández, og begge to, draget af den oplevelse med de fattige, fandt frem til en prædikerings metode, en kerygmatisk-kateketisk syntese, som var starten af de små kristne kommuniteter. I disse kommuniteter kunne man se den korsfæstede Kristi kærlighed, og de blev til en frø, som, takkede Mons. Casimiro Morcillo, blev sået i Madrids sogn, senere i Rom og mange andre lande.

Efter hans omvendelse valgt Kiko at bruge hans kunst som en tjeneste til Kirken. På en konkret måde blev malerier, musik, arkitektur og skulptur, særlig de to sidste nævnt, brugt til at fremme den ”ny æstetik” som fører mennesker til troen.

Som kunstner har han haft en fremtrædende stilling i hele verden. I Spanien, specielt i Madrid, fremhævede Domkirkens mysterisk krone, og også i Murcia. Han har for nyligt malede en stor vægmaleri i Redemptoris Mater i Rom (Italien). Der findes også noget af hans kunst i flere romerske sogne, eksempelvis i Martiri Canadesi, og i byer som Piacenza og Perugia. En anden eksemplar er en stor vægmaleri om ”Den endelige dom” i Domus Galilæa (Israel), et sted som ligger på Saligprisningens Bjerg som, efter befaling fra Hellige Johannes Paul II, er brugt også til at knytte bånd med den jødisk folk.

Som arkitekt har Kiko udviklede en ny sogn model og seminarie baseret i den ny æstetik, hvor man også kan se glasmalerier som han har kreeret. Der er eksemplar i Spanien, Italien, Nicaragua, USA, Finland, Dominikansk Republik, og lande i Asien og Afrika. Her er Domus Galilæa særlig markeværdi.

I løbet af årene har Kiko udviklede en musikalsk facet til den Neokatekumenale Vandring. Siden han flyttede til barakkerne i Palomeras Altas med en Bibel og en guitar, har han komponeret over 300 sange som er samlede i ”Han er opstanden – sange til de neokatekumenale kommuniteter” sange hæft. Flere af dem bliver sunget i dag i sogne omkring verden, og mange af dem er blevet sunget foran forskellige paver til diverse lejligheder. Til disse fremvisninger har Kiko tænkt på arrangementer til mange instrumenter.

I 2010, startede Argüello den Neokatekumenale Vandrings Symfoniorkester og komponerede værket ”De uskyldiges lidelse” som beskriver, gennem musik, Jomfru Marias smerte ved korset. Efter at den blev fremstillet i Israel foran mange autoriteter og 200 biskopper, sagde jøderne tilstede at de blev dybt imponeret og følte sig forstået og elskede af Kirken i deres smerte ved Shoah (holocausten). Sidenhen bruges den som en bro til dialog mellem den jødisk folk og den Katolsk Kirke. Fra da den blev komponeret, har symfonien blevet fremførte i mange steder såsom Vatikanet – i en lejlighed for paven Benedikt XVI -, Jerusalem, Betlehem, Madrid, Paris, Tokyo, New York, Chicago, Boston, Düsseldorf og Auschwitz, bland andre.

Kiko Argüello er også forfatter. Han udgav ”Kerygmaen, i barakkerne med de fattige” i 2012 og i 2016 ”Notater: 1988-2014”.